I begyndelsen af det nye år kunne man flere steder læse, at østeuropæere er en overskudsforretning for statskassen.
DR's Detektor har set nærmere på sagen og kan konstatere, at regnestykket er mere kompliceret end som så.
Den oprindelige historie, som andre medier bryggede videre på, stammede fra Information, der på forsiden skrev, at østeuropæere betaler mere i skat, end de trækker på dansk velfærd.
Historien byggede på tal fra Finansministeriet og blev efterfølgende fremhævet af flere debattører og politikere.
Finansministeriet: Hverken plus eller minus
Information gjorde i artiklen selv opmærksom på, at tallene fra Finansministeriet ikke dækker over østeuropæeres udgifter til for eksempel uddannelse og behandling i sundhedsvæsnet - de såkaldte serviceydelser.
Finansministeriet har faktisk opgørelser over østeuropæeres udgifter, som medtager serviceydelser. Og ser man på dem, bliver konklusionen en anden end, at regnestykket samlet set skulle være en stor gevinst for statskassen. Ministeriet konkluderer, at arbejdskraft fra Østeuropa har omtrent neutral virkning på de offentlige finanser.
Altså umiddelbart et regnestykke, der går i nul.
Bygger på grove skøn
Men der er dog store usikkerheder ved den konklusion.
Ministeriet nævner, at der for dele af den offentlige service er oplysninger om østeuropæernes benyttelse - for eksempel af sygehuse - men ingen oplysninger om udgiften. Og det samme gælder store dele af ministeriets beregninger.
På samme måde er der også offentlige udgifter til for eksempel politi, forsvar, og offentlig administration, som ikke direkte kan henføres til enkelte personer, hvorfor ministeriet i stedet skønner, hvor meget gennemsnitsomkostningen er per person.
- Vurderinger af træk på den offentlige service baserer sig derfor på mere grove skøn, skriver Finansministeriet til Detektor.
Øjebliksbillede
De mange skøn og antagelser gør sig også gældende i en anden opgørelse fra ministeriet, der kigger på østeuropæiske statsborgere i Danmark i 2011. Her gav gruppen af østeuropæere ifølge ministeriet faktisk et underskud på de offentlige finanser på 0,6 milliarder kroner.
Det skyldes ifølge ministeriet blandt andet, at statsborgernes børn er talt med i denne opgørelse. Samtidig påpeger ministeriet, at det er på baggrund af meget store beløb - faktisk flere hundrede milliarder - at man skønner østeuropæernes træk på det offentlige forbrug.
- Derfor kan man ikke udelukke, at et andet sæt af antagelser vil kunne nå frem til et resultat, som ikke gav et negativt bidrag. Derfor anvendes formuleringen om, at det har været omtrent neutralt på den offentlige saldo, oplyser Finansministeriet til Detektor.
Der er altså en række usikkerheder og store forbehold ved Finansministeriets opgørelser. Men står opgørelserne til troende, var arbejdskraften fra Østeuropa i 2010 og 2011 altså ikke en overskudsforretning.