Støjberg i fejde med S og DF om udenlandsk arbejdskraft: 'Det giver ingen mening'

Vi taber alle sammen, hvis ikke danske virksomheder nemmere kan hente udenlandsk arbejdskraft, mener udlændingeministeren.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) og beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) præsenterer regeringens udspil om styrket rekruttering af udenlandsk arbejdskraft. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Regeringens kronjuvel i udspillet om at tiltrække flere udenlandske hænder til et dansk arbejdsmarked i heftig fremgang er hældt ned ad brættet af Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet allerede før forhandlingerne.

De vil ikke være med til at sænke den såkaldte beløbsgrænse på 418.000 kroner om året, som en udenlandsk arbejdstager minimum skal tjene. Regeringen så gerne, at den kun var på 330.000 kroner.

Men udlændingeminister Inger Støjberg (V) vil ikke give op på forhånd. Dertil er det for vigtigt at få løst udfordringerne med mangel på arbejdskraft på det danske arbejdsmarked, lyder det.

- Jeg har set, at det får en hård medfart, men det skal ikke forhindre mig i at prøve at se, om vi kan få et godt forhandlingsforløb med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, og andre partier i Folketinget, siger Inger Støjberg.

- Virksomhederne siger, at beløbsgrænsen står i vejen for at få både talenter, men også øvrig kvalificeret arbejdskraft til Danmark. Det giver ingen mening, når vi nu står i et opsving, som vi gør, siger hun.

Direkte adspurgt, om det er ikke er temmelig usædvanligt, at Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, allerede inden udspillet blev offentliggjort, kontant afviste en nedsættelse af beløbsgrænsen, svarer Inger Støjberg:

- Jamen, det synes jeg sådan set godt, at man kunne mene. Men man kunne også vende det om og sige, at det er da en underlig regering, der ikke vil prøve at løse de opgaver, vi står over for. Vi kan se et problem, siger hun.

- Hvis ikke man forsøger at løse det problem, kunne man klandre os. Så mit håb er, at når vi får sat os omkring et bord, så kan vi tale os frem til en løsning på det her, siger Inger Støjberg.

S: Det er fattigt

Ifølge Udlændingeministeriet ville en beløbsgrænse på 330.000 kroner om året betyde, at bare 200 ekstra medarbejdere fra udlandet det første år svarer til en styrkelse af de offentlige finanser med 20 millioner kroner.

- Vores vurdering er, at en beløbsgrænse på 330.000 kroner vil åbne op for nyuddannede bachelorer, og ifølge Dansk Industri også faglærte grupper som eksempelvis elektrikere og smede, som vi ved, der er behov for, siger Inger Støjberg.

Men både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti er helt klare i mælet om en sænket beløbsgrænse: Det kommer ikke til at ske.

Udlændingeordfører Mattias Tasfaye (S) vil i stedet for at lempe reglerne for import af udenlandsk arbejdskraft hellere bruge penge på erhvervsuddannelser, at sikre unge lærepladser og at opkvalificere ufaglærte borgere.

- Der er rigeligt med hænder i det danske samfund, men problemet er, at regeringen ikke vil uddanne de mennesker, der allerede er her. Der er skåret ned på tekniske skoler tre år i træk, og i næste uge skal vi behandle et forslag om at skære ned på arbejdsløse danskeres mulighed for at tage en uddannelse.

- Og så er de så frække at sige, at når danskerne ikke har kvalifikationerne, så vil de hente folk ind fra Kina. Den hopper vi ikke på.

Men det ændrer vel ikke ved problemstillingen her og nu, hvor en masse virksomheder mangler arbejdskraft?

- Både og. Hvis en virksomhed tager en voksenlærling i dag, så kan de starte i morgen. Så det løser sådan set en del af udfordringen. Vi foreslår, at folk, der allerede er her, om de er praktikpladssøgende eller ældre med ønske om nedsat tid, skal i kikkerten og ind på arbejdsmarkedet.

- Det er fattigt, at vi har en statsminister, der giver op på sin egen befolkning og siger, at så henter vi dem ind fra Kina. Og så kan de komme og lægge asfalt eller gå med breve eller hvad de skal, siger Mattias Tesfaye.

Heller ikke Dansk Folkepartis beskæftigelsesordfører, Bent Bøgsted (DF), klapper lige frem i hænderne over regeringens udspil. Han frygter, at en sænket beløbsgrænse vil medføre løndumping.

- Hvis vi sænker beløbsgrænsen til 330.000 kroner om året, så vil danske håndværkeres lønninger komme under pres. Så kan arbejdsgiverne sige, at de kan hente arbejdskraften fra andre lande til mindre løn. Det er ikke godt for det danske samfund, selv det kan være godt for virksomhederne her og nu, siger han.

Ingen snuptagsløsninger

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) afviser, at regeringen ikke prioriterer opkvalificering af danske ledige og ufaglærte.

- Det er jo ikke, fordi vi ikke gør noget for at opkvalificere folk, men sandheden er bare, at hvis du opkvalificerer folk, så vil der også være nogen på arbejdsmarkedet, som i en periode trækkes ud af arbejdsmarkedet, fordi de skal have nye kompetencer, siger han.

Dermed øges virksomhedernes behov for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft fra udlandet, mener Troels Lund Poulsen.

- Og så må man sige det, som det er: Der er vel ingen, der forestiller sig, at man kan gå fra at være kontanthjælpsmodtager den ene dag, til at være elektriker den anden dag. Det er der ikke mulighed for. Og derfor er der brug for mange initiativer. Der er ingen snuptagsløsning. Man kan i hvert fald ikke sige, at opkvalificering løser vores problem. Det vil være forkert, siger Troels Lund Poulsen.

Forhandlingerne om udspillet sættes i gang senere på ugen.

  • BELØBSGRÆNSEN

  • For at få arbejdstilladelse i Danmark er det et krav, at man har fået tilbudt arbejde til en årsløn på minimum 417.793,60 kroner (2018-niveau).

  • Antallet af personer rekrutteret via beløbsordningen er i perioden 2010-2017 steget fra knap 1.000 til knap 6.000 personer.

  • Samlet set bidrager hver rekrut med lidt under 300.000 kroner om året til den danske statskasse.

  • Det er primært personer fra Indien, Kina og USA, der kommer til Danmark via beløbsordningen. De tre lande tegner sig tilsammen for over halvdelen af alle rekrutterede i 2016.

  • Kilder: Finansministeriet og Ny I Danmark.