Tema Finanslov 2018

Stor skatteplan droppet: Dét er tilbage på bordet - og her er Løkkes planer i hus

Det er meget små skattelettelser, danskerne nu kan se frem til.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) neddroslede i går regeringens ambitioner om skattelettelser. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Humøret i regeringen var højt tilbage i slutningen af august, da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fremlagde regeringens store skatteudspil.

Ikke mindre end 23 milliarder kroner skulle skatterne samlet set sænkes med - ifølge beregninger ville omkring 21.000 danskere få mere ud af at tage et arbejde, hvis udspillet i sin helhed faldt på plads.

Finanslov 2018

Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået en finanslov for 2018. Hovedpunkterne er penge til ældre, sundhed og politi. Forhandlinger om skatteaftale og udlændingeaftale er ikke på plads og fortsætter.

Gå til tema

Flere af milliarderne skulle hentes i det såkaldte økonomiske råderum, men det ville kræve reformer, der blandt andet skulle få danskerne til at arbejde mere frem mod 2025.

Nu er planerne om en stor og ambitiøs skattereform så skrinlagt, og i denne omgang kommer der hverken topskattelettelser, en hævet topskattegrænse eller et forhøjet loft over beskæftigelsesfradraget, som regeringen ellers havde lagt op til.

Men henover efteråret og vinteren er der drypvis gennemført en række ændringer på skatteområdet, og en mindre skatteaftale har regeringen trods alt stillet danskerne i udsigt. Få et overblik over, hvad der er tilbage på bordet, og hvor aftaler allerede er landet:

En del af elementerne i skatteudspillet blev ført ind i separate forløb, og godt tre uger efter Løkkes fremlæggelse landede den første aftale. Her lykkedes det regeringen og Dansk Folkeparti at blive enige om at sænke registreringsafgiften på biler.

Men aftalen blev væsentligt mindre, end regeringen havde lagt op til. Kompromiset endte med, at den lave afgiftssats fremover er på 85 procent, mens den høje afgift bevares på 150 procent.

Den samlede regning blev på 200 millioner kroner, hvor regeringen ellers havde spillet ud med at bruge 800 millioner kroner.

Skattelettelser i finansloven

Senere på efteråret blev de blå partier sammen med De Radikale enige om en erhvervspakke, der samlet set sænker afgifter for 720 millioner kroner. Særlige afgifter på nødder, te og regntøj blev blandt andet afskaffet.

Og så begyndte dramaet om de videre skatteforhandlinger så småt. Oprindeligt var det meningen, at en finanslovsaftale og en aftale om skattereformen skulle falde på plads samtidig.

Men i begyndelsen af december stod det klart, at Dansk Folkeparti krævede markante udlændingestramninger i bytte for store skattelettelser.

Undervejs truede Liberal Alliance på højst usædvanlig vis med ikke at ville stemme for regeringens finanslovsaftale, hvis der ikke også lå en aftale om skattelettelser.

Men kort før jul endte det som bekendt med, at LA-leder Anders Samuelsen kravlede ned fra træet og stemte for finansloven for 2018.

I den aftale ligger også nogle skattelettelser, som Liberal Alliance de seneste dage har brugt meget energi på at fremhæve.

Den betyder blandt andet, at skatten på fri telefon afskaffes med virkning fra 2020, at udligningsskatten på udbetalinger fra pensionsopsparing er fjernet, og at prisen for at krydse Storebælt sænkes med 25 procent fra 2023.

Få penge i kassen

Med regeringens neddrosling af planerne om skattelettelser er der nu kun lagt op til en mindre aftale for omkring 3,5 milliarder kroner.

De penge har regeringen skaffet ved at indføre en lavere integrationsydelse til udlændinge og kontanthjælpsloftet. Det giver omkring en milliard kroner om året frem til 2025, som skal sikre skattelettelser til danskere med lavere indkomster.

Derudover findes der en reserve på 2,5 milliarder kroner, der er fundet ved en aftale fra i sommer, som skal lokke ældre danskere til at blive længere tid på arbejdsmarkedet.

De 2,5 milliarder kroner skal bruges til at løse det såkaldte samspilsproblem. Det betyder, at for omkring 900.000 danskere er det tvivlsomt, om det overhovedet kan betale sig at spare op til pensionen.

Hvis man som pensionist har sparet op til sin alderdom, mister man retten til nogle ydelser, som andre ældre kan få.

Derudover vil regeringen lette skatten for de lavest lønnede, men her rækker en milliard kroner ikke til meget. I regeringens oprindelige skatteudspil var der afsat 4,8 milliarder kroner årligt til at indføre et nyt jobfradrag for de lavest lønnede.

Også når det kommer til arbejdsudbud, er det begrænset, hvad regeringen nu kan opnå. Ifølge den liberale tænketank Cepos vil en mindre aftale kun skaffe omkring 800 nye par hænder i puljen af arbejdskraft.

Det oprindelige udspil fra regeringen ville ifølge Cepos give, hvad der svarer til 7.600 nye personer i puljen af arbejdskraft.