Støttepartier presser regeringen for at afskaffe skattefradrag til håndværkere og rengøring

SF, Enhedslisten og De Radikale mener ikke, der er brug for boligjob-ordningen mere.

Som reglerne er i dag, kan man trække 25.000 kroner fra i skat for rengøring. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen © Ritzau Scanpix)

Det skal være slut med at kunne trække udgifter til blandt andet håndværkere, rengøring og børnepasning fra i skat.

Meldingen kommer fra regeringens tre støttepartier, Enhedslisten, SF og De Radikale, forud for de kommende forhandlinger om en ny finanslov.

Regeringens udspil til en ny finanslov bliver præsenteret mandag klokken 11. Her vil den såkaldte boligjob-ordning fortsat indgå.

Ordningen har i 2021 været forhøjet for at holde gang i økonomien under corona-krisen. Regeringen dropper den forhøjede version af fradraget og vender tilbage til 2020-udgaven.

Her kostede det statskassen 800 millioner kroner, at folk kunne trække udgifter til visse håndværks- og serviceydelser fra i skat.

Ikke nødvendigt mere

Boligjobordningen blev indført i 2011 for at holde gang i økonomien efter finanskrisen. Men de tre støttepartier mener ikke længere, det er nødvendigt.

- Vi mener ikke, at boligjob-ordningen er fornuftig brug af skattekroner. Det er skattekroner, der går til håndværksprojekter, som i forvejen vil blive lavet. De penge vil vi hellere bruge på velfærd og grøn omstilling, siger Enhedslistens politiske leder, Mai Villadsen.

SF's finansordfører Lisbeth Bech-Nielsen peger på, at der er tegn på en overophedet byggebranche.

Lisbeth Bech-Nielsen skal forhandle finanslov for SF. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

- Boligob-ordnigen var god som et kriseværktøj efter finanskrisen, hvor vi havde brug for at give en hjælpende hånd til byggeriet. Det er ikke sagen længere. Vi har en branche, som mange steder er overophedet, og derfor synes vi, det er uansvarligt fortsat at poste en masse penge i det. Vi vil hellere bruge pengene på klima og folkeskole, siger Lisbeth Bech-Nielsen.

Tager det ved forhandlingsbordet

Sidste år afsatte Nicolai Wammen 1,5 milliarder kroner, som kunne bruges under forhandlinger med de partier, som vil indgå en aftale med regeringen. Wammen siger, at det beløb er lavere i år, han vil dog endnu ikke sætte tal på.

En skrottet boligjob-ordning vil give 800 millioner kroner, som kan give mere at forhandle om. De Radikales finansordfører Andreas Steenberg ved godt, hvor han helst vil bruge dem.

- Vi foreslår af fjerne boligjobordningen og bruge pengene på vores børn og folkeskolen. Hver sjette barn har ikke de rette kompetencer, når de forlader skolen, det skal vi have gjort noget ved. Det er meget bedre at bruge pengene på vores folkeskole end en støtteordning til byggeriet, siger Andreas Steenberg.

Andreas Steenberg er finansordfører for De Radikale. (Foto: Ida Marie Odgaard © Ritzau Scanpix)

Nicolai Wammen siger, at boligjobordningens fremtid bliver afgjort ved de kommende forhandlinger om finansloven.

- Vi lægger op til at skrue gevalding ned for boligjobordningen, og så er der nogle partier, der helt vil fjerne den. Det må vi tage ved forhandlingsbordet, siger han.

FacebookTwitter