Støjberg tager retssag om stramning med sindsro: 'Men vi går til kanten'

Udlændinge- og integrationsministeren forventer at få medhold i, at markant stramning af familiesammenføringsreglerne er inden for de internationale konventioner.

Inger Støjberg (V) forventer at få medhold i retten om stramninger på familiesammenføringsområdet, selv om hun er bevidst om, at reglerne er strammet så meget, at de går til kanten af de internationale konventioner: (Foto: Òlafur Steinar Gestsson © Scanpix)

Da den tidligere SR-regering i februar 2015 gennemførte en udlændingestramning, som fik den betydning, at nogle flygtninge måtte vente op til ét år på at få familiesammenføring, sagde daværende justitsminister Mette Frederiksen (S), at det var så langt, man kunne gå.

Ellers ville Danmark komme i konflikt med de internationale forpligtelser.

- På det punkt kan reglerne siges at være strammet så meget, som det er muligt inden for konventionerne. Det er i hvert fald Justitsministeriets vurdering, og det er det, vi lægger til grund for vores lovforslag, sagde den nuværende S-formand.

Dengang var der heftig kritik af lovforslaget, fordi det lå lige på kanten af konventionerne, men en såkaldt tillægsbetænkning betød, at konventionerne i sidste ende blev overholdt.

I betænkningen blev der lagt vægt på hensynet til familiens enhed og hensynet til de personer, som har et ganske særligt behov for beskyttelse i form af hurtig familiesammenføring.

Men under et år senere - og kun få måneder efter magtskiftet ved folketingetsvalget i juni 2015 - fremlagde udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) et lovforslag, der ville forlænge perioden med yderligere to år.

Nu kan der altså gå tre år, før personer med såkaldt midlertidig beskyttelse kan søge om at få deres familie til landet. Inger Støjberg erkendte dengang, at lovforslaget indebærer en "proces-risiko":

- Det vil sige, at der er en mulighed for, at nogen vil stille spørgsmål ved det, men jeg mener, at det holder sig indenfor, sagde Inger Støjberg.

Retssag begynder tirsdag

På tirsdag skal Østre Landsret vurdere, om reglen er strid med menneskerettighederne, og det mener advokat Christian Dahlager og Institut for Menneskerettigheder, at den er.

Christian Dahlager har lagt sag an mod Udlændingenævnet på vegne af en 57-årig syrisk mand.

Det betyder, at en dansk domstol for første gang skal tage stilling til, om de danske regler om familiesammenføring er i strid med menneskerettighederne og retten til et familieliv.

Inger Støjberg forventer at få medhold, selv om hun er bevidst om, at reglerne er strammet så meget, at de går til kanten af de internationale konventioner:

- Jeg er ikke i tvivl om, at der er orden i sagerne. Jeg ser frem mod det med sindsro, fordi jeg selvfølgelig har en klar forventning om, at vi får medhold.

Hvordan kan du være så sikker på det, nu når der har været så meget kritik af det her?

- Der har været meget kritik, og det skal ses lyset af at, at det er klart, at når man kommer til Danmark, så vil man gerne have sin familie hertil så hurtigt som muligt.

Støjberg: Skal overholde konventioner

- Men jeg ser en af mine store opgave som værende at begrænse antallet af asylansøgere. Derfor har vi strammet op på familiesammenføringsområdet, fordi vi ved, at det er et meget vigtigt element i, hvilket land man rejser til.

- Når jeg har lagt lovforslaget frem, som jeg har, så er det selvfølgelig med bevidsthed om, at det skal overholde de internationale konventioner, og det mener jeg, at vi gør, omend jeg også er klar over, at vi går til kanten.

Hvordan kan du være sikker på, at I ikke går over kanten?

- Jeg har naturligvis rådført mig med de jurister, der er i ministeriet, og det er klart, at jeg er fuldt bevidst om, at vi går til kanten af konventionerne, men jeg mener bestemt ikke, at vi sætter tåspidserne ud over.

Så du forbereder dig slet ikke på, at sagen afgøres sådan, at reglerne strider imod konventionerne?

- Jeg lægger kun lovforslag frem, som jeg mener holder sig inden for de internationale konventioner.

Familiesammenføring

  • En særlig gruppe af asylansøgere på såkaldt midlertidig beskyttelsesstatus er i de tre første år, de opholder sig i Danmark, forhindret i at få familiesammenføring.

  • Det er næsten udelukkende syrere, der får midlertidig beskyttelsesstatus, og de venter tre år, før de kan få deres familie hertil.

  • Når man er under midlertidig beskyttelsesstatus betyder det, at man ikke er personligt forfulgt, men alligevel har behov for beskyttelse, for eksempel på grund af borgerkrig i et land som i Syrien.

  • Ifølge Jyllands-Posten fik 2.475 personer i 2016 midlertidig beskyttelsesstatus. Det svarer til 34 procent af alle, der fik asyl. 41 procent af syrerne fik denne status.