Støttepartier glæder sig til kvoteflygtninge: Første tegn på ny human udlændingepolitik

Udlændingeministeren har meddelt FN, at Danmark igen vil modtage kvoteflygtninge.

Et par uger efter udnævnelsen som udlændinge- og integrationsminister meddelte Mattias Tesfaye (S) FN, at Danmark vil tage kvoteflygtninge igen. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

- Det er et meget vigtigt første tegn på en ny human flygtningepolitik med mere hjerte.

Sådan lyder reaktionen fra SF's fungerende politiske ordfører, Trine Torp, efter udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) har meddelt FN, at Danmark er klar til at modtage kvoteflygtninge igen.

Det har vi ikke gjort siden 2016, men nu vil den socialdemokratiske regering allerede fra i år modtage en mindre gruppe af særligt behandlingskrævende kvoteflygtninge. Det fortæller ministeren i et skiftligt svar til Politiken.

- Vi er rigtig glade, fordi det viser, at der er sat en ny retning for dansk udlændingepolitik, hvor vi får gjort op med nogle af de ting, Dansk Folkeparti fik indført, siger De Radikales udlændingeordfører, Andreas Steenberg.

Enhedslistens udlændingeordfører, Rosa Lund, istemmer:

- Det er et vigtigt og rigtigt skridt mod en ny human udlændingepolitik. Og det er rigtig, rigtig dejligt, fordi kvoteflygtninge er nogle af de allermest udsatte flygtninge i verden, og vi har i Danmark masser af plads og økonomi til at hjælpe mennesker på flugt.

Støttepartier forventer 500 kvoteflygtninge fra næste år

Mattias Tesfayes henvendelse til FN sker i forlængelse af det såkaldte forståelsespapir, "Retfærdig retning for Danmark", som Socialdemokratiet, De Radikale, SF og Enhedslisten indgik forud for dannelsen af S-regeringen.

Heri enedes de fire partier blandt andet om, at Danmark i år skal modtage en mindre gruppe særligt behandlingskrævende kvoteflygtninge og fra næste år genoptage modtagelsen af kvoteflygtninge med særligt fokus på kvinder og børn.

Hverken forståelsespapiret eller ministerens skiftlige svar til Politiken giver tal for, hvor mange kvoteflygtninge der vil være tale om, men alle tre støttepartier forventer, at Danmark fra næste år vil modtage de 500 kvoteflygtninge årligt, som vi tidligere har gjort.

- Det er mennesker, der har brug for vores hjælp, og vi har også en interesse i at støtte op om et system, hvor man internationalt fordeler flygtninge, siger Andreas Steenberg.

Enhedslisten ville egentlig gerne have modtaget op mod 2.000 kvoteflygtninge om året.

- Men så langt kunne vi ikke komme, da vi forhandlede om forståelsespapiret med de tre andre partier. Så min forventning er, at vi tager det antal kvoteflygtninge, som vi tog tidligere, nemlig 500 om året, siger Rosa Lund.

Tesfaye kan vælge at bremse for kvoteflygtninge igen

Det var et flertal bestående af VLAK-regeringen og Socialdemokratiet, der sidste år besluttede, at det er udlændinge- og integrationsministeren, der hvert år skal afgøre, om man kan og skal tage kvoteflygtninge - og i givet fald hvor mange.

Og den beslutning har det nye flertal i Folketinget ikke lavet om på. Så hvis Danmark eksempelvis oplever en stor stigning i asyltallet, kan Mattias Tesfaye vælge at stoppe for modtagelsen af kvoteflygtninge.

I så fald forventer SF's Trine Torp, at ministeren rådfører sig med sine støttepartier.

Så der kan altså godt opstå en situation igen, hvor Danmark bliver nødt til at stoppe for modtagelsen af kvoteflygtninge?

- Ja, fordi det handler jo også om, at vi skal kunne tage ordentligt imod dem og tilbyde dem vilkår, som vi kan være bekendt. Vi ved ikke, hvordan verden vil udvikle sig, og derfor er det fint, at man undervejs kan drøfte situationen, siger Trine Torp, der dog ikke vil svare på, i hvilken situation SF ville kunne gå med til at stoppe for kvoteflygtninge.

Omvendt er Enhedslistens Rosa Lund ikke særligt tilfreds med, at ministeren har magt til at lukke for kvoteflygtninge:

- Men flertallet er nu engang, som flertallet er, og jeg glæder mig over, at vi trods alt har fået en ny retning i dansk udlændingepolitik, siger hun.

Facebook
Twitter