Per Stig får mandat til at forhandle om Thule

Et flertal i Folketinget giver udenrigsminister Per Stig Møller, K, mandat til sammen med Grønland at forhandle Thulebasens position i det amerikanske missilskjold med USA. Ydermere skal forsvarsaftalen fra 1951 genforhandles.

Principaftalen ophører den dag, selvstyrekommissionen har gjortGrønland klar til folkeafstemning om øget selvstyre inden forrammerne af Rigsfællesskabet.

Grønlander medunderskriver på internationale aftaler, såfremt det ikkestrider mod folkeretten.

Landsstyret deltager sammen med regeringen i fremtidigeforhandlinger om Grønland udenrigspolitik.

Danmarkfinder det naturligt at medinddrage Grønland i sager af udenrigs-og sikkerhedspolitiske spørgsmål, der vedrører Grønland.Principaftalen

Folketinget gav ved dagens afstemning udenrigsminister, Per StigMøller, K, mandat til sammen med repræsentanter fra Grønland atdrage til USA og forhandle om Thulebasens position i detamerikanske missilskjold.

Regeringen fik som ventet støtte fra Dansk Folkeparti,Socialdemokratiet, Kristligt Folkeparti og Det RadikaleVenstre.

Men støtten blev betinget af en forhandlingsproces mellemDanmark og Grønland, der skal nå til enighed inden opgraderingen afThule-basen kan begynde.

Folketinget gik imod et forslag fra Enhedlisten, SF og tingetsto grønlandske medlemmer, der havde forslået, at forsvarsaftalenmellem Danmark, Grønland og USA fra 1951 skulle genforhandles indenThule-basen kom på dagsordenen. I stedet bliver begge forhandletunder et.

De grønlandske medlemmer af Folketinget mener, at denne løsninger i strid med principaftalen og en tidligere vedtagelse i detgrønlandske Landsting.

Begge lægger op til en genforhandling af Grønlands position iforsvarsaftalen, inden Grønland selv tager stilling tilThule-basen.

//detectBrowser();// * Planerne om et missilskjold, der skal beskytteUSA mod fjendtlige missiler, kan blive til virkelighed allerede i2004 eller 2005.

*Når skjoldet er fuldt udbygget måske ti år senere, skal etmissilskjold bruge et netværk af radarer omkring USA. En af disseer Thule-radaren i Grønland.

* National Missile Defense (NMD) er et raketforsvarssystem, somClinton-regeringen udviklede med det formål at beskytte USA modfjendtlige atomraketter.

* Et raketforsvar fungerer i store træk på følgende måde:Opsendelse af en fjendtlig raket observeres af alarmsatellitter,der befinder sig i rummet og står i forbindelse med fem alleredeeksisterende radaranlæg, heriblandt Thule i Grønland.

* De fem radaranlæg udbygges med varslingssatellitter. Ved atbruge alle de data, som radaranlæggene fodrer systemet med, ledesforsvarsraketten mod de fjendtlige missiler.

Missilskjold1945:Den amerikanske hær begynderplanlægningen og udviklingen af et missilforsvar.

1957:

USA begynder på det første missilforsvarssystem,der dog sammen med to andre forsøg bliver skrottet.

1983:

Præsident Reagan annoncerer, at USA vil udvikle etkomplet missilforsvar. Programmet bliver døbt 'Star Wars' afkritikerne.

1989:

Præsident Bush beslutter at fortsætte udviklingenaf missilforsvaret.

December 2001:

USA opsiger ABM-traktaten, der begrænserudviklingen af missilforsvar, med Rusland, og får dermed friehænder til at fortsætte opbygningen af missilforsvaret.

December 2002:

USA afprøver systemet for ottende gang.Fem af de otte test er lykkedes, men kritiseres af ekspert for ikkeat være realistiske.

December 2002:

USA beder formelt Danmark om lov til atudbygge Thulebasen som led i planerne om et missilforsvar.

2004:

De første missiler skal efter planen være på pladsi Alaska.

Kronologi * Thule-basen er et levn fra den kolde krig. Det erogså Danmarks eneste vigtige bidrag til den kolde krig.

* I 1941 gav den danske Washington-ambassadør Henrik KauffmannUSA carte blanche til at drive basefaciliteter i Grønland - etåbent brud med den danske regerings samarbejdslinje over for dentyske besættelsesmagt.

* I 1951 udfærdigede man en traktat om Thule-basen, den såkaldteforsvarsaftale. Samme år landsatte amerikanerne over 12.000soldater ved den lille danske koloni Thule. Grønlands befolkningblev forøget med 50 %.

* I 1957 bad USA om tilladelse til at placere atomvåben iGrønland.

* Danmark fik to holdninger til atomvåben. Den officielle, hvorman nægtede at modtage dem, og den reelle, hvor man havde givetamerikanerne lov til at placere atomvåben i Grønland.

* Den 21. januar 1968 styrtede et amerikansk bombefly med firebrintbomber i lasten ned ved Thule-basen.

* Det lykkes at holde den reelle atompolitik hemmelig langt op i1990'erne hvor H.C. Hansens brev ved et tilfælde blevfundet.

Thule-basen * To år efter at USA i 1951 anlagde den storeThulebase, fik den grønlandske befolkning ordre til at forladederes gamle boplads og flytte 150 kilometer mod nord til Qaanaaq,hvor en ny by blev anlagt.

* I næsten 50 år hævdede de danske regeringer, at flytningenskete frivilligt.

* Men thuleboerne anlagde retssag mod staten. I 1999 fastslogØstre Landsret, at det var tvang, da thuleboerne blev flyttet.

* Thuleboerne fik tilkendt en halv million kroner i erstatningfor mistede fangstrettigheder. Men landsretten afviste deresejendomskrav til Thule-baseområdet.

* Thuleboerne har anket dommen til Højesteret for at fåanerkendt ejendomsretten til området med basen. Samtidig har deforhøjet erstatningskravet til 235 mio. kr.

* Sagen ventes at komme for i Højesteret i efteråret 2003.

* En aftale mellem det grønlandske hjemmestyre, danskerne ogamerikanerne har givet Thuleboerne et lille område med deres gamlebopladser tilbage.

ThuleboerneThule

Facebook
Twitter