Støjberg vil stramme håndtrykslov: Kommuner må ikke tilbyde valgfrit kvinde- eller mandehåndtryk

Nye statsborgere skal ikke kunne undgå håndtryk med det modsatte køn, mener V og DF.

Inger Støjberg (V) stod selv for at give de første lovpligtige håndtryk til nye statsborgere ved den første grundlovceremoni sidste år. Nu vil hun stramme håndtryksloven for at standse kommuners "knæfald for islam". (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Flere kommuner landet over har valgt at stille med både en mand og en kvinde ved de første grundlovsceremonier, så nye danske statsborgere eventuelt kan undlade at give hånd til det modsatte køn.

Dét hensyn er helt misforstået og går stik imod idéen i håndtryksloven, mener kvinden bag loven, Venstres retsordfører, Inger Støjberg:

- Det er at gøre knæfald for islam og gå stik imod ligestillingen i Danmark, siger hun.

Inger Støjberg var udlændinge- og integrationsminister, da loven blev indført i 2018. Den slår fast, at udlændinge skal deltage i en ceremoni, hvor de blandt andet skriver under på grundloven, før de officielt bliver danske statsborgere i det øjeblik, de giver hånd til en repræsentant fra kommunen.

Inger Støjberg medgiver, at der ikke står noget i håndtryksloven om, at kommunerne ikke må give ansøgerne mulighed for at undgå håndtryk med det modsatte køn.

- Det kan godt være, at de holder sig inden for lovens bogstav, men ikke inden for ånden og intentionen med loven, siger Inger Støjberg, der derfor nu vil skærpe loven, så den ikke efterlader nogen tvivl:

- Det skal stå klart, at du selvfølgelig giver hånd – ligegyldigt om det er en kvinde eller mand, du møder, siger hun og tilføjer:

- Man har slet ikke forstået dybden i det her, hvis man mener, at det bare er et håndtryk. Det her handler om at udvise, at man har taget hele fundamentet til sig, når man vil kalde sig for dansker. Man kan jo bare lade være med at blive dansk statsborger, hvis man ikke vil give hånd til det modsatte køn.

DF: Alle skal give hånd til både en mand og en kvinde

Dansk Folkeparti vil stramme loven, så alle nye statsborgere fremover både skal give en mand og en kvinde et håndtryk ved grundlovsceremonierne, fortæller integrationsordfører Marie Krarup. (Foto: NIELS AHLMANN OLESEN © Scanpix)

Dansk Folkeparti går skridtet videre end Venstre og vil stramme loven, så alle ansøgere i alle tilfælde skal give to håndtryk: Ét håndtryk til en mand og ét håndtryk til en kvinde. Det budskab går integrationsordfører Marie Krarup i morgen til ministeren med:

- Det skal være obligatorisk at give hånd til begge personer, hvis der er en af begge køn til stede. Og det vil vi have, at der skal være for fremtiden. Det skal ikke være frivilligt, om man vil trykke en mand eller en kvinde i hånden, siger hun.

Er det ikke enormt bureaukratisk at lovgive om, at hver enkelt kommune skal stille med en repræsentant for begge køn?

- Det er nødvendigt i den her situation at sørge for, at folk indordner sig under danske normer. Man kan selvfølgelig godt sige, at det er ærgerligt, at man skal være så nøjagtig, men det har jo bare vist sig, at der er nogen, der prøver at snige sig uden om. Derfor er vi nødt til at gøre det her.

Det har ikke været et reelt problem til ceremonierne endnu – hvorfor så lovgive om det?

- Der er mange borgmestre, der fortæller, at de vil lade det være valgfrit. Og det mener vi er fuldstændig uacceptabelt.

Borgmester: Vi har en fordomsfri holdning til ansøgerne

Syddjurs Kommune har i dag afholdt kommunens første grundlovsceremoni. Og her deltog både borgmesteren, den mandlinge 1. viceborgmester og den kvindelige 2. viceborgmester for at give de nye statsborgere hånden.

Alle gav hånd til alle, men borgmester Ole Bollesen (S) ville ikke have stejlet over, hvis en kvindelig ansøger eksempelvis havde nægtet at give ham hånden.

