Stigende mistrivsel blandt børn og unge får SF til at kræve nyt ministerium

Partiet vil bruge 125 millioner ekstra årligt på at styrke skolepsykologien. Aktører advarer om, at tiltag ikke kan stå alene.

Børn og unge mistrivedes i stor stil på grund af nedlukning af skoler og fritidstilbud, lød det fra flere organisationer, da landet lukkede ned. Børnene mangler nærvær og fast struktur. Nu vil SF øge fokus på området. (Foto: Anthon Unger © Ritzau Scanpix)

Da regeringen sidste år lukkede skoler og uddannelser, efterlod det tusindvis af unge alene hjemme uden kontakt til andre unge. Det øgede mistrivslen blandt børn og unge, viser flere undersøgelser.

Det vil SF nu have gjort noget ved. Partiet foreslår konkret, at der oprettes et ministerium for mental sundhed og trivsel, ligesom der skal afsættes 125 millioner kroner på finansloven til at styrke skole-psykologien i kommunerne – den såkaldte PPR-indsats.

- Vi har alt for mange børn og unge, der mistrives i Danmark og som går ned med stress, angst og depression. Belært af de erfaringer, vi har fået under Corona, så skal vi opruste i en helt anden grad på den her dagsorden, siger Pia Olsen Dyhr, formand for SF og uddyber:

- Hvis vi virkelig gerne vil have, at området bliver løftet seriøst, så er vi nødt til at sætte dagsordenen. Det gør vi ved at lave et ministerium for mental sundhed og trivsel.

Allerede før coronanedlukningen viste forskningen, at børn og unge i mistrivsel er en stigende tendens. Ifølge Vidensråd for forebyggelse bliver femten procent af børn og unge diagnosticeret med en psykisk sygdom, inden de fylder 18 år, og antallet af 10-24-årige, der bliver diagnosticeret med psykisk sygdom som fx angst, depression, spiseforstyrrelse, ADHD eller autisme, er steget i løbet af de seneste 20-30 år.

En tendens, der bekræftes af Helle Rabøl Hansen, postdoc og ungdomsforsker på Aarhus Universitet.

- Vi har en stigning af unge, som oplever sig ensomme. Det er en stigning, vi kun har set gå op af de seneste år. Det er kun blevet forstærket under corona, fordi skolerne har været lukket ned og muligheden for at socialisere som man plejer, den har der ikke været adgang til, fortæller hun.

Mistrivsel risikerer falde mellem flere ministerstole

SF-formand Pia Olsen Dyhr mener, at området med børn og unges trivsel i dag lander mellem flere ministerstole. Dels i Sundhedsministeriet, der håndterer psykiatrien, dels i Børne- og Undervisningsministeriet, Indenrigs- og Socialministeriet og i Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Men hvis fokus skal være tilstrækkeligt, bør opgaverne samles under én minister, siger hun.

Kan vi ikke løse det ved at samle opgaverne under et ministerium?

- Jeg tror, det skal højere op på dagsordenen. Det er derfor, vi foreslår et ministerium for mental sundhed og trivsel. I dag er alle lidt ansvarlige for det og det vil sige, at ingen er ansvarlige for det. Vi svigter vores børn og unge, hvis vi ikke tager det mere alvorligt.

Hvorfor kunne svaret ikke være at kanalisere nogle penge eller noget andet over mod området?

- Jeg tror ikke, vi kommer uden om, at der også skal sættes flere penge af til indsatsen helt ned i folkeskolen. Men derudover handler det om en helhedsindsats, hvor vi kigger på det i hele samfundet. Vi foreslår, at vi skal bruge 125 millioner mere på det her område. Blandt andet på PPR ude i kommunerne, hvor man kigger på, hvad der virker i helhedsindsatsen over for børnene.

Ekspert: Der mangler fokus

Risikerer vi ikke, det bliver en glidebane, hvis vi opretter et ministerium hver gang, der opstår et problem i det her samfund?

- Vi er ikke det eneste land i verden, der ville have sådan et ministerium. Man gør det også i Japan, og det fordi, man er opmærksom på, at man har alt for mange selvmord blandt børn og unge.

Et stigende fokus på børn og unges mistrivsel er tvingende nødvendigt, vurderer Helle Rabøl Hansen.

- Vi har ikke haft nok fokus på unges mentale trivsel i de senere år. Jeg tror, vi har sovet i timen på den måde, at vi laver nogle fortællinger om unge som glade og festende. Vi har været mere bekymret over, hvor meget de drikker og om de laver hærværk osv. Vi har haft for lidt fokus på, hvordan de har det med livet generelt, siger hun.

Og i SIND, Landsforeningen for psykisk sundhed, mener de også, at et øget fokus og en forebyggende indsats er afgørende.

- Vi tænker, det er meget vigtigt. Det må selvfølgelig ikke stå alene, det må ikke blive sådan, at vi satser alt på forebyggelse og så glemmer dem, der allerede er syge, men vi er nødt til at kigge på forebyggelsen og få knækket den kode, især i forhold til børn og unge, siger Knud Kristensen, der er landsformand for SIND.

Efterlyser en samlet plan

Men kan det blive for symbolsk?

- Hvis det bliver et svagt ministerium med en svag minister, så hjælper det ikke så meget, men hvis det omvendt bliver et ministerium som får nogle muskler og også får en minister, som har noget pondus, så at sige i regeringen, så kan det ikke undgå at gavne området.

I Psykiatrifonden er man også positiv overfor de nye tiltag, især at børn og forældre nemmere kan få hjælp, men det må ikke tage fokus fra en samlet plan for psykiatri-området.

- Det man kan blive bekymret for, det er, at det her forslag i virkeligheden er vejen væk fra den samlede 10-årsplan, som skal være en plan, hvor vi samlet får løftet hele psykiatrien, siger Torsten Bjørn Jacobsen, der er formand i Psykiatrifonden.

- Det er jo en spændende forberedelse, men det kan være med til at fokusere på nogle områder, som derved tilgodeses, så man kommer til at overse nogle også meget presserende områder indenfor det psykiatriske område.

Regeringen har sat et arbejde i gang med at kortlægge status og udforinger i psykiatrien, som senere skal blive til en 10-årsplan for en styrkelse af området.