Støjberg stiller sig op i historisk lang række af løsgængere og partihoppere

Overstiger de personlige ambitioner tilhørsforholdet til partiet? Eller er det blot et tilfælde, at så mange politikere forlader deres parti?

Inger Støjberg og Lars Løkke Rasmussen da de var ministre for Venstre. Nu er de begge løsgængere. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

I går sagde Inger Støjberg farvel til Venstre for at blive løsgænger.

Sidste fredag forlod Ida Auken De Radikale og meldte sig under de røde faner hos Socialdemokratiet.

Og Jens Rohde havde få dage før smækket eftertrykkeligt med døren hos De Radikale for at blive løsgænger.

De tre kendte navne stiller sig op i en lang række politikere, som siden valget har forladt det parti, som de var opstillet for, da vælgerne satte kryds ved dem.

Listen tæller nu 11 navne. De otte er i dag løsgængere i Folketinget. På Folketingets hjemmeside fremgår det, at der siden 1945 har været 63 løsgængere. Det gør denne valgperiode til den, hvor flest folkevalgte har valgt at skifte livet som partimedlem ud med en tilværelse som løsgænger.

Personlige ambitioner overtrumfer partiet

Spørgsmålet er så, hvad årsagen er. Er det en tilfældighed, eller det er udtryk for, at en politiker årgang 2021 tænker mere på sig selv end et parti?

Dr.dk har talt med to eksperter, der har hvert sit bud.

Benny Damsgaard er selvstændig kommunikationsrådgiver og tidligere kommunikationschef i Det Konservative Folkeparti. Han har set nærmere på fænomenet 'partihopperi'.

- En af de ting, man kan udlede, er, at de personlige ambitioner og politikeres personlige karriereplaner mere overtrumfer partitilhørsforhold og ideologi, end det har gjort tidligere.

- Der er gennem mange, mange år sket et nedbrud af de klassiske ideologier. Det gør, at den politiske sammenhængskraft, der er i partier, er mindre, end den har været tidligere. De personlige ambitioner styrer i højere grad nogle folketingsmedlemmers valg, siger Benny Damsgaard.

Han tror også, at politikerne inspirerer hinanden.

- Det kommer i bølger. Det bliver mere legitimt at springe, når andre gør det, siger han.

Specifikke forklaringer i hver tilfælde

Kasper Møller Hansen er professor i statskundskab ved Københavns Universitet. Han hælder mere til, at det er en række specifikke hændelser, der falder oveni hinanden.

- Det ser voldsomt ud lige nu, men for mig at se er det ikke historien om partiers forfald. Det er nogle meget specifikke og personlige forklaringer i hvert tilfælde, som ofte bunder i magtkampe af både personlig og politisk karakter, siger Kasper Møller Hansen.

Partihopperne fordeler sig i tre store grupper. Dem, der gik fra Alternativet, da partiet nedsmeltede, efter Josephine Fock tog over som leder. Der er tre afhoppere fra Venstre. Og endelig MeToo-debatten, som fik Orla Østerby til at gå fra De Konservative og udløste en magtkamp hos De Radikale, hvor Rohde og Auken endte på det tabende hold og efterfølgende forlod partiet.

Kasper Møller Hansen understreger, at det er svært at arbejde som løsgænger i Folketinget, så det er ikke en position, det som udgangspunkt er eftertragtet at havne i.

- Du kan ikke arbejde og have indflydelse som løsgænger i særlig stor stil. Selv om partierne ikke er nævnt i vores grundlov, bliver man tvunget ind i det arbejdsfællesskab, som partierne er. Der er rigtig meget vundet ved at være med i et parti, og man maksimerer sin indflydelse ved at være det.

- Jeg tror ikke, vi er på vej til at se et mere individualiseret Folketing. For lige så snart vi kommer hen på den anden side af et valg, så har de alle indordnet sig. For du kan ikke blive valgt uden at være medlem af politisk parti, siger Kasper Møller Hansen.

I videoen herunder kan du blive klogere på, hvad det vil sige at være løsgænger.

Opfundet argument

Både Ida Auken og Lars Løkke Rasmussen har i deres afskedssalut fremhævet, at de på grund af høje personlige stemmetal har deres eget mandat og derfor er i deres gode ret til at forlade det parti, de er valgt for.

- Jeg må også sige, at jeg bærer jo mit eget mandat ved det her valg med 22.000 stemmer, sagde Ida Auken til Politiken.

- Jeg er i kraft af mit personlige stemmetal valgt i egen ret og nedlægger derfor ikke mit folketingsmandat, lød det fra Løkke, der fik lige over 40.000 personlige stemmer.

Det er en klassisk begrundelse for partihopperi, som Benny Damgaard ikke giver så meget for.

- De var ikke kommet til den position, hvis de ikke havde haft et parti. Du kan ikke adskille parti og politikere, så det er en argumentation, der er opfundet til lejligheden for at retfærdiggøre, at de ikke afgiver deres mandat, siger Benny Damsgaard.

Han fortæller, at livet som partihopper i et nyt parti kan være svært.

- Man siger altid pænt velkommen til nye mandater, men det er ikke det samme, som at man accepterer personen fuldt ud. For det gør man ikke, uanset hvad de siger, siger Damsgaard.

Facebook
Twitter