Er du bekymret over adfærden hos en nabo, en kollega eller måske et familiemedlem, der enten er eller kan være smittet med corona? Så opfordrer Styrelsen for Patientsikkerhed dig til at udfylde et særligt skema og sende ind.

Eller sådan lød opfordringen, for nu har styrelsen fjernet skemaet fra sin hjemmeside igen.

- Efter aftale med sundheds- og ældreministeren er der nu lukket ned for muligheden for på styrelsens hjemmeside at ”anmelde” risikofyldt adfærd hos andre borgere, skriver styrelsen i en kort pressemeddelelse.

Heri forklarer styrelsen baggrunden for, hvorfor ordningen overhovedet opstod. Den blev sat i værk, efter at Folketinget vedtog en hastelov, der gav styrelsen mulighed for at udstede påbud om tvangsmæssig undersøgelse, indlæggelse, isolation eller behandling.

På den baggrund etablerede styrelsen ordningen for "at sikre, at styrelsen kan få viden om sager, hvor der kan være behov for at udstede sådant et påbud for at forebygge og inddæmme spredning med Covid-19".

DR Nyheder arbejder på at få en kommentar fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Politikere stejlede over "angiver-linje"

Skemaet nåede at få flere politikere helt op i det røde felt. Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen, bad netop Magnus Heunicke om en hurtig redegørelse:

- Det er principielt normalt ikke den slags metoder, vi synes, man skal gøre brug af i det danske demokrati. Jeg vil gerne vide, hvad den sundhedsfaglige bevæggrund for at have sådan en angiverlinje overhovedet er.

Gælder det ikke i denne ekstraordinære situation om at tage alle mulige midler i brug for at bremse smittespredningen?

- Jo, men du risikerer at få en masse informationer ind på sådan en angiverlinje, der er frygtelig irrelevante. Man kan forestille sig mange gode grunde til, at folk kunne finde på at angive hinanden. Og der er i forvejen et enormt ressourcepres på sundhedsmyndighederne, siger Martin Geertsen.

De Radkale var også fortørnede over fremgangmåden. Ifølge Jens Rohde, som er medlem af Folketingets Præsidium for de Radikale, har partiets sundhedsordfører her til morgen rettet henvendelse til sundhedsministeren for at få opfordringen til angiveri pillet af bordet.

- Det er en decideret skræmmende opfordring. Det vil jo føre til angiveri. Hvis man for eksempel har allergi eller kommer til at kløjs i en brødkrumme, så risikerer man jo at blive angivet. Det holder på ingen måde. Tanken er fuldstændig vanvittig og skræmmende i forhold til, hvilket samfund vi ønsker os, siger Jens Rohde.

- Det må aldrig nogensinde ske igen, og det vil vi understrege over for regeringen. Det er ekstremt vigtigt, at vi holder tungen lige i munden i den her tid, siger Jens Rohde.

DR Nyheder spurgte her til morgen Styrelsen for Patientsikkerhed om, hvornår de åbnede for muligheden, hvor mange udfyldte skemaer der er modtaget - og om der er givet påbud til nogen borgere på den baggrund. Styrelsen er endnu ikke vendt tilbage med svar.

Flere partier bakkede op om skemaet

Før skemaet blev pillet af styrelsens hjemmeside igen, nåede DR Nyheder at tale med flere sundhedsordførere, der egentlig godt kunne se idéen i ordningen.

- Selvfølgelig gælder det ikke langt de fleste danskere, der følger instrukserne. Det er møntet på de brodne kar, der enten med fuldt overlæg eller fordi de er ligeglade udsætter andre for smitte, siger Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, der tilføjer:

- Jeg håber ikke, at folk forstår det som, at de nu skal angive naboen, hvis hun virker lidt forkølet.

Hos Det Konservative Folkeparti kaldte sundhedsordfører Per Larsen det "lidt drastisk, hvis vi skal gå og angive hinanden":

- Men vi må også se situationens alvor i øjnene: Vi står i en helt ekstraordinær situation, og her er der ikke længere noget, der er helligt. Særloven giver vide rammer til noget, vi dybest set ikke bryder os om – for eksempel tvangsvaccination. Det ville vi jo under normale omstændigheder aldrig sige ja til. Men vi befinder os i en krigslignende tilstand. Vi er jo i krig mod corona. Og for at vinde krigen må vi tage midler i brug.

Men tror du, at skemaet vil gøre en forskel i forhold til smittespredningen?

- Det er jeg lidt i tvivl om, svarer Per Larsen og tilføjer:

- Som hovedregel synes jeg, det er en myndighedsopgave at guide de smittede. Vi bryder os ikke om angiveri, men hellere være overforsigtig og sørge for, at krisen bliver så kortvarig som muligt.