Tema Forslag til nyt bevillingssystem

Studerende ser hår i suppen men blåstempler politisk aftale om taxametertilskud

Danske Studerendes Fællesråd er glade for grundtilskud, men utilfredse med resultattilskud.

De studerende er overordnet tilfredse med en ny aftale om bevillingerne på de videregående uddannelser. Men der er hår i suppen. (Foto: Kasper palsnov © Scanpix)

Samtlige af Folketingets partier med uddannelsesminister Søren Pind (V) i spidsen vendte her til eftermiddag op og ned på, hvordan 13 milliarder kroner årligt skal fordeles til de videregående uddannelser.

Fremover bliver en del af pengene fordelt i et grundtilskud, aktivitetstilskud og resultattilskud. Grundtilskuddet udgør 25 procent af bevillingen og er uafhængigt af, om de studerende i sidste nede færdiggør uddannelsen.

Det er positivt, siger Mads Hareskov Jørgensen, der er næstformand i Danske Studerendes Fællesråd.

- Vi er rigtigt glade for den her grundbevilling. Det er noget, vi har efterspurgt i flere år. Det, at man har en bevilling, som er fast for i hvert fald fire år af gangen, giver uddannelserne en større stabilitet og frihed til at lave kvalitetsuddannelser, siger han.

Grundtilskuddet ligger fast frem til 2023, hvor det skal genfastsættes.

Fremdriftsbonus

Aftalen betyder også, at universiteterne får 3,5 procent af tilskuddet efter, hvor hurtigt de studerende bliver færdige. Det er det såkaldte resultattilskud.

Det fulde tilskud får uddannelserne, såfremt de studerende i gennemsnit er færdige senest tre måneder efter den normerede studietid.

Men tilskuddet forsvinder fuldstændigt, såfremt de studerende i gennemsnit er over et år forsinkede i deres studietid.

Trods ønsket om fremdrift er det mindre drastisk, end der var lagt op til, vurderer de studerende, som tager positivt imod det.

- Vi er sådan set glade for at se, at fremdriftselementet er blevet mindre, end det er i dag. Men det er fortsat et problem, at man svinger den her økonomiske pisk over uddannelserne for at presse de studerende hurtigere igennem, siger Mads Hareskov Jørgensen.

Beskæftigelsesbonus

Det sidste element i den økonomiske finansiering er aktivitetstilskuddet, der også udgør 3,5 procent af den samlede bevilling. Her afhænger tilskuddet af, at de færdiguddannede kommer i job. Det er det element, som næstformand Mads Hareskov Jørgensen er mest kritisk overfor.

- Det, om man kommer i beskæftigelse efter endt uddannelse, afhænger af mange faktorer, som uddannelsesinstitutionerne ikke har nogen kontrol over. Så de bliver slået i hovedet med noget, som man ikke selv kan styre, siger han.

Men til en hvis grad kan man vel godt som uddannelsesinstitution arbejde hen mod at tilbyde uddannelser, som der er en efterspørgsel efter?

- Det er rigtigt, men at uddanne til en efterspørgsel, som man kan se, der er på arbejdsmarkedet i dag, er meget kortsigtet. Det tager fem år at uddanne en kandidat, og vores arbejdsmarked ændrer sig hele tiden. Vi frygter, at man bliver for bagudskuende.

Arbejdet med den nye aftale er lang og har stået på siden 2014, hvor der blev nedsat et kvalitetsudvalg. Samtlige Folketingets partier er med i aftalen.