Støjbergs advokater kræver pure frifindelse og skubber ansvaret over på embedsfolk

Efter 31 dage i Rigsretten er det nu op til 26 dommere at afgøre, om Inger Støjberg er skyldig. Dommen falder om 18 dage.

Rigsretssagen mod Inger Støjberg her fotograferet ved Eigtveds Pakhus torsdag den 25. November 2021. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix) (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

Smilet var stort, da Inger Støjberg her til eftermiddag forlod Rigsretten efter 31 dage på anklagebænken.

De sidste ord inden domsafsigelsen er sagt i danmarkshistoriens sjette rigsretssag. De ord tilhørte Inger Støjberg, for det er kutyme i en retssag, at den tiltalte får det sidste ord.

- Jeg kommer ikke til at sige undskyld, heller ikke til at bøje nakken eller bortforklare, hvad jeg har gjort og sagt. Jeg mener ikke, jeg har gjort noget galt, sagde Inger Støjberg og fortsætter:

- Jeg tror og håber, at ethvert ansvarligt menneske havde gjort nøjagtigt det samme som mig. Jeg gjorde mit for at beskytte pigerne.

Forud for ordene havde hendes to forsvarsadvokater brugt syv timer på deres afsluttende bemærkninger.

De kræver hende pure frifundet i sagen, hvor hun er anklaget for at have udstukket og 'fastholdt' en ulovlig ordning, hvor alle unge asylpar skulle adskilles - uden undtagelse.

Det er nu op til de 26 dommere at beslutte, hvordan den endelige afgørelse skal lyde. Alle ord er sagt. Alle beviser er fremlagt. Den 13. december falder dommen, hvis planen holder.

Ansvaret skal placeres

Forsvarsadvokat Nicolai Mallet forklarer, hvorfor Støjberg skal frifindes:

Han mener, at embedsværket fejlvurderede Inger Støjbergs ønske, at de fejlvurderede juraen i sagen, og at de ikke informerede deres minister, da det stod klart for dem, at det juridiske grundlag for sagen ændrede sig, siger han i sin procedure.

Ét af Mallets argumenter går imod kontorchef Jesper Gori, der som højt placeret jurist i ministeriet har forklaret i Rigsretten, at et notat i sagen var 'dødt og borte'.

Men Jesper Gori informerede aldrig sin minister om den konklusion, hævder Støjbergs forsvarer.

Notatet er centralt for forsvaret. Støjberg godkendte notatet den 9. februar 2016.

I notatet er der lagt op til, at ikke alle par kan og skal adskilles fra hinanden. Men notatet var ifølge jurist Jesper Gori 'dødt og borte', fordi det ikke afspejlede det, som ministeren ønskede: En undtagelessfri ordning, som han har forklaret Rigsretten.

Notat er Støjbergs centrale forsvar

Alligevel mener Støjbergs forsvarere, at notatet er sagens vigtigste bevis.

At Støjberg har godkendt notatet med undtagelser i ministeriets sagsbehandlingssystem, er ikke blevet bestridt i løbet af sagen.

- Det må være det mest irriterende dokument for anklagerne i den her sag. For det passer simpelthen ikke ind i det billede, som anklagerne forsøger at tegne, siger Nicolai Mallet.

At Støjberg aldrig bliver informeret om, at hendes embedsværk anser notatet for 'dødt og borte' er derimod et udtryk for en fejlvurdering af embedsværket, konkluderer Støjbergs forsvarere.

- For hende (Støjberg, red.) var notatet ikke dødt og borte. Hvordan skulle hun kunne vide, at Jesper Gori havde fået den opfattelse, spørger Nicolai Mallet.

Han har derimod et andet bud på, hvorfor Jesper Gori ikke ville kendes ved notatet. Nemlig at de juridiske vurderinger, der stod i det, ikke passede.

- Min påstand er, at både Jesper Gori og Lykke Sørensen (chefjurist i ministeriet, red.) fandt ud af, at de juridiske vurderinger i det notat ikke holdt. Det smuldrede rent juridisk.

Ingen har hørt direkte ordre

Igennem sagen har forsvarsholdet spurgt vidnerne, hvorvidt de har hørt Støjberg udstikke en direkte ulovlig ordre. Det er der ingen vidner, der har.

- Ingen af vidnerne har antydet, at ministeren har pålagt dem at handle imod loven. Hverken direkte eller indirekte, siger Nicolai Mallet.

Et andet centralt dokument i sagen er den pressemeddelelse, der udgik fra Udlændinge- og Integrationsministeriet den 10. februar 2016.

Pressemeddelelsen er undtagelsesfri - og det fremgår af den at "efter de nye retningslinjer må ingen mindreårige under 18 år indkvarteres på samme asylcenter som en ægtefælle eller samlever".

- En pressemeddelelse er rettet mod offentligheden. Udover anklagerne er der mig bekendt ingen andre, der hævder, at pressemeddelelsen er andet end en pressemeddelelse i det øjeblik, den bliver sendt ud, siger Nicolai Mallet.

Politisk kommunikation eller instruks?

Pressemeddelelsen blev - modsat notatet - sendt til Udlændingestyrelsen. Det var det eneste skriftlige, som styrelsen i februar 2016 fik at rette sig efter. Derfor er pressemeddelselsen ved flere instanser blevet stemplet som en del af en ulovlig instruks i sagen.

Men det afviser Nicolai Mallet.

Han mener, at Inger Støjberg og hendes særlige rådgiver Mark Thorsen var "opsat på at få den pressemeddelelse formuleret, så den eksterne, politiske kommunikation kunne komme ud".

Derfor blev undtagelser ikke nævnt i pressemeddelelsen, argumenterer forsvaret.

- Rummet for undtagelser var ekstremt snævert og nærmest hypotetisk. Det var det indtryk, som Støjberg mødte op med den næste dag, da pressemeddelelsen skulle gøres endelig færdig, siger han.

Nu er det så op til 13 højesteretsdommere og 13 politiske dommere at votere.

Anklagerne har påstået mindst fire måneders ubetinget fængsel. Støjberg selv mener, hun skal frifindes.

- Uden vores hjælp, så var de (pigerne, red.) chanceløse, siger hun.

I rigsretssagen er det kun Inger Støjberg, der sidder på anklagebænken og kan stilles til ansvar. Men ansvaret kan ende med også at blive delt ud på embedsværket.

Fem højtplacerede embedsfolk risikerer også tjenestemandssager, når dommen er faldet - herunder kontorchef Jesper Gori og afdelingschef i Støjbergs ministerium, Line Skytte Mørk Hansen.

For Inger Støjberg skal de næste 18 dage frem til dommen bruges på én ting - som hun selv formulerer det:

- For at sige det, som det er, så skal jeg lige overveje min fremtid, siger Inger Støjberg efter dagens retsmøde.

FacebookTwitter