Dyretransporter

Styrelse gik mere op i at sænke gebyrer for dyretransporter end at kontrollere dem

Fødevarestyrelsen erkender fejl i kontrollen af dyretransporter.

I årevis har Fødevarestyrelsen været mere fokuseret på at sænke kontrol-gebyrer for dyretransportører end at få kontrolsystemet til at fungere. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

Mens Fødevarestyrelsen med den ene hånd har sænket kontrol-gebyrer for dyretransportører, har myndigheden samtidig sløjfet hundredevis sager, der kunne have resulteret i sanktioner mod dyretransportørerne, fordi kontrolsystemet ikke har fungeret.

Frem til sommeren 2012 kostede det en dyretransportør 197 kroner i et særligt kontrol-gebyr, før han kunne køre ud på en lang transport med levende dyr i lasten.

I dag skal dyretransportøren punge ud med 77 kroner for det samme kontrol-gebyr.

I samme periode kan dyretransportører være sluppet ustraffet afsted med eksempelvis at have læsset for mange dyr på lastbilen, fordi Fødevarestyrelsen har opgivet at følge hundredvis af sager til dørs, efter sagerne har hobet sig op og er blevet forældede.

Styrelse erkender fejl

I en redegørelse konkluderer Fødevarestyrelsen selv, at man har været mere fokuseret på at sætte gebyrerne ned end med at få kontrolsystemet til at fungere.

- Det kan konstateres, at der i perioden har været større fokus på at indhente effektiviseringsgevinster for erhvervet i form af nedsættelse af gebyrer for logbogskontrollen end på at sikre implementering af logbogsmodulet.

Logbogsmodulet er en digital portal, der blev indført i 2015, og det er til denne portal, dyretransportørerne skal indsende deres såkaldte logbøger og returlogbøger.

Når man transporterer levende dyr på lange transporter over otte timer, skal man før turen indsende en logbog til Fødevarestyrelsen, hvori man blandt andet oplyser om køretøjet, antallet af dyr og turens forventede varighed. Efter turen skal man så udfylde en returlogbog, der skal vise, om turen gik som planlagt.

Både logbog og returlogbog kontrolleres af Fødevarestyrelsen. Og i 2015 blev logbogskontrollen digitaliseret. Det skulle kunne effektivisere svarende til tre årsværk.

Men Fødevarestyrelsen konstaterer selv, at man har "indhentet personalebesparelser, før der var sikkerhed for, at logbogsmodulet reelt fungerede".

Det har "været medvirkende til, at der ikke var tilstrækkelige ressourcer til at følge tilstrækkeligt op ved konstaterede overtrædelser i returlogbogskontrollen", og at man "kom bagud med at rekvirere returlogbøger".

Dyrenes Beskyttelse: Gebyrene må sættes op

Hos Dyrenes Beskyttelse er direktør Britta Friis "dybt rystet" over, at vi har en kontrolmyndighed, der har været "ikke-fungerende" i så mange år.

- Fødevarestyrelsen har i en årrække haft mere fokus på at nedsætte gebyrerne for branchen end på at gennemføre kontrollen. Gebyrerne må op på et niveau, så man kan finansiere en ordentlig kontrol, siger hun.

Samtidig med, at gebyrerne for logbogskontrollen løbende er blevet sænket, er antallet af lange dyretransporter - og dermed antallet af logbøger - steget.

Fra 2012 til 2017 steg antallet af logbøger, som Fødevarestyrelsen har kontrolleret, fra cirka 26.000 til lige knap 36.000. Men der er ikke fulgt flere ressourcer med.

- Det er klart, at når man har en meget stor stigning i antallet af dyretransporter, så må man jo afsætte tilstrækkelige ressourcer til at gennemføre en ordentlig kontrol. Det er virkelig et stort ledelsessvigt, siger Britta Friis.

Fødevarestyrelsens direktør, Esben Egede Rasmussen, erkendte i går over for DR Nyheder, at der "ikke blev sikret tilstrækkeligt ressourcer" til styrelsens logbogskontrol:

- Dette misforhold mellem opgaver og ressourcer blev ikke løftet op ledelsesmæssigt, hvorfor det ikke blev håndteret, udtalte han i en skriftlig kommentar til DR.

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) har indkaldt Folketingets partier til et møde den 23. august, hvor politikerne skal gennemgå Fødevarestyrelsens redegørelse og drøfte, hvordan kontrollen fremover skal skærpes.

Facebook
Twitter