Strammere krav for at få rødbedefarvet pas: Ingen fængselsdømte skal have dansk statsborgerskab

Kravene til at få statsborgerskab skærpes. Blandt andet skal ansøgere svare på fem spørgsmål om "danske værdier". Støttepartier står uden for aftalen.

(ARKIV) Hvis man vil være dansk statsborger, kræver det deltage i en grundlovsceremoni, hvor man trykker en repræsentant i hånden. Sådan bliver det også fremover - men nu er kravet, at det skal være borgmesteren eller en rådmand. Her er det fra en ceremoni i København, hvor Venstre-borgmester Cecilia Lonning Skovgaard byder en tysk mand velkommen som dansk statsborger. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen © Scanpix)

Fremover skal fængselsdømte ikke længere kunne få dansk statsborgerskab.

Regeringen har indgået en aftale med Venstre, De Konservative og Liberal Alliance om at skærpe kravene for at få dansk statsborgerskab.

- Blandt indvandrerne er der nogle, der klarer sig godt, og så er der nogle, der klarer sig dårligt. Vi vil gerne være sikre på, at dem, som får det danske statsborgerskab, er faldet godt til i det danske samfund og har taget Danmark til sig - også de danske værdier, fortæller udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye.

Den nye aftale betyder blandt andet, at det ikke længere vil være muligt for personer med en betinget såvel som en ubetinget fængselsdom at blive danske statsborgere.

- Det skal ikke være sådan, at man som udlænding kan komme til Danmark, begå alvorlig kriminalitet og så blive belønnet med et statsborgerskab bagefter, siger Morten Dahlin, der er indfødsretsordfører for Venstre.

Fjerner I så ikke motivationen for, at man forbedrer sig, hvis man har begået småkriminalitet?

- For os er det vigtigt, at vi sender et signal til dem, der endnu ikke har begået kriminalitet, og gør det klart, at det har ret voldsomme konsekvenser, hvis man begår så alvorlig kriminalitet, at man får en betinget eller ubetinget fængselsstraf, mener udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye.

På samme måde udelukker aftalen personer, der eksempelvis har fået en bøde på over 3.000 kroner for socialt bedrageri, fra at få dansk statsborgerskab i seks år.

Aftalepartierne er også blevet enige om, at man skal have været i beskæftigelse i 3,5 af de seneste fire år for at søge om det danske pas.

Spørgsmål om danske værdier

Når man søger om dansk indfødsret, skal man bestå en indfødsretsprøve. Den prøve skal fremover indeholde fem spørgsmål om danske værdier.

Hvordan skal de danske værdier helt konkret indføres i indfødsretsprøven?

- Det skal være faktuelle spørgsmål. Det kunne for eksempel være: Hvad handlede Muhammed-krisen om?

- Det kunne også handle om, hvorvidt det som forælder er okay at nægte sin datter at være kæreste med nogen. Eller om du kan stille krav til, at der ikke er mandlige livreddere eller svømmelærere til stede, hvis din datter skal til svømning.

- Det bliver værdiladede spørgsmål, hvor vi beder folk om at forhold sig til, om de faktisk har forstået, hvilke værdier det her samfund bygger på, siger udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye.

For at få dansk statsborgerskab skal man kunne svare rigtigt på mindst fire af de fem spørgsmål. I aftaleteksten nævnes emner for værdispørgsmålene direkte. Det kan eksempelvis være om ytringsfrihed, ligestilling eller forholdet mellem religion og lovgivning.

Derudover må man ikke have gæld til det offentlige, som skulle være betalt, og man skal deltage i en grundlovsceromoni. Ved den ceremoni skal man trykke en folkevalgt politiker – det vil sige en rådmand eller en borgmester – i hånden. Tidligere har man kunnet opfylde kravet ved at trykke en embedsmand i hånden.

Intet loft over antallet af nye statsborgere

De Konservative havde gerne set, at regeringen også var gået med til at sætte en grænse for, hvor mange statsborgerskaber der hvert år kan tildeles personer uden for EU og Norden.

- Vi er oprigtigt bekymrede for den store gruppe af flygtninge, der kom hertil i flygtningekrisen omkring 2015, og at de på et tidspunkt kan søge dansk statsborgerskab. Vi mener, at de skal tilbage til lande som Syrien, og at de ikke skal have dansk pas, fortæller Marcus Knuth, indfødsretsordfører (K).

Partiet har dog fået med i aftalen, at et eventuelt loft kan diskuteres politisk, hvis der sker en større stigning i antallet af personer, som søger om statsborgerskab.

Regeringens støttepartier SF, De Radikale og Enhedslisten er ikke med i aftalen, ligesom en række partier i blå blok heller ikke er det.

Kravene til at få statsborgerskab blev senest strammet i sommeren 2018, hvor den daværende VLAK-regering indgik en aftale med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Her blev grundlovsceremonierne blandt andet aftalt, og kravene til selvforsørgelse blev skærpet.

FacebookTwitter