Støjbergs ministerium anklages igen for ikke at have handlet i tide

Holland orienterede om menneskeretsdom, tre måneder før Danmark reagerede. Ministerium sad på hænderne, kritiserer røde partier.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har beklaget, at hendes ministerium var 13 måneder om at reagere på menneskerettighedsdom om alvorligt syge udlændinge, der søger humanitært ophold. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Tre måneder før Udlændinge- og Integrationsministeriet 6. januar i år satte udvisningen af alvorligt syge afviste asylansøgere på pause, modtog ministeriet en orientering fra Holland om den afgørende Paposhvili-dom.

Orienteringen fra Holland, der tikkede ind hos det danske ministerium 5. oktober sidste år, gennemgik konsekvenserne af Paposhvili-dommen, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afsagde i december 2016.

Dommen fastslår, at det er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention at udvise en alvorligt syg asylansøger uden at undersøge, om personen reelt har adgang til den nødvendige behandling og medicin i hjemlandet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet er fra flere sider blevet kritiseret for ikke at reagere på dommen i tide - trods flere advarsler. Først 13 måneder efter dommen blev sagerne om humanitært ophold sat i bero. Sverige var omvendt kun tre måneder om at rette ind efter dommen.

I det nye folketingssvar skriver udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), at ministeriets fagkontor har haft "uformel kontakt" til hollandske og britiske kolleger, "som ligeledes har haft overvejelser om opfølgning af dommen".

Som følge af den uformelle kontakt modtog Udlændinge- og Integrationsministeiret den 5. oktober 2017 en kopi af "en orientering til det nederlandske parlament om håndteringen af Paposhvili-dommen".

Orienteringen slår blandt andet fast, at hvis der er "seriøs tvivl" om, hvorvidt udlændingen "virkelig har tilgang til den nødvendige omsorg" i hjemlandet, så skal der "indhentes individuelle garantier".

- Ved at undlade udvisning ved sådanne medicinske omstændigheder, forebygges det, at en alvorligt syg udlænding udsættes til en stridig situation med Menneskerettighedskonventionens artikel tre, lyder det i den hollandske orientering.

Ministerium har siddet på hænderne

Orienteringen fra Holland er blot "endnu et eksempel" på, at ministeriet har "siddet på hænderne", lyder kritikken fra Josephine Fock, der er Alternativets ordfører for mennesker på flugt og nye danskere.

- Jeg synes, det er utroligt, at Inger Støjberg ikke har orienteret os tidligere om det her.

- Det bliver endnu engang bekræftet, at ministeriet ikke har handlet i tide. Det er helt uacceptabelt, siger Josephine Fock.

Astrid Krag (S), der er næstformand for Folketingets Udlændingeudvalg, og har stillet folketingsspørgsmålet til ministeren, kalder sagen "meget mystisk":

- Indtil nu har vi fået at vide af Inger Støjberg, at man var sikker på, man havde lavet sin egen, rigtige fortolkning af dommen - og at man først blev opmærksom på, at det var forkert, da man besvarede et spørgsmål til Johanne Schmidt Nielsen i Folketinget.

- Nu kommer det så frem, at man uformelt har henvendt sig til blandt andet den hollandske regering for at høre, hvad de har gjort. Hvorfor har man det, hvis man selv troede, man gjorde det rigtigt?

- Det her lægger til det billede, vi har af, at der har været noget helt galt i ministeriet i arbejdet med den her dom.

Det har i dag ikke været muligt at få en kommentar fra Inger Støjberg. Gennem sin presseafdeling henviser ministeren til sine tidligere svar i sagen.

I de tidligere svar har Inger Støjberg gentagne gange beklaget, at hendes ministerium har begået fejl i sagen. Hun forklarer dem med "et enormt pres" på embedsværket.

- Den kan have medført, at der er personer, som fejlagtigt har fået et afslag, og nogen blev sendt ud af landet på et fejlagtigt grundlag. Det blev ikke gjort bevidst.

- Det er nu bekendt, og det er beklaget, sagde ministeren på endnu et samråd i sagen 20. februar i år.

Syv sager genbehandles

Hele sagen udspringer af en dom, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afsagde 13. december 2016. Dommen fastslår, at det vil stride imod Den Europæiske Menneskrettighedskonvention, hvis en alvorligt syg asylansøger bliver sendt retur til sit hjemland, uden myndighederne tager stilling til konsekvenserne for personens helbred.

Paposhvili-dommen har fået sit navn fra sagens hovedperson - en alvorligt syg mand fra Georgien, der døde, før dommen faldt. Domstolen nåede frem til, at Belgien, som ville udvise ham, burde have undersøgt, om han reelt kunne få den nødvendige behandling i sit hjemland.

Dommen fra 2016 betyder, at det ikke er nok, at myndighederne undersøger, om ansøgerens behandling er tilgængelig i vedkommendes hjemland.

Det skal også undersøges, om personen reelt har adgang til behandlingen - altså for eksempel om personen fysisk er i stand til at komme hen til medicin og behandling, og om personen har penge til det.

I Danmark skal syv udviste udlændinge have genbehandlet deres sag.