Støttepartier undrer sig over S-forslag om øget overvågning: Hvad blev der af tilliden?

Venstres formand for retsudvalget kan godt se idéen i at sætte flere kameraer op.

Vi har dem allerede som her på metrostationer og tæt befolkede pladser. Mette Frederiksen lægger op til, at der skal være endnu flere overvågningskameraer i det offentlige rum. (Foto: Ida Marie Odgaard © Scanpix)

Det var et dystert billede af det danske samfund, statsminister Mette Frederiksen (S) malede i sin tale ved Folketingets åbning.

Ikke nok med, at der er grådighed i finanssektoren, sagde statsministeren, så har vi også bandekriminalitet, politi, der ikke kommer, og de "hyggelige jordbærboder i vejkanten, som har pengekassen frit fremme, har fået videoovervågning".

Tilliden er blevet mindre, konstaterede hun, og nu foreslår Mette Frederiksen i Berlingske, at der skal mere sikkerhed til. Sikkerhed i form af markant mere overvågning.

Regeringens støttepartier undrer sig imidlertid.

SF og De Radikale mener ikke, at politiet skal have lov til at sætte op mod 300 kameraer op i bybilledet på eget initiativ eller øge overvågningen af offentlige bygninger.

- Det kommer bag på mig, at regeringen foreslår så massiv kameraovervågning, som der er tale om her. Hvad blev der af jordbærboden? Tilliden? Skulle vi ikke netop være fri af alt den overvågning?, lyder det fra Radikales retsordfører, Kristian Heegaard, der understreger, at partiet tager stærkt afstand fra Mette Frederiksens udmelding.

- Situationen er drønalvorlig. Men det er falsk tryghed, og det indskrænker danskernes personlige frihed.

På kompromis med retten til privatliv

I Berlingskes interview siger Mette Frederiksen, at regeringen i morgen vil fremlægge en såkaldt "sikkerhedspakke". Blandt andet som konsekvens af sommerens eksplosioner, der er gået ud over en politistation på Nørrebro og Skattestyrelsens bygning på Østerbro i København.

Enhedslisten er ligesom De Radikale skeptiske. Retsordfører Rosa Lund kan ikke se behovet:

- Der er allerede masser af kameraer, og der er også i dag rig mulighed for at overvåge, hvis man har en dommerkendelse.

- Øget overvågning løser ikke problemet. Til gengæld går man på kompromis med retten til privatliv. Jeg mener ikke, det hører hjemme i en retsstat sådan at overvåge borgere, siger Rosa Lund, der melder klar til at gå i forhandling om andre løsninger.

SF vil have tilsyn med overvågningen

SF vil først forholde sig til regeringens sikkerhedspakke, når den fremlægges. Det er nemlig ifølge retsordfører Karina Lorentzen nødvendigt, at der samtidig er tilsyn med, hvordan politiet så anvender kameraovervågning og nummerpladescanning i efterforskning.

- Hvis vi skal give markante beføjelser, er vi nødt til at følge det op med øget kontrol. Det kommer vi til at kræve, og så er vi nødt til at se høringssvarene, siger hun.

Formand for Folketingets retsudvalg, Venstres Preben Bang Henriksen, ser ikke 300 kameraer som massiv overvågning. Han synes, øget overvågning er en "glimrende idé".

- Her i Aalborg, hvor jeg bor, har vi kameraer i Jomfru Ane Gade, og det har haft en god opklarende virkning. Jeg møder ugentligt i kriminalretten som forsvarer, og der har jeg oplevet, hvordan kameradokumentationen bliver brugt. Det kan man ikke have noget imod.

Venstre mener, at tiltaget kommer for sent, men partiet diskuterer gerne, hvordan "der kan skabes større tryghed i samfundet". Det siger retsordfører Inger Støjberg.

Danmark er et kameraovervåget land

Hvad der præcis ligger i Mette Frederiksens sikkerhedspakke, har partierne til gode at se.

Det lige nu mest konkrete - de 300 flere kameraer til bekæmpelse og forebyggelse af kriminalitet - er ingen nyhed for Jesper Lund, formand for It-politisk Forening.

Han minder om, at Danmark i forvejen er et af de mest overvågede lande i verden.

- Overvågning ville ikke give meget i sager som bombesprængningerne, vi så i sommer. Vi kunne jo se, hvor lidt billederne af gerningsmanden fra politiets overvågning på Nørrebro viste. Manden var tydeligvis klar over, at der var overvågning, og derfor sørgede han for, han ikke kunne genkendes. Det her lyder som ren symbolpolitik, siger Jesper Lund.