Terrorpakke mødes med skepsis

Både blandt eksperter og borgerlige politikere er bekymring over de 49 forslag til terrorbekæmpelse, som regeringens arbejdsgruppe præsenterede i går.

De mange forslag til styrkelse af terrorberedskabet bliver mødt med en vis bekymring. (Foto: DR © DR)

Danmark er kastet ud i et opgør om, hvor meget staten skal overvåge og kontrollere borgerne i kampen mod terrorisme.

Det står klart, efter at regeringen i går præsenterede 49 anbefalinger fra en tværministeriel arbejdsgruppe til, hvordan terrorberedskabet kan styrkes.

Langt ind i regeringspartiet Venstre er der bekymring over mange af forslagene. Politisk ordfører Jens Rohde påpeger, at et demokratisk samfund forudsætter personlig frihed og ansvar. Han er feks. modstander af, at kommunerne får lov til at sætte overvågningskameraer op.

- Jeg tror ikke, at Osama bin Laden vil slå til mod Brugsen i Sdr. Omme, siger han til Jyllands-Posten, men understreger også, at han sagtens kan bakke op om flere af forslagene.

Venstres retsordfører Birthe Rønne Hornbech er ikke begejstret.

- Jeg er bekymret for, at vi afskaffer retsstaten. Samlet set går det kun én vej med disse forslag, siger hun.

Blår i øjnene

Terroreksperten og lektor ved Syddansk Universitet, Lars Erslev Andersen, som er blandt de mest benyttede terroreksperter af Politiets Efterretningstjeneste, kalder de 49 forslag for forstemmende.

- Vi indfører nogle særdeles vidtgående stramninger uden egentlig at vide, om det er det, der skal til. Det er at stikke folk blår i øjnene, hvis man bilder dem ind, at Danmark bliver et tryggere sted, siger han til Politiken.

Må ikke misbruges

Fra landets politimestre kommer der en advarsel mod, at nye redskaber mod terrorismen ikke misbruges til bekæmpelse af kriminalitet.

- Vi skal vide, at selvom der kan være berøringspunkter, så er selv alvorlig kriminalitet ikke terror. Den ånd skal vi bevare i politiet, siger formanden for politimestrene Poul Løhde til Berlingske Tidende.

Også fra den borgerlige tænketank CEPOS lyder en advarsel på retsikkerhedens vegne. Direktøren Martin Ågerup efterlyser derfor udløbsdato på de nye terrorlove, så Folketinget tvinges til at tage stilling til, om de stadig er nødvendige, når datoen er nået.

- Det her er jo en temmelig kraftig indgriben i folks privatliv og deres personlige frihedsrettigheder, siger han til Ritzau.

Den 16. november vil regeringen fremlægge sit endelige terrorudspil. Tiden indtil da vil blive brugt på politiske sonderinger.

Velkommen til debatten om overvågning. Du skal registrere dig som bruger for at deltage. ExternalContent

Facebook
Twitter