Stram Kurs må ikke indhente nye vælgererklæringer i 2,5 år

Ifølge Valgnævnet snød Stram Kurs med vælgererklæringer.

Rasmus Paludan fra Stram Kurs må først indsamle vælgererklæringer til september 2022. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Opdateret klokken 11.15 med en udtalelse fra Rasmus Paludan.

Partiet Stram Kurs med Rasmus Paludan i spidsen er udelukket fra at samle vælgererklæringer til og med den 23. september 2022.

Nævnet er et uafhængigt organ, der træffer afgørelse i visse sager om optagelse på valglisten til

folketingsvalg
,
folkeafstemninger
og Europa-Parlamentsvalg.

Ifølge nævnet har Stram Kurs i flere tilfælde brugt mailadresser fra partiets indsamling af vælgererklæringer til

folketingsvalget
til partiets nuværende indsamling af vælgererklæringer til europaparlamentsvalget 2024.

Det har vælgerne ikke givet

samtykke
til, fordi partiet dengang ikke indsamlede vælgererklæringer til europaparlamentsvalget.

Fik gult kort i december

Efter en indstilling fra social -og indenrigsminister Astrid Krag (S) besluttede Valgnævnet allerede i december at

suspendere
Stram Kurs' vælgererklæringer, mens det blev vurderet, om partiet helt skulle udelukkes.

Nu er den endelige afgørelse så kommet.

Rasmus Paludan har tidligere oplyst, at han vil oprette et

søsterparti
, der skal indsamle vælgererklæringer og videreføre den politik, som Stram Kurs står for.

Stram Kurs fik 1,8 procent af stemmerne ved sidste års

folketingsvalg
og var dermed ikke så langt fra at blive valgt ind i første forsøg. Spærregrænsen er på to procent.

Stram Kurs er fortsat opstillingsberettiget til

folketingsvalg
frem til den 27. oktober 2020, hvis der skulle blive udskrevet valg inden da.

Rasmus Paludan fortæller til

DR
Nyheder, at afgørelsen var ventet, og at Valgnævnet 'er ligeglad med loven'.

Han tilføjer, at han agter at føre sin politik videre i et nyt

søsterparti
. Han vil dog ikke løfte sløret for, hvad det kommer til at hedde.

Facebook
Twitter