Statsministeriet holder den juridiske vurdering, der har renset ministeriets departementschef Barbara Bertelsen i minksagen, skjult.

Sidste fredag valgte Statsministeriet at trække den advarsel, Barbara Bertelsen fik som udløber af Minkkommissionens hårde kritik, tilbage.

Det skete som en direkte konsekvens af, at rigspolitichef Thorkild Fogde tidligere på året blev frikendt i sagen og kunne vende tilbage til tjeneste.

Fogde var ellers hjemsendt på grund af hård kritik fra Minkkommissionen og skulle derfor gennem et tjenstligt forhør, der skulle finde ud af, hvilken sanktion han skulle have. Men i stedet endte forhøret under ledelse af tidligere højesteretspræsident Thomas Rørdam med at frikende ham.

Hovedargumentet for at frifinde Thorkild Fogde var, at pressemødet den 4. november 2020 ifølge forhørsledelsen juridisk set ikke var en instruks, som Minkkommissionen ellers mente.

Derfor fik en række andre topembedsmænd, der også fik kritik i minksagen, genoptaget deres sager. Det arbejde stod Medarbejder- og Kompetencestyrelsen for. Styrelsen fik hjælp fra Kammeradvokaten.

Nu skulle sagernes vurderes på ny med vurderingen fra Rørdam in mente.

Betjente statsministeren direkte

Og det fik altså Statsministeriet til at trække advarslen til Barbara Bertelsen tilbage.

DR Nyheder bad samme dag Medarbejder- og Kompetencestyrelsen om aktindsigt i den afgørende juridiske vurdering fra Kammeradvokaten. Det blev understreget, at det var den generelle del af vurderingen, der handlede om pressemødet den 4. november – og ikke de dele, der handlede om personsagerne, DR Nyheder ville have aktindsigt i.

Styrelsen valgte at sende sagen videre til Statsministeriet. Det skete med denne formulering:

"Medarbejder- og Kompetencestyrelsen varetog sagsbehandlingen af den personaleretlige opfølgning på Minkkommissionens beretning således, at Medarbejder- og Kompetencestyrelsen i denne henseende betjente statsministeren direkte"

Men Statsministeriet vil ikke udlevere den juridiske vurdering. Begrundelsen er, at materialet indgår i en personalesag.

Eva Smith, professor emerita ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet, finder det meget problematisk, at den afgørende juridiske vurdering ikke bliver lagt frem.

- Jeg ville enormt gerne se, hvordan Kammeradvokaten begrunder det juridisk, siger hun.

For Eva Smith forstår ikke, hvordan frifindelsen af Thorkild Fogde kan få betydning for Barbara Bertelsen.

- Jeg fatter simpelthen ikke, hvordan man kan drage en parallel der. Rigspolitichefen har jo ikke noget ansvar for at rådgive statsministeren eller sikre sig, at der er hjemmel i de ting, som statsministeren siger. Det ansvar ligger i departementerne, siger Eva Smith.

I pressemeddelelsen fra sidste uge forklarer Statsministeriet, at grundlaget for kritikken af Barbara Bertelsen forsvinder, hvis pressemødet ikke bliver betragtet som en instruks. Men den forklaring køber Eva Smith ikke.

- Instruksen er væk, men hun har stadigvæk ikke sørget for at orientere sin minister. Hun har stadig ikke sørget for, at det, der kom ud til minkavlere og borgere, var lovligt.

Er det en fejl at trække advarslen tilbage?

- Ja, det mener jeg. Og jeg forstår ikke begrundelsen for det. I forhold til rigspolitichefen, som jo var uden for det almindelige embedsmandssystem, står og falder det med, at det var en instruks. Men det gør det ikke for embedssystemet, der har pligt til at holde deres minister orienteret om lovhjemmel, før hun udtaler sig til minkavlere og hele befolkningen og nedlægger et helt erhverv, siger Eva Smith.

Eksperter splittede

Vurderingen fra Statsministeriet splitter eksperterne. Professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet Michael Gøtze understreger, at man ikke bare kan overføre afgørelsen i sagen mod Thorkild Fogde til Barbara Bertelsen. Men han har større forståelse for, hvordan Statsministeriet kan ende med at trække advarslen tilbage.

- Man kan overføre det, som Rørdam har ment om instruksen. Her er der et alvorligt kritikpunkt, der er faldet bort, men så er der også noget tilbage.

Men forsvinder den kritik, som Minkommissionen retter af Barbara Bertelsen, hvis man ikke længere betragter pressemødet som en instruks?

- Man kan i hvert fald sige, at der forsvinder ét alvorlig kritikpunkt, nemlig at der var tale om en instruks, som udløser en række pligter, men der er også noget, der står tilbage i kritikken. Men der er tale om en helhedsvurdering, og ansættelsejura er med bred margin. Og for mig at se kan man godt efter en fornyet vurdering komme frem til, at nu er den alvorligste del af kritikken væk, og derfor lander det et andet sted, siger Michael Gøtze.

Han har dog et væsentligt forbehold for at udtale sig skråsikkert - nemlig indsigt i den afgørende vurdering fra Kammeradvokaten.

- Jeg har ikke været inde i maskinrummet, og jeg kender ikke alle mellemregningerne. For vi kan ikke se helt konkret, hvordan man har vurderet det her, siger han.

Ifølge professoren er det offentlighedsloven, der gør, at Statsministeriet kan holde den juridiske vurdering tilbage for offentligheden.

- Det er helt efter bogen, at man ikke kan få indsigt i mellemregninger, forklarer han.

'Et rigtig stort problem'

Jørgen Grønnegård Christensen, professor emeritus ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, savner også mere indsigt i, hvordan Thomas Rørdams undersøgelse kan kommer frem til et helt andet resultat end Minkkommissionen.

- Det er ganske oplagt, at når man vurderer hændelsesforløbet, så er der forskellige tolkninger af, hvad der skete. Minkkommissionen havde én tolkning og forhørsledelsen med Thomas Rørdam en anden.

- Det, der bare er et rigtigt stort problem i Rørdam-undersøgelsens sammenhæng, er jo, at der bliver ikke lagt nogen præmisser frem. Ikke nogen begrundelser for, hvorfor det her ikke havde karakter af en instruks, men at det bare var en almen politisk orientering om, hvad regeringens intention var. Det får vi intet af vide om, siger Jørgen Grønnegård Christensen.

Han mener, at de skjulte sider i sagen rejser et væsentligt spørgsmål:

- Er de her retlige undersøgelser, der bliver gennemført, når der bliver rettet kritik af embedsmænd, en fuldt ud tilfredsstillende måde at få undersøgt tingene på. For man kommer ikke uden om, at der bliver truffet nogle dispositioner, der er meget stærkt kritisable ikke bare ud fra en juridisk vinkel, og det får man i den undersøgelsesprocedure overhovedet ikke taget stilling til, siger han.