Instrukskommissionen fik aldrig mulighed for at granske mailbokse fra flere topembedsmænd i Udlændinge- og Integrationsministeriet og Udlændingestyrelsen i sagen om den ulovlige adskillelse af alle unge asylpar.

Det kunne DR Nyheder fortælle i aftes.

Kommissionens undersøgelse skulle redegøre for forløbet omkring adskillelsen af unge asylpar. Derefter var det op til Folketinget at vurdere, om der skulle rejses en rigsretssag mod daværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg.

Fem af de øverste chefers mailbokse var automatisk blevet slettet, inden kommissionen gik i gang.

Derudover var en sjette og en syvende af de øverste chefers mailbokse tilsyneladende også slettet og væk, mens en ottende af de øverste chefer selv var gået ind og havde slettet en række mails.

Det bekræftede kommssionens formand, Peter Mørk Thomsen, i 21 Søndag.

Men havde kommissionen haft adgang til de slettede mails, så kunne man måske være kommet frem til et andet billede af sagen, mener Inger Støjbergs advokat, Jonas Christoffersen.

- Det kunne sagtens være i forhold til Støjberg, at det havde ført til andre konklusioner. Det kunne have ændret billedet, hvis de her oplysninger var kommet frem.

- Når man ser det fra Støjbergs perspektiv, så er dele af hendes forklaring blevet fuldstændig tilsidesat. Flere embedsmænds forklaring er på centrale punkter blevet tilsidesat af kommissionen, som har ment, 'at det ikke kan være rigtigt, det, de har forklaret', siger Jonas Christoffersen og tilføjer:

- Hvis der havde været flere mails mellem embedsmændene, så havde det været meget muligt, at det havde understøttet deres forklaringer, og så kunne vi have haft et andet billede. Hvis de mails havde bekræftet det, som blev forklaret fra embedsmændenes side, så kan det godt være, at hele grundlaget for rigsretssagen ikke havde været der.

Så hvis mailboksene ikke var blevet slettet, men i stedet kommet frem til undersøgelseskommissionen, så var det ikke sikkert, at der var kommet en rigsretssag mod Inger Støjberg?

- Det er slet ikke sikkert. Det kan vi jo ikke vide i dag.

Advokat: Burde have råbt op

I Instrukskommissionens delrapport vurderede eksperterne, at der udgik en ulovlig instruks fra Udlændinge- og Integrationsministeriet den 10. februar 2016.

Den dag blev en pressemeddelelse sendt ud fra Inger Støjbergs ministerium, som lagde op til at adskille alle unge asylpar, hvor den ene part var under 18 år.

Den pressemeddelelse var ifølge Instrukskommissionen en "klart ulovlig instruks".

Støjbergs advokat i den kommende rigsretssag undrer sig i det hele taget over, at kommissionen ikke før nu har råbt højt om de manglende mails.

- Vi står med en beretning, som har et væsentligt hul, og det skulle man have været opmærksom på noget før.

Jonas Christoffersen har tidligere været direktør for Institut for Menneskerettigheder, og det vil være ham, der skal forsvare Inger Støjberg, når rigsretssagen går i gang til september.

- Men når der er det her hul, mener du så Folketinget bør aflyse den her rigsretssag?

- Det vil jeg slet ikke forholde mig til.

Kommissionsformand: Ville ikke føre til mildere vurdering

Formanden for Instrukskommissionen, Peter Mørk Thomsen, understregede flere gange overfor DR i går, at selvom de slettede mails måske kunne have ført til hårdere konklusioner og kraftigere kritik fra kommissionen, så er det ret usandsynligt, at 'nogen ville kunne slippe af krogen', som han formulerede det.

Når Instrukskommissionen for et eksempel er endt med at konkludere, at der er grundlag for at gøre et disciplinært ansvar gældende over for fem af de involverede embedsmænd, heriblandt tre af de øverste chefer, er det i hvert enkelt tilfælde baseret på et ”særdeles godt” og ”sikkert grundlag”, sagde Peter Mørk Thomsen i går.

Instrukskommissionen har blandt andet kigget på e-mails i lavere rangerende medarbejderes mailbokse, som ikke var slettet.

- Så det er helt usandsynligt, at man kunne forstille sig, at vi var kommet frem til et mere forsigtigt bevis-resultat i forhold til de involverede, ved at der skulle komme yderligere mails frem fra slettede mailbokse, forklarede Peter Mørk Thomsen.

- Men der er selvfølgelig en mulighed for, at man kunne have skærpet konklusionerne - det er klart - hvis vi havde haft adgang til de slettede mails, siger han.

Men disse udtalelelser finder Jonas Christoffersen meget problematiske.

- Jeg synes, det er hård kost at høre en formand, som skal være objektiv, sige, at det kun kunne være gået i en retning. Han skal være objektiv og nuanceret og have blik for begge sider, siger Jonas Christoffersen.

- Han er ude i et tvivlsomt ærinde her. Han burde holde sig for god til at gå ned og kommentere i den retning - for han kan ikke vide det.

Politisk flertal kræver lovændring

Efter DR Nyheders afsløringer i sagen kræver et politisk flertal uden om regeringen, at der skal gå mindst fem år, før embedsmænds e-mails må slettes helt.

Det er nemlig ikke første gang, at slettede mailkonti har stækket de ellers dyre og alvorlige kommissioner - Tibetkommissionen er eksempelvis blevet gennedsat netop af den grund.

- Et godt udgangspunkt er de fem år. Men for mig at se kunne man sagtens udvide den periode, for hvorfor skal sådan noget materiale egentlig smides ud, siger Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup.

Og Radikale Venstre er enige i det forslag.

- Der skal gå minimum fem år, før at de her mails ikke bliver slettet, for så følger det forældelsesfristen i ministeransvarlighedsloven, siger retsordfører Kristian Hegaard.

Selvom et politisk flertal allerede for tre år siden besluttede, at der skulle være ens retningslinjer for backup af e-mails i ministerierne, er der stor forskel på 'slettefristerne' her.

Udlændinge- og Integrationsministeriet gemmer kun backup af slettede mails i 90 dage, mens Skatteminiteriet gemmer backups i fem år. I Justitsministeriet oplyser de, at man på grund af den gennedsatte Tibet-kommissionen ”ikke aktuelt sletter e-mails, uanset alder.”

Justitsminister Nick Hækkerup (S) vil ikke sige, om han støtter en lovændring, der sikrer, at mailbokse i ministerier og statslige styrelser bliver gemt i mindst fem år.

- Jeg vil tage en dialog med partierne om, hvor snittet skal ligge, siger Nick Hækkerup, der vurderer, at reglerne vil komme på plads efter sommerferien.