Støjberg grillet i Rigsretten: Fastholder forklaring om 'centralt' notat

Anklager borede i tilblivelsen af et notat og en pressemeddelelse.

Rigsretssagen mod Inger Støjberg i Eigtveds Pakhus i København, mandag den 13. september 2021. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2021) (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

Det kom som et chok for Inger Støjberg, da hun i begyndelsen af 2016 blev præsenteret for nogle juridiske bemærkninger i sit eget ministerium.

For stik imod hvad hun ellers havde fået indtrykket af, og stik imod hvad hun ønskede, kunne hun ikke få lov at adskille alle asylpar, hvoraf mindst den ene var mindreårig.

Der skulle gøres undtagelser.

Vurderingen kom frem på et såkaldt koncerndirektionsmøde i Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet den 10. februar 2016, hvor hun sammen med ledende embedsfolk i ministeriet skulle tage stiling til, hvordan embedsværket skulle handle på det ønske, som Inger Støjberg to uger forinden havde lagt frem: Det skulle være slut med barnebrude.

Da hun fremsatte sit ønske i et opslag på Facebook, skete det, efter hun havde drøftet problemet med ministeriets topjurist Lykke Sørensen i en minibus i Bruxelles. Inger Støjberg husker, at hun fik at vide, at 'hun kunne gøre, hvad hun ville, fordi det var hendes centre'.

Af samme grund kom det som en overraskelse for hende, at alle par nu ikke kunne adskilles.

Selvom der altså skulle gøres undtagelser, ville Inger Støjberg gerne have ordningen igennem - og gerne kommunikeret så kategorisk som muligt.

I pressemeddelelsen, der bliver udsendt dagen efter mødet, omtales ordningen som et stop for barnebrude. Her blev undtagelserne ikke nævnt.

Forstå hvad sagen handler om i videoen herunder. Artiklen fortsætter efter videoen.

Pressemeddelelse blev skriftligt spor til styrelse

Anklagerne anser pressemeddelelsen som helt central i sagen, fordi det er den, som Udlændingestyrelsen brugte til at adskille parrene.

Pressemeddelelsen er samtidig af både Folketingets Ombudsmand og af Instrukskommissionen blevet kategoriseret som en ulovlig instruks. Ulovlig, fordi man ikke kunne adskille asylparrene uden en individuel vurdering.

- Hvem fik egentlig ideen til pressemeddelelsen?, ville anklager Anne Birgitte Gammeljord vide i retten i dag.

- Det ved jeg ikke. Man kommunikerer jo på flere fronter i et ministerium, var svaret fra Inger Støjberg.

- Sagen fyldte jo politisk meget på det her tidspunkt, og så har man vel tænkt 'pressemeddelelse'. Det er et godt gammeldags værktøj, og så har man vel gjort det på den måde.

Klokken 15.30 den 9. februar var der et møde om pressemeddelelsen. Inger Støjberg forklarer i retten, at mødet også handlede mere generelt om ordningen, som hun lidt mere end en time forinden havde godkendt i et juridisk notat.

- Jeg har lige godkendt notatet, og så begynder Jesper Gori (kontorchef, red.) at gennemgå ordningen og de mange elementer, der skal gå forud for, at der er et par, der ikke kan adskilles på hver deres center, siger Inger Støjberg.

- Det virker hypotetisk, at det vil ske.

Hvornår blev ministeren inddraget?

I det hele taget fyldte tilblivelsen af notatet og den efterfølgende pressemeddelelse en stor del af dagens retsmøde.

Det står stadig uklart, hvornår Inger Støjberg første gang læste notat, der er udarbejdet af embedsværket.

Anklagerne mener, at det allerede kan være kommet ind til ministeren den 29. januar. Det fremgår nemlig af en mail, at hun skulle have det oversendt den dato, men det mener Støjberg ikke.

- Det ville være mærkeligt, hvis jeg har fået et udkast. Men man lægger ikke et dokument med rettelser op til hverken mig eller departementschefen, sagde Inger Støjberg.

Hun mener først at have læst et endeligt udkast til notatet den 5. februar.

En anden ting står også uklart.

Inger Støjberg forklarede i Rigsretten, at da hun godkendte notatet med undtagelsesmuligheder den 9. februar 2016, så havde hun en forventning om, at embedsværket nu begyndte på processen med at adskille parrene.

Men siden forklarede hun om vigtigheden i at få en pressemeddelelse ud:

- Jeg ville gerne have det her ud, så vi kunne få sat ordningen igang hurtigst muligt.

Administrationen af ordningen begyndte først, efter pressemeddelelsen var sendt ud.

Her kan du se tidslinjen for sagen. Artiklen fortsætter herunder.

Støjbergs kanin i hatten

Udlændingestyrelsen, som skulle administrere ordningen, fik kun den undtagelsesfri pressemeddelse at rette sig efter. Notatet, som indeholdt undtagelser, fik de derimod aldrig tilsendt.

Før sagen blev undersøgt ved Instrukskommissionen, var notatet med undtagelserne relativt ubeskrevet i offentligheden. Men da Inger Støjberg satte sig i vidneskranken dér, hev hun det frem som det 'helt centrale dokument'.

Det er det stadig, siger Støjberg:

- Det er selve den juridiske ramme, der beskriver den nye ordning. Dermed er det jo et notat, der retter sig til Udlændingestyrelsen, og hvem der ellers skal administrere den her nye ordning.

- Men skulle det ikke kommunikeres og følges op?, spurgte anklager Anne Birgitte Gammeljord.

- Jo, og det er sådan, at når man som minister har godkendt noget, så er det departementet, der tager affære, og så har man som minister en forventning om, at det bliver kommunikeret videre, siger Støjberg.

Hun mener, at man efter det her notat gik i gang med at omsætte det til virkelighed.

- Undersøgte du nogen sinde om det blev sendt til Styrelsen?

- Nej, det havde jeg en klar, berettiget forventning om, at det blev, sagde Støjberg.

Afhøringen af Inger Støjberg fortsætter tirsdag. Der ventes dom i sagen inden jul.

Facebook
Twitter