Stik imod regeringens planer: Markant fald på velfærdsuddannelser uden for de store byer

Ansøgerne fravælger i høj grad sygeplejerske- og pædagoguddannelsen i de mindre byer.

Optagelsen på de fire største velfærdsuddannelser er faldet med hele 21 procent uden for landets fire største byer, København, Aarhus, Odense og Aalborg, siden 2019. (Foto: (Grafik) Morten Fogde Christensen)

Stik imod regeringens ambitioner er der i år færre, der skal læse til sygeplejerske, prædagog, socialrådgiver eller lærer.

Og de dårlige nyheder stopper ikke dér.

Det mest markante fald i studieoptaget på de fire store velfærdsuddannelser skal nemlig findes uden for landets fire største byer. Det går stik imod regeringens ambitioner om udflytning af uddannelser i hele landet.

Sammenligner man med 2019, som er det seneste "normale" år inden corona, er antallet af optagne på de fire store velfærdsuddannelser faldet med 21 procent uden for de store byer og til sammenligning "kun" faldet med 7 procent inde i byerne.

Da regeringen sidste sommer indgik aftalen om udflytning af uddannelser med en række partier i Folketinget, stod støttepartiet De Radikale udenfor.

Og med de nye tal for studieoptaget er fungerende politisk ordfører, Anne Sophie Callesen, kun blevet bekræftet i modtanden mod modellen:

- De her tal viser, at den strategi ikke er en holdbar model, for de unge vil gerne ind og læse i de større byer. Når vi så ovenikøbet har et problem med, at færre har søgt, så skal vi jo ikke lægge begrænsninger på antallet af studiepladser i de større byer.

- Vi tror ikke på, at tvang er vejen frem, siger hun.

Forsker: De unge vægter store uddannelsesbyer højt

Tallene bekræfter en kendt tendens, nemlig at det er svært at besætte studiepladserne uden for byerne, fortæller Mads Fjord Jørgensen, der er programleder for videregående uddannelse i tænketanken DEA.

Han har lavet en analyse af, hvad de unge vægter højest, når de skal vælge uddannelse.

- For rigtig mange unge vægter placering højt. Vi kan se, at størrelsen på uddannelsesbyen har utroligt stor betydning – faktisk tredjestørst betydning. Og det er uanset om de unge selv kommer fra en stor by.

På førstepladsen kommer faglig interesse og på andenpladsen løn.

De markante fald i optaget uden for de større byer kan få konsekvenser for de studerende, især på de mindre uddannelsessteder i provinsen, advarer Mads Fjord Jørgensen:

- Det kan være en udfordring for især de små uddannelsesinstitutioners økonomi, fordi de får penge per studerende, og det er jo ressourcer til at drive uddannelse for. Så det kan få negativ betydning for uddannelseskvaliteten.

Pædagoger og sygeplejersker:

Den geografiske skævhed er størst på pædagoguddannelsen, hvor optaget er faldet med 23 procent uden for de store byer mod 4 procent i de store byer.

Det har store konsekvenser, advarer Elisa Rimpler, der er formand for Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund, BUPL:

- De unge søger i højere grad mod de store byer. De søger dannelsesrejsen. Og det betyder jo også, at det bliver rigtigt svært at rekruttere til de uddannelser, som er i de små byer.

- Man kan ikke bare fikse nogle store strukturelle problemer ved at oprette uddannelser lokalt. Det kræver et langt sejt træk, hvor man investerer i uddannelserne, i arbejdsvilkår og i lønforhold. Det kræver politisk mod og handlekraft, og det har vi desværre ikke set indtil nu, lyder kritikken fra Elisa Rimpler.

Også sygeplejerskerne er bekymrede over misforholdet mellem de unges ønsker og politikernes ambitioner. Næstforkvinde i Dansk Sygeplejeråd, Dorthe Boe Danbjørg, opfordrer regeringen til at genoverveje udflytningsaftalen.

- Det er ret bekymrende, at de unge søger mod de større byer, mens politikerne vil have dem til at læse uden for de større byer. Så kommer der jo til at være en skævhed i, hvor de unge faktisk gerne vil uddanne sig, og hvor de kan uddanne sig, siger hun og uddyber:

- Tydeligvis gør de unge det, de gerne vil. De søger i de store byer, fordi det er der, de har lyst til at læse. Og med manglen på sygeplejersker har vi simpelthen ikke råd til at have tomme pladser.

Dorthe Boe Danbjørg frygter, at udflytningsaftalen vil medføre, at der de næste par år vil blive lukket ned for pladser i de større byer for i stedet at åbne dem i de mindre byer:

- Men det risikerer bare at forværre den sygeplejerskemangel, som vi allerede har lige nu.

Minister: Man skal kunne studere tæt på hvor man bor

Uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) ærgrer sig selvfølgelig over faldet på velfærdsuddannelserne. Men han understreger, at der er et fald over hele landet - også i de store byer.

- Det bliver vi nødt til at tage dybt alvorligt og få vendt udviklingen. Vi har behov for at kunne rekruttere dygtige medarbejdere til vores sygehuse, skoler og daginstitutioner uanset hvor i landet, vi er.

Uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) er bekymret over faldet i antallet af ansøgere til velfærdsuddannelserne. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

Men hvad siger det dig, at det største fald er uden for de fire største byer?

- Det understreger egentligt bare, at hvis det tilbud stadig skal være i alle landsdele, så er det nødvendigt med den aftale, vi har indgået, hvor vi sørger for flere penge pr. studerende til at drive de her uddannelsestilbud uden for de største byer.

- Hvis ikke man kan læse til sygeplejerske eller folkeskolelærer alle de her steder i landet mere, jamen så bliver problemet kun endnu større, siger Jesper Petersen.

Men når det i forvejen er svært at fylde studiepladserne, hvorfor skal der så flere uddannelser ud i landet?

- Jeg synes, det er vigtigt, at der er gode muligheder for at få en videregående uddannelse relativt tæt på, hvor man bor, uanset hvor man bor. At man ikke er tvunget til at flytte langt væk, hvis man faktisk gerne vil tage en uddannelse i den landsdel, man er.

- Det er også vigtigt for at kunne rekruttere arbejdskraft i kommuner og virksomheder rundt omkring i landet.

Jeppe Petersen vil nu indkalde sygeplejersker, pædagoger og de andre faglige organisationer og uddannelser til en "drøftelse af, hvordan man kan vende udviklingen".

I alt 60.034 personer er kommet ind på en videregående uddannelse. Herunder kan du se alle karakterkrav, ansøgere, optagne og meget mere: