Støjberg: 'Hvis jeg bare kunne melde mig ud af Christiansborg-Venstre, gjorde jeg det'

Støjberg siger farvel til Venstre med et frontalangreb på Ellemann. Han bliver aldrig statsminister, lyder det.

Inger Støjberg er fortid i Venstre. (Foto: Gregers Tycho)

Halvandet år efter, at Inger Støjberg blev valgt som næstformand i Venstre, melder hun sig ud af partiet.

Meget er sket siden den dag i Herning Messecenter, hvor hun blev valgt til at være den ene halvdel i fremtidens dynamiske frontduo for Venstre. Den anden halvdel var Jakob Ellemann-Jensen. Siden er de to kørt så skævt hinanden, at Ellemann mistede tilliden til hende som næstformand.

Rigsretssagen var en grund, MeToo en anden. Støjberg mente, at MeToo-debatten var gået over gevind og bruger det som eksempel på, hvordan Venstre på Christiansborg fokuserer på de helt forkerte ting og ikke har for øje, hvad der optager mennesker ude i landet - særligt i Jylland.

Med et glimt i øjet siger Støjberg, at hun er den første kvinde, der er blevet fyret på grund af MeToo.

Men det sker også dagen efter, at flertal i Folketinget har besluttet, at hun skal stilles for en rigsret i sagen om ulovlig adskillelse af unge asylpar.

Inger Støjberg, hvorfor har du valgt at forlade Venstre?

- Jeg kan rolig sige, at det har været en svær beslutning for mig. Jeg har været Venstre-mand altid, og det har man været i min familie i generationer. Men det kan ikke være anderledes. I en hast, som jeg ikke har set tidligere, bevæger Venstre sig i øjeblikket væk fra de værdier og det grundlag, som Venstre ellers står på.

Du kritiserer Ellemann og Venstre for at bevæge sig væk fra værdier, men hvad er det helt konkret, der er galt?

- Jeg synes blandt andet, at forbindelseslinjerne mellem Jylland og København er blevet for svage. Man er for optaget af, hvad der sker i København, i medieverdenen og på Twitter, mere end man er optaget af, hvad det er for nogle problemer, som vi helt almindelige danskere går med ude i det, man kan kalde for produktions-Danmark. Fra nu af er der ingen i ledelsen på Christiansborg, der bor i Jylland, og derfor håber jeg også, at Stephanie Lose nu virkelig tager fat og bliver en del af den politiske ledelse.

Er det den eneste grund til, at du går?

- Forholdet mellem Jylland og København er en grund. En anden er selvfølgelig også udlændingepolitikken, hvor jeg ikke synes, man tager fat om nældens rod.

Hvad er det?

- Det er for eksempel at få kigget på konventionerne. Der er en tendens til, at man tager større hensyn til den kriminelle end til os danskere, der har været her altid.

I videoen herunder kan du se Inger Støjberg svare på, hvad fremtiden kan bringe.

Sket et skred med Ellemann

Hvad er det for nogle værdier, du mener, Venstre er på vej væk fra?

- Det er det der kernerobuste Venstre, hvor man står hårdt på, at det skal kunne betale sig at arbejde. At man også kan bo i Jylland og arbejde. Det er spørgsmålet om, hvorfor Venstre pludselig nærmest skal være det mest grønne af alle partier. Vi går nærmest i front med CO2-afgifter. Vi skal have et godt klima og en grøn omstilling, men at pålægge produktionsvirksomheder og landbrug enorme afgifter, der gør det svært at producere, er ikke den rigtige vej at gå.

Hvornår mener du, at Venstre har skiftet kurs?

- Det er noget, der sket løbende over de seneste år. Og der er ingen tvivl om, at der er sket et skred med den ledelse, vi har nu med Jakob Ellemann i spidsen.

Hvorfor går du nu, hvis det har været undervejs længe?

- Man går ikke første dag, der er problemer. Man prøver at kæmpe. Jeg synes, jeg har kæmpet fra hus til hus igennem lang tid.

Ellemann bliver ikke statsminister

Hvorfor ikke blive og kæmpe videre for det Venstre, som du siger, du elsker så højt?

- Det ville jeg også rigtig gerne at have gjort, og hvis man bare kunne melde sig ud af Christiansborg-Venstre og blive i kernebaglands-Venstre havde jeg gjort det.

Hvad er det for nogle kampe, du nu kan kæmpe som løsgænger?

- Nu bliver det uden filter, og jeg kan sige lige præcis, hvad jeg mener. Det kommer jeg til. Det er blandt andet forholdet mellem by og land, udlændingepolitikken og det borgerlige samarbejde. Hvordan vi sikrer det. Jeg kan ikke huske, at det borgerlige sammenhold har været så ringe, som det er nu.

Både Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige står med en udstrakt hånd til dig. Er det en vej, du overvejer at gå?

- Jeg kommer ikke til i dag eller i morgen at skifte parti. Jeg tror, jeg kæmper bedst for de ting, jeg står for, som løsgænger.

Så du kan ikke udelukke, at du skifter til et andet parti?

- Det er ingen, der ved, hvad fremtiden bringer. Og det gør jeg heller ikke.

Du siger, du ikke kan se Jakob Ellemann som statsminister. Hvorfor ikke?

- Jeg tror ikke, Jakob Ellemann bliver statsminister. Han har ikke formået at samle den blå blok. Det er en forudsætning, hvis man vil være borgerlig statsminister.

Hvem skal den borgerlige blok så satse på?

- Jeg kan ikke stå her i dag og sige det. Men det ville være lykkeligt, hvis man kunne sige, at det var Venstres formand. Det ligger helt naturligt for mig, at det skal være Venstres formand.

Giver ikke meget for nyt udspil

Venstre er lige kommet med udlændingeudspil om arbejdspligt, lavere ydelser og straf for social kontrol. Er det noget, som du er uenig i?

- Nej, og det er da ingen, der kan have noget imod. Jeg kunne se, at selv Det Radikale Venstre var ude og rose store dele af udspillet. Men det er en udbredt opfattelse i Venstre og hos Jakob Ellemann, at vi er nået til enden af udlændingepolitikken og de opstramninger, der skal til. For mig at se står vi ved begyndelsen. Vi står i en situation med en globaliseret verden, hvor ulighederne bliver større og større. For mig at se står vi foran en kæmpestor migrationsbølge, som kommer fra Mellemøsten og Afrika i de kommende år.

Hvad er det for en bølge, du mener. Er det flygtninge på motorvejen, som vi så i 2015?

- Man kommer i de næste årtier til at se, at der kommer et enormt tryk fra de afrikanske lande og fra Mellemøsten. Man kan sidde i Afrika og følge med i, hvordan udviklingen er i Europa. Det er da en udvikling, som alle gerne vil have del i.

Men antallet af asylansøgere er det laveste i mange år?

- Jo, jo, men det er slet ikke det, vi taler om. Vi kommer til at se migrationsbølger, som man ikke har set mage til, siger Inger Støjberg.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter