Syv ting du (måske) ikke vidste om Folketingssalen

Tirsdag klokken 12 fyldes Folketingssalen igen efter endt sommerferie for landets politikere.

Folketingets medlemmer er fordelt i salen i forhold til politisk tilhørsforhold. Det er derfor, der er tale om venstre- og højrefløjen.

I dag markerer årets første dag i den politiske sæson.

Året begynder officielt, når Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), klokken 12 kalder statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) op til talerstolen i Folketingssalen.

Men hvor meget ved du egentlig om den sal, som politikerne bruger til at fastsætte landets love?

Her kommer et bud på syv ting, som du måske ikke vidste på forhånd.

  • Den hæver sig i tre etager gennem bygningen og ser stort set ud som ved indvielsen i 1918.

  • De nye ting er afstemningsanlægget, mikrofonerne, gulvtæppet og kunstværkerne i salen.

  • Folketingets formand leder debatterne og styrer afstemningerne. Han sidder til venstre for talerstolen. Nedenfor sidder embedsmænd, som hjælper formanden.

  • Når man taler om at være til højre eller venstre i dansk politik skyldes det oprindeligt politikernes placering i salen. Venstrefløjen sidder til venstre for midtergangen. Højrefløjen – til højre. Men nye partier har lavet lidt rod i systemet.

  • Partiernes medlemmer sidder samlet og hvert medlem har sin faste plads. På de forreste pladser sidder gruppeformænd og politiske ordførere. Og den med højest anciennitet sidder nærmest talerstolen.

  • Ministrene sidder ikke sammen med deres partifæller. De sidder til venstre for formandssædet sammen med statsministeren, og de sidder i samme orden som de gør i statsrådet med dronningen.

  • Der er gæstepladser i Folketinget på balkonerne. Der er tilhører-loger for offentligheden, for pressen, for kongehuset, for tidligere medlemmer og for folketingsmedlemmernes gæster.

Kilde ft.dk

Tilbage ved valget blev Christiansborg og Folketingssalen filmet med en drone. Se videoen herunder.