Svensk minister om grænseåbning: 'Urimelig diskriminering' kun at åbne til Tyskland

Ministeren retter kritik mod politikere i Danmark, der overvejer kun at åbne grænsen til Tyskland.

Blandt Folketingets partier er der klar opbakning til at invitere især tyskere, men også nordmænd, ind i Danmark. Men ikke svenskere.

Det er en "urimelig diskriminering", hvis Danmark vælger at åbne sin grænse til Tyskland, men ikke til Sverige.

Det siger den svenske minister for nordisk samarbejde, Anna Hallberg, ifølge Aftonbladet.

Hun forstår ikke logikken bag en delvis åbning af de danske grænser.

- Skåne har lavere smittespredning end Københavnsområdet. Jeg har

påtalt
over for den danske regering, at vi bør se Øresundsregionen som én samlet
region
i stedet for at sammenligne Stockholm og København, siger hun med henvisning til, at de fleste svenske smittetilfælde er sket i den svenske hovedstad.

Ifølge ministeren har Sverige haft ”tæt kontakt” til den danske minister for nordisk samarbejde, Mogens Jensen (S), og regeringen, for at forsøge at forhindre, at svenskere bliver behandlet forskelligt ved en grænseåbning.

Regeringen har tidligere udtalt, at man er i løbende dialog med

nabolandene
om en grænseåbning.
DR
Nyheder forsøger at få en kommentar fra justitsminister Nick Hækkerup (S).

Flere partiledere vil have regeringen til at åbne grænser nu. (Foto: Philip Davali © Scanpix) (Foto: Philip Davali © Scanpix)

Kun åbne nogle grænser

Meldingen fra den svenske regering kommer, efter at flere af Folketingets partier har luftet idéen om at åbne for grænserne til Tyskland og Norge, men ikke Sverige.

For i Norge og Tyskland har de en lignende smitterisiko som i Danmark, mens Covid-19-situationen i Sverige er anderledes, og derfor skal svenskerne stadigvæk holde sig på deres side af sundet, lyder argumentet fra blandt andre Jakob Ellemann-Jensen, formand for Venstre.

- Jeg mener bestemt ikke, at det er sådan, at man skal vente med at åbne grænsen til Tyskland, indtil man mener, det er forsvarligt også at åbne grænsen til Sverige. Hvis ikke det er sundhedsfagligt forsvarligt at åbne grænsen til Sverige, så kan svenskerne blive der, og så kan tyskerne komme op, sagde han til DR Nyheder i går.

Partiernes holdninger blev ligeledes præsenteret under partilederdebatten i aftes. Her afviste statsminister Mette Frederiksen (S) ikke idéen og sagde, at hun ville overveje muligheden for en

begrænset
åbning af grænserne.

Ifølge aftalen for genåbningen af Danmark skal regeringen senest 1. juni melde ud omkring, hvordan grænserne skal åbnes - hvis de altså skal åbnes.

Ekspert: Ikke noget problem at åbne

Søren Riis Paludan, professor i virologi og immunologi ved Aarhus Universitet, kan ikke umiddelbart se, hvorfor man ikke skulle åbne grænserne til

nabolandene
.

- Smittetrykket i mange lande er nogenlunde det samme. Det gælder Norge, Danmark og Tyskland. Om en fra Flensborg tager til den jyske vestkyst, eller om en fra København tager til den jyske vestkyst, er det den samme virus, vi har med at gøre. Jeg ser ikke noget problem i at åbne grænsen, siger han.

Hvad med til Sverige?

- Faktisk heller ikke til Sverige. Der skal vi også huske at se på, at der er ved at være en kurve med mere flokimmunitet og lidt mere smitte end os, men i det store hele er vi i den samme skala. Så nej, det ser jeg heller ikke noget problem i.

Facebook
Twitter