Større julegaver på vej

Skatteminister Kristian Jensen vil tillade virksomheder at give større julegaver. I dag må de give for 500 kroner, før der skal betales skat. I fremtiden bliver grænsen på 700 kroner.

Virksomhederne må i år give gaver for 700 kroner, før der skal betales skat. (Foto: Jeppe Carlsen © Scanpix)

Hvis man plejer at få en julegave af sin arbejdsgiver, så kan man godt begynde at glæde sig til jul.

Skatteminister Kristian Jensen vil tillade virksomhederne at give større julegaver. I dag må de give for 500 kroner, før der skal betales skat. I fremtiden bliver grænsen på 700 kroner.

- Den beløbsgrænse, vi har haft, har ikke fulgt med inflationen. Derfor er det på tide, at vi får givet den et løft op, så den følger med prisudviklingen, siger Kristian Jensen til DR Nyheder.

Statskassen taber ikke

Skatteministeren regner ikke med, at julegaverne bliver så store, at statens skatteindtægter vil falde.

- Jeg tror, at virksomhederne vil vælge at belønne medarbejderne for et godt udført arbejde. Det betyder selvfølgelig, at de får et større fradrag, men jeg tror ikke, at statskassen vil lide det store tab, siger Kristian Jensen.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter