Syv ministre grillet af skoleelever: 'Kan du bare svare ja eller nej?'

Se, hvordan ministrene klarede sig overfor de unge.

Spørgsmålet til statsminister Mette Frederiksen (S) var knivskarpt:

- Kan du bare svare ja eller nej, om du er enig eller uenig i, at man automatisk bør være organdonor?

Det var folkeskoleeleven Albert Ahlmann-Ohlsen fra Øster Åby Firskole, der krævede et klart svar fra statsministeren. Statsministeren havde først forsøgt at forklare, at det ikke var så enkel en sag endda, efter at have understreget, at hun ville lade være at svare "så politikeragtigt".

Og det kunne hun ikke.

- Det synes jeg kræver lidt mere diskussion og en lidt større grundighed, lød det fra statsministeren.

Sammen med syv af sine ministre blev hun i dag udspurgt af unge fra hele landet, som for en dag havde indtaget folketingssalen i forbindelse med arrangementet Ungdomsparlamentet.

Arveafgift, organdonation, flygtningehjælp blev der spurgt til. Karakterer, maskeringsforbud og grøn transport. Den ene minister efter den anden måtte forklare regeringens position og levere svar til de engagerede unge, der fik en sjælden mulighed for at stå på landets fornemmeste talerstol.

1

Bør valgretsalderen sænkes til 16 år?

- Vi er en del af samfundet, vi har samfundsfag allerede i 8. klasse og er oplyste, så bør vi ikke have valgret som 16-årige?

Lærke Lyngshedes spørgsmål gav statsministeren våde håndflader, men svaret var nej.

- Jeg er enig i, at vi har rigtig mange unge, der er kloge og oplyste, men jeg tror, det er klogt at holde valgretsalderen på 18, svarede Mette Frederiksen.

2

Hvorfor skal samlevere betale arveafgift, når ægtefæller ikke skal?

Skatteminister Morten Bødskov (S) var offer for en sindrig manøvre i spørgsmålet om arveafgiften, også kendt som bo- og gaveafgiften.

For efter at han havde fortalt Rebecca Frandsen, at han principielt synes, at afgiften er rimelig, selvom der er betalt skat af pengene én gang, og at han også stod på mål for at regeringen havde sat den op for at finde penge til at rulle besparelserne på uddannelsesområdet tilbage - kom spørgsmål nummer to.

For hvorfor skal der så gøres forskel på folk?

- Det gælder for samlevere men ikke for ægtefæller. Synes du, det er rimeligt?, spurgte Rebecca Frandsen.

- Jeg tror helt sikkert, det er noget, der kommer til debat i fremtiden, men vi har ingen planer om det, svarede Morten Bødskov.

3

Hvordan kommer flere flygtninge og indvandrere i arbejde?

Jakob Jensen tog fat på en debat, der har fyldt meget i Folketingssalen i de seneste år, da han spurgte beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) om, hvordan man kan få flere flygtninge og indvandrere i arbejde, og om ministeren mener, at ydelsernes størrelse har en betydning.

Det med ydelserne forblev ubesvaret, men Peter Hummelgaard erkendte, at det var nødvendigt at gøre noget for at få indvandrere ud på arbejdsmarkedet. Manglen på handling tidligere har været et selvstændigt problem, sagde han.

- Det er en stor udfordring, men samtidig en stor mulighed, understregede ministeren.

Han forklarede, at regeringens løsning er en aktiveringspligt til gengæld for offentlig forsørgelse.

- Man skal være ude i aktivering 37 timer om ugen, og på den måde hjælper vi de folk, der er på kanten af arbejdsmarkedet, i beskæftigelse.

4

Hvad vil regeringen gøre ved plastikforureningen?

Clara Jepsen ville have en løsning på problemet med plastikforurening af miljøminister Lea Wermelin.

Og ifølge ministeren er vejen frem at forbyde vatpinde, sugerør og lignende engangsprodukter af plastik.

- Vi kan finde det rigtig mange steder i den danske natur og langs vores strande. Det tager meget lang tid at få det nedbrudt i naturen, og vi kan også se, at dyrene spiser det, fordi de tror, det er mad.