Støjberg taber opgør om udenlandsk arbejdskraft til S og DF

Regeringen afbryder forhandlinger, der skulle gøre det nemmere for danske virksomheder at rekruttere udenlandsk arbejdskraft.

Inger Støjberg efter møde med de øvrige partier, hvor hun netop har afbrudt forhandlinger om regeringens udspil om udenlandsk arbejdskraft.

Det bliver ikke til nogen stor, forkromet aftale om udenlandsk arbejdskraft i denne omgang.

Regeringen har efter kort forhandlingsmøde hos udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) konstateret, at den ikke har et flertal bag sit udspil fra tidligere på måneden, der har til hensigt at gøre det lettere for danske virksomheder at hente udenlandsk arbejdskraft hertil.

Et politisk flertal bestående af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og SF havde på forhånd gjort det klart, at de ikke ville støtte regeringens forslag om blandt andet at sænke den såkaldte beløbsgrænse for borgere fra 12 ikke-EU-lande.

- Vi må desværre konstatere, at der ganske enkelt ikke er politisk vilje til at hjælpe de danske virksomheder, der mangler nødvendig arbejdskraft. Jeg er ærlig talt skuffet over den useriøse tilgang og den manglende vilje til at indgå en aftale, vi har mødt fra særligt Socialdemokratiet, siger

- Konsekvensen er, at danske virksomheder må sige nej til ordrer og dermed også nej til den vækst og økonomiske fremgang, som vi jo alle sammen, går jeg da ud fra, ønsker, siger hun.

Regeringen vil i stedet for at forhandle med de øvrige politiske partier nu sende et lovforslag om udenlandsk arbejdskraft i folketingssalen og i stedet tage diskussionen der.

- Så håber jeg, at oppositionen er kommet på bedre tanker og til den tid er parat til at gøre det lettere for virksomhederne at rekruttere den nødvendige kvalificerede arbejdskraft, siger Inger Støjberg.

S: Forhastet af regeringen

Socialdemokratiets udlændingeordfører, Mattias Tesfaye, afviser Inger Støjbergs kritik af, at Socialdemokratiet svigter dansk erhvervsliv ved ikke at støtte regeringens udspil.

Han kalder det ”forhastet”, at regeringen helt afbryder forhandlingerne i stedet for at forsøge at finde et kompromis.

- Regeringen har fremlagt 21 forslag. Vi har taget positivt imod de 15, men de kan nu ikke blive gennemført i en bred aftale, fordi regeringen insisterer på, at der skal lavtlønnet arbejdskraft til Danmark fra lande udenfor EU. Det, synes jeg, er ret voldsomt, siger Mattias Tesfaye.

Uenigheden mellem regeringen og særligt Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og SF er gået på, at regeringen vil sænke det minimumsbeløb, som en borger fra et ikke-EU-land skal have i løn, for at få lov at komme til Danmark.

Konkret ville regeringen sænke niveauet fra det nuværende beløb på 418.000 kroner om året til 330.000 kroner for statsborgere i 12 lande:

USA, Singapore, Kina (inklusive Hong Kong), Australien, Canada, Japan, Brasilien, Malaysia, Indien, Thailand, Mexico og Rusland.

BELØBSGRÆNSEN

  • For at få arbejdstilladelse i Danmark er det et krav, at man har fået tilbudt arbejde til en årsløn på minimum 417.793,60 kroner (2018-niveau).

  • Antallet af personer rekrutteret via beløbsordningen er i perioden 2010-2017 steget fra knap 1.000 til knap 6.000 personer.

  • Samlet set bidrager hver rekrut med lidt under 300.000 kroner om året til den danske statskasse.

  • Det er primært personer fra Indien, Kina og USA, der kommer til Danmark via beløbsordningen. De tre lande tegner sig tilsammen for over halvdelen af alle rekrutterede i 2016.

  • Kilder: Finansministeriet og Ny I Danmark.

Facebook
Twitter