Svindeljægere, EU-penge og en sejltur: overblikket i sagen om Meld og Feld

Få overblikket over sagen her.

(Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix) (Foto: Philip Davali © Scanpix)

To sommergruppemøder, en tur i en skonnert, millioner af EU-støttekroner og en helt central DF-politiker.

Sagen om mulig svindel med EU-midler tager sin begyndelse for mere end seks år siden og bliver nu efterforsket af det danske bagmandspoliti. Men hvad er op og ned i den komplekse sag med Dansk Folkepartis næstformand, Morten Messerschmidt, i centrum?

Få overblikket her.

1

Hvad er det nu, sagen handler om?

Arkivfoto: Morten Messerschmidts valgkampagne til Europa-Parlamentet i 2014 var delvist finansieret af EU-støttekroner. (Foto: søren bidstrup © Scanpix)

En af de helt centrale ting i sagen handler om Dansk Folkepartis sommergruppemøder i 2014 og 2015. Både DR og Ekstra Bladet kunne i 2016 afsløre, at 200.000 EU-støttekroner til det europæiske parti Meld var brugt til at finansiere Dansk Folkepartis sommergruppemøder. EU's regler fastslår, at man ikke må bruge europæiske partistøttekroner til nationale partier som Dansk Folkeparti.

Samtidig fik EU-parlamentet ikke at vide, at EU-støttekronerne skulle gå til Dansk Folkepartis sommergruppemøder. I stedet oplyste Meld i sine afrapporteringer, at det var sommerkonferencer for det europæiske parti Meld afholdt af Morten Messerschmidt.

Derudover har der været en række andre sager, hvor Dansk Folkepartis brug af EU’s partistøtte er blevet kritiseret.

Det handler eksempelvis om, at knap 127.000 af EU-borgernes skattekroner er blevet brugt på en skonnerttur for Dansk Folkepartis folketingsmedlemmer og kandidater til kommunalvalget i 2013. Med skonnerten Halmø sejlede DF’erne rundt til 16 danske byer under sloganet ”Det sejler i EU – vi sejler for Danmark”. I den sag var Dansk Folkeparti heller ikke nævnt i afrapporteringen til EU. Meld skrev, at det var en ”fælles informationskampagne, som præsenterede EU fra et EU-skeptisk perspektiv”.

Allerede for flere år siden slog Europa-Parlamentet fast, at der var tale om misbrug af EU-støtte, fordi turen ”promoverede nationale partier eller kandidater eller blev brugt til valgkampe.”

2

Hvad har konsekvenserne været for Morten Messerschmidt og DF?

Indtil oktober 2016 var Morten Messerschmidt en del af ledelsen i Dansk Folkeparti. (Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix 2015) (Foto: Jens nøRgaard Larsen © Scanpix)

Tre dage efter DR og Ekstra Bladets afsløringer i oktober 2016 blev Morten Messerschmidt degraderet i Dansk Folkepartis interne hierarki.

I et direkte interview i TV AVISEN på DR1 sagde Dansk Folkepartis partis formand, Kristian Thulesen Dahl, at Morten Messerschmidt fik frataget sin plads i partiets ledelse.

- Vi har besluttet, at Morten Messerschmidt udtræder af vores partis ledelse – af koordinationsudvalget, som det hedder hos os, sagde DF-formanden.

Allerede i august samme år var Morten Messerschmidt stoppet som gruppeformand for Dansk Folkepartis gruppe i EU-parlamentet.

Efter flere måneders orlov vendte Morten Messerschmidt i juni 2017 tilbage til Europa-Parlamentet og blev der, indtil han blev valgt til Folketinget ved valget i 2019 med 7.554 personlige stemmer.

For Dansk Folkeparti har sagerne betydet, at de har skullet betale penge tilbage til EU.

OLAF har i sin undersøgelse konkluderet, at det europæiske parti Meld og den tilhørende fond Felds medlemmer i Danmark, Grækenland og Italien havde "uberettigede, uregelmæssige eller uberettigede udgifter" på i alt omkring 4,3 millioner kroner.

Dansk Folkeparti har erklæret sig parate til at betale i alt 2,5 millioner kroner tilbage som EU, som er modtaget i støtte fra Meld og Feld i årene 2012-2015.

3

Hvem har efterforsket sagen?

Valgaften 25. maj 2014, hvor Morten Messerschmidt får 465.758 personlige stemmer. (Foto: Thomas Lekfeldt © Scanpix)

Det er EU’s antisvindelenhed OLAF, populært kaldet EU's svindeljægere, der har efterforsket sagen. OLAF er den eneste institution i EU, der kan afsløre, efterforske og standse svindel med EU's midler.

OLAF begyndte at efterforske sagen om misbrug af EU-midler i slutningen af 2015 på grund af flere historier i pressen om Meld og Feld.

OLAF's talskvinde Jana Capello har tidligere fortalt, at sagen var ”meget kompleks”, blandt andet fordi Meld og Feld opererede i flere lande, og at undersøgelsen omhandlede flere personer.

I oktober 2019 afsluttede OLAF sin undersøgelse og sagen til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) i form af en fortrolig rapport.

Det er den rapport, som DR Nyheder er kommet i besiddelse af.

4

Hvad så nu?

Bagmandspolitiet forventer at være færdige med deres efterforskningen inden udgangen af juni. (Foto: Michael Drost-Hansen/Ritzau Scanpix) (Foto: Michael Drost-Hansen © Scanpix)

Sagen ligger stadig hos SØIK, efter de i 2019 iværksatte en efterforskning af sagen.

Sagen er klassificeret som en ”stor sag”, og det betyder, at det kan tage op til to år, før anklagemyndigheden tager stilling til, om der er sket noget strafbart.

Sagen har været under efterforskning i et år og fire måneder, og der er er ifølge SØIK foretaget 14 afhøringer i Danmark og udlandet.

Blandt DF'erne er der stor frustration over, at sagen endnu ikke er afsluttet. SØIK forventer en afklaring af senest i juni i år.

FacebookTwitter