Regeringens ghettoudspil

Stort flertal vedtager omstridt ghettoplan

Fremover må der højst være 40 procent almene familieboliger i de hårdeste ghettoområder.

(ARKIV) Boligområdet Gadehavegård i Høje Taastrup, der er på den såkaldte ghettoliste. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Der skal gennemføres gennemgribende fysiske forandringer af ghettoområderne. Og forebyggelse skal forhindre, at udsatte boligområder udvikler sig til ghettoer.

Det er formålet med et meget omdiskuteret lovforslag, som Folketinget har vedtaget torsdag.

Men ifølge kritikerne vil det nye lovkrav om, at der højest må være 40 procent almene familieboliger i de områder, der optræder på listen være hårde ghettoer, føre til, at de sociale problemer flytter andre steder hen.

Skipper: Hvor skal de bo?

Blandt kritikerne er Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper.

- Hvordan kan det være en hjælpende hånd, at boligerne enten skal sælges fra eller rives ned? Der er mennesker i det her land, der ikke bare kan gå ud og købe sig en ejerlejlighed, siger hun.

- Der er ingen, der har svaret på, hvor de mennesker skal bo.

Lovforslaget blev fremsat i begyndelsen af oktober og er siden blevet justeret. Men Enhedslisten mener ikke, at det er nok. Ifølge partiet er der 16 områder i Danmark, hvor det kan ende med, at boliger rives ned.

Det er transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA), der står bag lovforslaget. Ud over regeringen stemte også Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF for.

/ritzau/

Facebook
Twitter