- Det synes jeg er helt fint. Vi overholder formalia. Jeg synes, det vil være lidt underligt, hvis man skulle afvise en dansk statsborger på baggrund af at skulle trykke en bestemt person i hånden, siger han.

Men en del af tanken med ceremonien er vel, at man som ny statsborger skal vise, at man respekterer danske værdier - ligger der ikke i det, at man giver hånd til både mænd og kvinder?

- Ej, jeg mener ikke, at det er at overtræde danske værdier. Jeg synes, det er helt fint, sådan som vi gør. Det er også et udtryk for en fordomsfri holdning til andre lande og ansøgere til dansk statsborgerskab, siger Ole Bollesen.

Heftig debat i Hedensted i dag

Det var en beslutning i Hedensted Kommune, der for nogle uger siden på ny satte gang i debatten om den omstridte håndtrykslov, da Kasper Glyngø (S) som den første borgmester fortalte, at kommunen ville give mulighed for både kvinde- og mandehåndtryk.

Det blev vedtaget ved en byrådsbeslutning. Men borgmesterens udlægning af den beslutning er en fejlfortolkning, mener Hans Kristian Skibby, der både sidder i Folketinget for Dansk Folkeparti og er viceborgmester i Hedensted.

Derfor er beslutningen igen til diskussion i byrådet på et møde i dag.

- Det er en absurd diskussion, at man skal kunne botanisere i, hvem man vil sige goddag til. Man skal selvfølgelig sige goddag – med hånd og det hele – til alle dem, der møder op. Selvfølgelig også de to offentlighedsrepræsentanter, siger Hans Kristian Skibby.

Den første grundlovsceremoni i Hedensted finder sted 7. marts, og borgmester Kasper Glyngø holder fast i at tilbyde de nye statsborgere et valgfrit håndtryk med en mand eller kvinde.

- Selvom det er en meget, meget lille minoritet, så kunne der være nogle, der måske har præferencer for helst at ville trykke hånd med en herre eller en dame. Og så er der også den mulighed – vi skal jo bare have ét håndtryk, siger han og tilføjer:

- Vi prøver jo bare at få så store chancer som overhovedet muligt for at få det her håndtryk - og der vurderer vi, at det får vi ved, at der også er et kvindeligt byrådsmedlem til stede. Så må ansøgeren jo vælge, om man vil give den ene eller alle hånden - vi skal bare have ét håndtryk.

Også Allerød og Aabenraa har valgt at stille med repræsentanter af begge køn, skrev Politiken i sidste uge.

Ministeren: Kommuner er galt på den med krumpsring

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) kalder det "en mærkværdig tilgang" til grundlovsceremonierne, når nogle kommuner tilbyder nye statsborgere at undgå håndtryk med det modsatte køn. (Foto: Niels Christian Vilmann © Scanpix)

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) kalder det "en lidt mærkværdig tilgang til grundlovsceremonien" af kommunerne at stille med begge køn.

- Langt, langt de fleste udlændinge, der søger dansk statsborgerskab, de bakker jo fuldtonet op om vores demokrati, grundlov og ligestilling. Hvad med at indrette ceremonierne efter dem - i stedet for et lillebitte ekstremistisk mindretal, der åbenbart er for hellige til at røre det andet køn? Lad os nu lige fokusere på, at de fleste faktisk gerne vil det danske samfund.

Da aftalen om grundlovsceremonier blev vedtaget, undlod Socialdemokratiet som oppositionsparti at stemme for det lovpligtige håndtryk. Mattias Tesfaye har endnu ikke taget stilling til, om der er brug for at ændre loven.

- Jeg synes, de her krumspring er et meget godt eksempel på, at vi lige skal have gennemført den første runde af grundlovsceremonier, før politikerne overhovedet overvejer, om vi skal til at ændre lovgivningen igen.

- Mit bedste gæt vil også være, at når ceremonierne har været afviklet, vil langt de fleste borgmestre have en positiv oplevelse, så det om ganske få år foregår fuldstændig uproblematisk, siger han.