Står det til SF, så skal der hjælpes langt flere flygtningebørn til Danmark end blot 50. Partiet forestiller sig, at Danmark kan tage imod i omegnen af 300.

- Vi skal kunne modtage et par hundrede uledsagede børn. Det kan sættes ind i rammen for - og økonomien fra - de kvoteflygtninge, som Danmark endnu ikke har taget imod, lyder meldingen fra partiets udenrigsordfører, Karsten Hønge.

Partiet vil presse på for, at der i de igangværende finanslovsforhandlinger bliver afsat penge til at hente uledsagede flygtningebørn fra den græske ø Lesbos. Fra partiets side bliver det et krav, at der tages ubrugte midler til kvoteflygtninge fra sidste års finanslov i brug for at hjælpe.

Der blev afsat penge til at modtage 500 kvoteflygtninge, men Danmark modtog lidt over 200.

Hos regeringens støtteparti Radikale Venstre er man åben over for at følge Norges eksempel.

- Det er en dybt ulykkelig situation, og alle EU-lande må vise solidaritet og hjælpe Grækenland med at hjælpe de her mange tusinde flygtninge, lyder udmeldingen fra Martin Lidegaard, udenrigsordfører hos De Radikale.

Hvordan?

- Vi mener, at Danmark bør yde alle mulige former for støtte. Det gælder selvfølgelig humanitær hjælp her og nu til at bygge lejre og lignende. Men vi bør da også overveje, om vi kan tage imod en lille del af de uledsagede flygtningebørn, der står uden tag over hovedet.

Hvad menes der, når du siger 'en lille del'?

- Det er regeringen, der skal komme med et udspil, men Norge har taget imod 50. Flere danske kommuner har sagt, at de vil tage imod, så det burde være muligt, at Danmark gør noget lignende, siger han.

Også hos Enhedslisten ønsker man at tage imod udledsagede børn fra den nedbrændte lejr.

- Det er helt åbenlyst, at Danmark er nødt til at træde til og hjælpe. Jeg synes, vi bør tage eksempelvis 50 af de her børn fra Moria-lejren og hjælpe dem, som Norge har gjort, lyder det fra Enhedslistens udenrigsordfører, Eva Flyvholm.

Hvad med de 10.000 andre?

- Vi skal hjælpe så meget, vi overhovedet kan, især børnene som ikke har et sted at være. Vi kan starte med at tage 50, ligesom Norge har gjort, men det vil være fint at tage flere. Mange danske kommuner har sagt, de gerne vil hjælpe med det her, og hver dag tæller lige nu.

Mobiloptagelser viser onsdagens voldsomme brand, der raserede lejren i de tidlige morgentimer:

Er det ikke vigtigere med tag over hovedet og mad?

- De kan simpelthen ikke være der længere. De skal hjælpes både i forhold til en genopbygning af lejren, men de her børn skal også hjælpes. Og Danmark har plads. Vi har mennesker, der gerne vil hjælpe, siger Eva Flyvholm.

- Det er åbenlyst, at vi godt kan tage 50 eller 100 af de her børn, som er i helt akut nød, siger ordføreren, der langer ud efter regeringens håndtering af sagen.

- Det er dybt beskæmmende, at ministeren og regeringen overhovedet ikke virker til at ville træde til her, siger hun.

Direkte adspurgt om situationen i Moria-lejren peger udenrigsminister Jeppe Kofod (S) på, at Danmark har bevilliget penge til at afhjælpe den humanitære situation i blandt andet Moria-lejren.

Han svarer dog ikke på, om der er flere penge på vej, eller man vil tage imod et antal uledsagede børn.

Fra udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S), lyder meldingen, at man ikke går ind for at hente folk ud af Moria-lejren.

- Det er ganske forfærdeligt at se billederne fra brandene i Moria-lejren. Men det er ikke en holdbar løsning at hente folk fra lejren her til landet, lyder det i et skriftligt svar til DR.

- Regeringen er generelt meget skeptiske ved at omfordele asylansøgere mellem EU-landene. Vi frygter, at det bare vil få endnu flere ud på menneskesmuglernes farlige rejser i gummibåde, lyder det.

Her til aften oplyser Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse, at man nu tilbyder 22,4 millioner kroner i ekstraordinær hjælp til Grækenland efter brandene i Moria-lejren.

- Danmark tilbyder nu Grækenland hjælp til at komme igennem den her svære situation. Vi vil hjælpe de flere tusinde uledsagede flygtninge- og migrantbørn i landet ud af lejrene og give dem en seng at sove i, lyder det blandt andet.

Støtten er en fordobling af det bidrag, som Danmark sendte foråret og skal være med til at sikre bosteder for omkring 4.000 uledsagede mindreårige flygtninge- og migrantbørn i Grækenland, oplyser ministeriet.

Hos Dansk Folkeparti lyder rådet til regeringen, at man skal hjælpe med telte, fødevarer og medicin.

- Det, de har behov for først, er tag over hovedet og fødevarer. Det bør vi kunne hjælpe med i stor stil fra dansk side. Vi har masser af telte fra dengang, vi havde det store flygtningepres – det skal vi bidrage med, siger Søren Espersen, udenrigsordfører hos Dansk Folkeparti.

Kan vi tage nogle asylsøgende børn, som de har gjort i Norge?

- Nej, det skal vi ikke. Vi ved, hvordan det går med det. De kommer aldrig ud af Norge igen. Det er det, der er problemet, siger han.

- Hvis man havde viljen til at ville hjemsende, efter beskyttelsesbehovet er forbi, så var det fint, men det har man ikke, lyder det fra Søren Espersen.

Og Dansk Folkeparti er ikke alene om at ville hjælpe flygtningebørnene til bedre vilkår, der hvor de er. Også Venstre er imod at tage imod beboere fra Moria-lejren.

Partiets udenrigsordfører, Michael Astrup Jensen, foreslår, at Danmark assisterer med eksempelvis telte.

Kunne det være en mulighed at tage imod uledsagede flygtningebørn, som Norge har gjort?

- Nej, det synes jeg ikke. Hvis man tog imod 50, ville det ikke batte noget i forhold til, at det desværre er rigtig mange, som lige nu står i en rigtig ulykkelig situation, siger han.

- Derfor vil jeg hellere have, at vi sørger for, at der kommer nogle ordentlige lejrfaciliteter dernede, så vi også har en løsning på den lange bane.

Opdatering: Artiklen er opdateret med oplysninger fra Udenrigsministeriets pressemeddelelse