Støjberg om hastebehandling: Porten stod pivhamrende åben

- Jeg vil ikke gå en sommer i møde uden regler på det her område, siger udlændinge- og integrationsministeren om stramninger af loven om familiesammenføring.

Inger Støjberg fik hård kritik fra Enhedslisten, Alternativet og De Radikale under tredjebehandlingen fredag, hvor forslaget blev vedtaget af et bredt flertal. (Foto: Mathias Løvgreen Bojesen © Scanpix)

Hvis ikke en ny lov om familiesammenføring var blevet hastet igennem Folketinget på kun tre dage, ville det have efterladt porten til Danmark pivåben over sommeren.

Sådan forsvarer udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) sig efter kritik fra flere af Folketingets partier.

- Det har været vigtigt at få det hastet igennem, så vi har regler på det her område over sommeren. Ellers stod porten pivhamrende åben, og det kan jeg ikke tillade mig, siger hun.

De nye stramninger er en direkte konsekvens af, at EU-Domstolen 12. april afsagde dom i Genc-sagen om den 25-årige tyrker Caner Genc, der aldrig har været i Danmark, ikke taler dansk, og som kun sjældent har set sin far, der bor i Danmark.

Caner Genc fik afslag på opholdstilladelse i Danmark med den begrundelse, at han ikke har mulighed for at blive ordentligt integreret.

Afslaget strider ifølge EU-Domstolen mod EU's associeringsaftale med Tyrkiet. Dommen fra EU er den direkte årsag til, at Inger Støjberg har stykket lovforslaget sammen.

- Vi fik en EU-dom imod os, og det vil sige, at der gælder ingen regler, når det handler om integrationskravet lige nu. Og jeg vil ikke gå en sommer i møde uden regler på det her område. Derfor er det blevet hastebehandlet, så vi har fået lukket et hul. Og så er der strammet op også, siger hun.

Støjberg: Det handler også om forældrene

Vedtagelsen af loven betyder, at alle børn over otte år nu skal integrationsvurderes, inden de eventuelt kan blive forenet med mor eller far.

- Det er vigtigt, at når man kommer til Danmark som familiesammenført - også som familiesammenført barn - at vi er sikre på, at man bliver en del af den helt almindelige danske hverdag, siger Inger Støjberg.

Men det er børn. De plejer at være nemme at få til at falde til. Hvorfor skal vi bruge tid på at vurdere dem?

- Det handler også om forældrenes intentioner om at få børnene hertil, så det er ikke kun barnet. Det er også forældrene. Hvorfor vil de gerne have deres barn til Danmark.

- For år tilbage havde vi et problem med, at nogle af de børn, der kom hertil, var relativt gamle. De var for eksempel 14 år, og så kan det være ret svært, især hvis man er opvokset i en kultur, der er meget anderledes, og hvor der måske endda er tale om striks, muslimsk opdragelse.

Vil beskytte børnene

Hvordan kan man vurdere, om et barn på otte år er integrationsegnet?

- Det handler blandt andet om sprog, og i høj grad også om forældrenes intentioner med, at barnet skal hertil. Så det er bredt, man ser på det. Og man har gjort det i mange år. Der er intet nyt i det her.

- Det nye er, at vi har fået en EU-dom imod os, og derfor gælder der ingen regler på det her område om integrationen, når det handler om familiesammenførte børn. Det hul lukker vi og strammer lidt op.

Men hvorfor er det nødvendigt at stramme op?

- Jeg synes, at vi som samfund har en forpligtelse til at sikre, at de børn, der kommer til Danmark, også kan blive en del af det Danmark, som de skal leve og bo i. Når man bliver familiesammenført, så kommer man hertil af egen helt fri vilje.

- Så jeg ser det som noget positivt og faktisk som en beskyttelse af de børn, der kommer til Danmark. Vi sikrer os, så godt som vi nu kan, at de bliver en del af vores samfund, men også at forældrenes intentioner er, at børnene skal blive en del af det danske samfund, siger Inger Støjberg.

FacebookTwitter