Støttepartier vil have udskældt tolkegebyr sløjfet i finansloven

Gebyret er skadelig symbolpolitik, mener alle tre støttepartier.

Tolkegebyret skader både patientsikkerheden og et i forvejen hårdt presset sundhedspersonale, lyder det fra både Radikale, Enhedslisten og SF.

Tolkegebyret har det første år vist sig at koste flere penge at opkræve, end der er kommet i kassen. Derudover er det både tåbeligt og skadeligt, og med de argumenter vil Radikale, Enhedslisten og SF skrotte det omdiskuterede gebyr i de snarlige finanslovsforhandlinger.

- Det er en bureaukratisk tåbelighed og ren symbolpolitik, der skaber en masse problemer i sundhedsvæsenet. Derfor skal det væk, siger De Radikales sundhedsordfører, Stinus Lindgreen.

SF's sundhedsordfører, Kirsten Normann Andersen, er helt enig:

- Vi tager det med som et krav i finanslovsforhandlingerne. Det er vigtigt, at vi prioriterer ressourcerne til patienterne – og ikke til en masse bureaukrati, som ovenikøbet er til skade for både patienter og personale.

Det var blå blok, der sammen med Socialdemokratiet sidste år vedtog tolkegebyret. Det betyder, at patienter, der har opholdt sig i Danmark i mere end tre år, bliver opkrævet et gebyr på mellem cirka 200 og 1.700 kroner, hvis de har brug for en tolk på sygehuset eller hos lægen.

Argumentet er, at man efter tre år må forventes at have lært sproget - og derfor skal det offentlige ikke betale for tolkeregningen.

EL: Tolkegebyr skal hellere afskaffes i dag end i morgen

Men efter et år med tolkegebyr viser erfaringerne, at det er en stor administrativ byrde for regionerne og går ud over patientsikkerheden, fordi nogle patienter fravælger en tolk, når de selv skal betale regningen, lyder kritikken fra regioner og sundhedspersonale.

Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund, er helt enig i kritikken af tolkegebyret:

- Det skal selvfølgelig afskaffes – og hellere i dag end i morgen. Det virker jo fuldstændig absurd, at i en situation, hvor sundhedsvæsenet er presset, der skal man så bruge administrative ressourcer på at opretholde en regel, som grundlæggende er dybt uretfærdig, siger han og tilføjer:

- Der er eksempelvis stor forskel på, om en smerte er jagende, prikkende eller stikkende. Og det skal man vide, hvis man skal diagnosticere præcist og give den rigtige behandling. Så det går ud over patientsikkerheden og kan i sidste ende medføre ekstraudgifter for sundhedsvæsenet.

De fem regioner har tilsammen udsendt regninger for cirka 10 millioner kroner, hvoraf knap 4 millioner kroner er blevet betalt. Det efterlader dem med ubetalte regninger for cirka 6 millioner kroner. Samtidig har regionerne i alt brugt knap 7 millioner kroner på at administrere gebyret, viser deres egne opgørelser og estimater.

- Det er bare så dumt. Vi kan se, det ikke virker. Det skaber et kæmpe-bureaukrati i regionerne, der kæmper med at inddrive regningerne. Det skaber en underklasse i vores sundhedssystem, og det er imod alt, hvad vi kæmper for. Så jeg kan ikke forstå, at Socialdemokratiet holder fast i det, siger Stinus Lindgreen.

Socialdemokratiet er stadig 'store fortalere for tolkegebyret'

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har ikke ønsket at stille op til interview med DR, men henviser til sundhedsordfører Rasmus Horn (S). Han forsikrer, at Socialdemokratiet "helt bestemt" lytter til kritikken og bekymringerne.

- Jeg er opmærksom på, at der er argumenter for og argumenter imod et tolkegebyr. Vi er så kommet til den konklusion, at argumenterne for tolkegebyret er vigtigere og tungere end argumenterne imod. Så derfor er vi stadig store fortalere for et tolkegebyr, siger han.

Det altoverskyggende argument for Socialdemokratiet er integrationen.

- Det her handler ikke om at tjene penge. Det her handler om at sikre, at alle, der bor her i Danmark, lærer dansk og bliver en aktiv del af det danske samfund.

Til trods for, at I med jeres "velfærdskontrakt" i valgkampen lovede, at I ville "afskaffe al unødigt bureaukrati" for offentligt ansatte?

- Ja. Til trods for det. Fordi vi tror på, at det er helt nødvendigt, at folk gør sig umage og lærer dansk, hvis de skal kunne fungere i det danske samfund, siger Rasmus Horn Langhoff.

SF: Det kan frigøre ressourcer til sundhedspersonalet

Alle tre støttepartier er helt enige i, at man hurtigst muligt skal lære dansk, når man bor i Danmark.

- Men det skal jo ikke være en betingelse for at kunne blive kureret i sundhedsvæsenet, siger Peder Hvelplund.

Trods den umiddelbare afvisning fra Socialdemokratiet, tror Kirsten Normann Andersen på, at støttepartierne kan få deres vilje i finanslovsforhandlingerne, der indledes i starten af oktober:

- Det kan frigøre ressourcer til sundhedspersonalet, så lad os nu se, om ikke også socialdemokraterne kan overbevises om at afskaffe tolkegebyret igen, siger hun med henvisning til, at SRSF-regeringen i 2011 afskaffede et lignende tolkegebyr, som VK-regeringen året forinden havde indført.

Facebook
Twitter