Riget fattes penge til forsvaret, så danskerne skal arbejde en dag mere.

Det slog regeringen fast, da den i sidste uge præsenterede sit regeringsgrundlag.

Her står, at der skal findes 4,5 milliarder kroner ekstra til forsvaret, og danskernes bidrag bliver muligvis at arbejde på Store Bededag. Der står dog ikke noget om, hvordan pengene skal findes, eller hvor mange af dem, som lønmodtagerne skal levere.

Cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen tvivler dog på, at danskerne på sigt er villig til at arbejde mere som følge af forslaget. Og dermed kan en stor del af budgetforbedringen forsvinde på den lange bane.

- Danskerne indretter sig efter, hvor meget de har i lønpakke efter skat og i takt med, at vi er blevet rigere de seneste årtier, har danskerne efterspurgt mere fritid. Jeg har derfor svært ved at se, hvordan et sådant initiativ skal bryde med den tendens, siger Mads Lundby Hansen.

- Og jeg har en forventning om, at det på den længere bane ikke vil have den store effekt på den samlede arbejdstid.

Årsagen er, at danskerne over tid vil kræve kompensation for den mistede helligdag i form af mere ferie.

- På den korte bane kan der være et finansieringsbidrag, hvis fagbevægelsen ikke kræver tilsvarende øget ferie ved den kommende overenskomstforhandling, men siger ja tak til at arbejde mere, tilføjer han.

Usikre beregninger

DR har talt med flere økonomer, som peger på, at der er så mange antagelser og usikkerheder forbundet med regeringens udmelding, at det er så godt som umuligt at lave et sikkert, samlet tal for udgifter og øget arbejdsudbud.

De tvivler også på effekten, fordi man dels reelt ikke ved, hvordan danskerne vil reagere, fordi der ikke er et sammenligneligt fortilfælde – nogen vil arbejde den ekstra dag, mens andre vil finde andre veje at holde fri – og dels er det usikkert, hvordan man vil finansiere udgiften til offentligt ansatte.

Ved fremlæggelsen af regeringsgrundlaget onsdag i sidste uge var budskabet fra statsminister Mette Frederiksen, at danskerne skulle levere en ekstra dag uden ekstra løn:

Det blev søndag aften ændret til, at man skulle have løn for at arbejde mere:

900 millioner i ekstra løn...

Hvis alle offentligt ansatte arbejder en dag mere om året, kommer det til at koste staten 900 millioner kroner mere i ekstra løn om året, når der er korrigeret for skat.

Det viser en beregning, som Cepos har lavet for DR.

Men for hver ekstra krone, man bruger på mere løn i det offentlige, skal skatteindtægterne fra det private erhvervsliv modsvare for at få regnestykket til de øgede forsvarsudgifter til at gå i plus samt levere resten af beløbet til de øgede udgifter.

...eller 4.000 færre ansatte

Økonomerne, som DR har talt med, ser derfor en anden løsning: At man reducerer antallet af offentligt ansatte, eksempelvis ved ikke at genbesætte stillinger, og dermed finansierer man de ekstra udgifter ved at have færre folk.

Ifølge Cepos svarer udgiften på 900 millioner kroner til cirka 4.000 færre offentligt ansatte.

- Jeg går ud fra, at regeringen siger, at den ekstra udgift skal holdes inden for den givne lønsum og budgetter for det offentlige forbrug. Ellers betyder de flere udgifter, at det vil spise af den budgetforbedring, der kommer fra, at de privatansatte får løn for en dag mere og dermed betaler mere i skat, siger Mads Lundby Hansen.

Det kan betale sig at spare helligdag

Spørger man den nye beskæftigelsesminister, så kan det i den grad betale sig at skære en helligdag.

For trods lønbetaling vil der stadig været et "anseligt beløb" til forsvaret ved at fjerne en helligdag, siger Ane Halsboe Jørgensen (S).

Og "selvfølgelig" skal man have løn, fastslår hun.

- Vi ønsker, at man bliver betalt for de stigende udgifter, vi har, for at passe på vores land i en tid med krig.

DR har været i kontakt med Finansministeriet for at få beregningerne bag regeringsgrundlaget, dem ville de dog ikke udlevere.

Ifølge Ane Halsboe Jørgensen (S) så svarer det dog i arbejdsudbud til 8.500 mennesker.

- Det er et ret stort beløb, fastslår hun.

- Derfor er det også en simpel og effektiv måde at få et meget stort beløb til vores forsvar ved at hvert enkelt arbejder én dag mere, og som kan gøres i stedet for at skære op spare på vores velfærd.

Beskæftigelsesministerne har ikke det konkrete lovforslag mellem hænderne, og hun kan derfor ikke love, at det er netop Stor Bededag, som sløjfes. Men, tilføjer hun:

- Det er et godt bud.