Støttepartier med krav til finansloven: Vil købe landmænds marker og plante skov

Regeringen er klar til at diskutere krav ved finanslovsforhandlingerne.

Pernille Skipper, Morten Østergaard og Pia Olsen Dyhr kræver millioner til at opkøbe de marker, der udleder flest drivhusgasser. (Foto: Thomas lekfeldt © Scanpix)

Enhedslisten, SF og de radikale kræver nu i samlet flok flere hundrede millioner kroner til en særlig klimaindsats på finansloven for næste år.

De vil nemlig afsætte penge til, at staten kan opkøbe marker med såkaldt lavbundsjord af landmænd landet over. For hvis jorden ikke dyrkes, kan man se frem til en stor CO2-reduktion.

Det er noget, Socialdemokratiet også har peget på både før og efter valget, men som der alligevel ikke er afsat en krone til i regeringens udspil til finansloven.

Det skal der gøres noget ved nu, lyder det fra regeringens støttepartier.

- Der kommer ikke til at være en finanslovsaftale, der ikke nedbringer CO2-udledningen i Danmark, hvis den skal laves med os. Der er ikke noget mere oplagt end at udtage landbrugsjord, og derfor skal vi starte der, siger Morten Østergaard, politisk leder for Radikale Venstre.

Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, peger på, at jordudtagning er den bedste måde at få en CO2-reduktion på finansloven.

- Den første finanslov med det nye flertal skal selvfølgelig være voldsomt grøn, og det kan vi gøre med jordudtagning, siger hun.

Også SF’s Pia Olsen Dyhr vil have penge til at købe noget af den landbrugsjord, som udleder mest CO2, på finansloven:

- Det batter med det samme, fordi lavbundsjordene holder op med at være i produktion. Planter vi så skov i stedet, får vi dobbelt op, så det er en rigtig god model.

Landbrugsproduktion på marker med den såkaldte lavbundsjord står ifølge Aarhus Universitet for en fjerdedel af landbrugets samlede udledning af drivhusgasser herhjemme.

Landbruget kræver fuld kompensation

Støttepartierne er enige om, at der skal sættes penge af på finansloven. Men Enhedslisten vil finde minimum 400 millioner kroner, de radikale ser helst, at man sætter en milliard kroner af om året frem til 2030, mens SF foreslår at oprette en fond til opkøb af lavbundsjord på 1,6 milliarder kroner.

Interesseorganisationen Landbrug og Fødevarer har sammen med Danmarks Naturfredningsforening peget på, at man kan komme godt i gang, hvis der bliver afsat en milliard kroner på statens budgetter i 2020.

Det glæder administrerende direktør i Landbrug og Fødevarer, Anne Arhnung, at lignende krav nu bliver rejst i forbindelse med finanslovsforhandlingerne.

- Vi er rigtig glad for, at Enhedslisten, SF og de radikale nu bringer det her spørgsmål ind i finanslovsforhandlingerne, siger hun.

Landbrug og Fødevarers administrerende direktør, Anne Arhnung, er tilfreds med, at udtagning af jorde bliver en del af forhandlingerne om en ny finanslov.. (Foto: Linda Kastrup © Scanpix)

- Det er rigtig vigtigt for vores klima, vores miljø og natur og biodiversitet, siger Anne Arhnung.

For Landbrug og Fødevarer er det afgørende, at landmændene, der går med til at sælge deres jord, får den fulde pris for deres marker.

Socialdemokratiet er klar til at forhandle

Allerede i valgkampen luftede Socialdemokratiet et ønske om at begynde at købe de marker op, som sviner mest.

Også efter valgkampen har Mette Frederiksens partifæller nævnt det i forbindelse med klimatiltag, som regeringen vil se på.

Alligevel er det fraværende i regeringens udspil til finansloven for 2020. Men ifølge finansordfører Christian Rabjerg Madsen er regeringen klar til at lytte til de tre støttepartiers ønsker.

Christian Rabjerg Madsen siger, at regeringen er klar til at lytte til støttepartiernes krav. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

- Det er en god, billig og effektiv måde at bekæmpe klimaforandringerne på, siger han.

Men hvorfor er det så ikke en del af regeringens finanslovsudspil, når I nu har nævnt det flere gange?

- Vi har selv foreslået at tage landbrugsjord ud af drift for at imødekomme klimaudfordringen, derfor er vi også meget klar til at diskutere det her spørgsmål med de partier, vi forhandler finanslov med i øjeblikket, siger Christian Rabjerg Madsen.

I dag havde regeringen første forhandlingsmøde med samtlige støttepartier på samme tid.