Tesfaye står fast: Frem med håndtryk, saltstænger og Faxe Kondi

Mattias Tesfaye holder fast i håndtryk til grundlovsceremonier. Vil først se på erfaringer, før der eventuelt ændres noget.

Mattias Tesfaye ser frem til de nye ceremonier, hvor nye danskere får statsborgerskab. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Slå koldt vandet i blodet og lad os tales ved, når ceremonierne har været afholdt.

Sådan lyder opfordringen fra udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) til en række partifæller på borgmestrekontorer rundt om i landet.

Det sker efter, at flere socialdemokratiske borgmestre har sagt til DR Nyheder, at de gerne vil af med det lovkrav om håndtryk, som er en del af de nye grundlovsceremonier, hvor der blive uddelt statsborgeskaber.

Lovkravet blev indført af tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg. Det affødte krtik fra mange socialdemokrater. Nu sidder Socialdemokratiet så på regeringsmagten, men der bliver i første omgang ikke ændret på kravet om at give hånd til byens borgmester.

Indtil videre er der ikke afholdt nogle ceremonier ude i kommunerne, og Mattias Tesfaye vil først se, hvordan det går, før han eventuelt ændrer på noget.

- Det er vigtigt for mig, at vi ikke laver hovsa-politik og ændrer lovgivning, før vi ved, hvad de praktiske erfaringer er. Derfor har jeg besluttet mig for, at vi holder de her ceremonier og ser, hvordan det går. Når vi har afholdt dem første gang, tager vi en evaluering. Så kan det godt være, at der er noget, der skal justeres hist og pist. Det er ligesom, når jeg siger til mine børn, at de skal smage på maden, før de afviser den.

- Vi glæder os til at holde de her ceremonier, og jeg opfordrer alle borgmestre til at få indkøbt saltstænger og Faxe Kondi, hejse flaget og invitere lokalavisen og gøre en fest ud det.

Tager imod fremstrakt hånd

Lollands borgmester Holger Schou siger eksempelvis, at loven skal droppes, fordi det handler om at ramme nogle kulturelle minoriteter. Hvad siger du til det?

- Jeg vil godt understrege, at vi ikke gør det her for at ramme nogle kulturelle minoriteter. Der er flere tusinde mennesker, der får statsborgerskab hvert år, og alle dem, jeg har mødt, giver hånd. Det er en kæmpe festdag, når folk får statsborgerskab.

Borgmesteren i Syddjurs mener, at det ikke er i grundlovens ånd om frihedsgrader at lovgive på det her felt. Er du uenig i det?

- Det, som jeg synes, er det danske demokratis ånd, er, at når nogen rækker hånden frem, så tager man imod den. Og vi er ikke bange for at røre ved det modsatte køn. Så hvis en kvindelig borgmester rækker hånden frem, så tager man imod den. Og hvis man ikke synes om det, så synes jeg, at man skal overveje, om man ikke søger statsborgerskab i det forkerte land.

Borgmestrene roser grundlovsceremonien, men det er selve lovkravet om håndtrykket, de stejler over. Det er også det, som du selv har kaldt symbolpolitik. Hvorfor så bevare det?

- Jeg synes ikke, der er nogen grund til at stejle over, at man skal give hånd. Vi giver alle sammen hånd hver eneste dag til alle mulige mennesker. Jeg tror ikke, det bliver et problem. Jeg tror, vi får 98 fremragende ceremonier, hvor borgmestrene holder tale og alle er glade. Det er mit bedste bud.

Dumt at skrive ind i loven

Du har brugt ordet symbolpolitik mange gange. Det var også årsagen til, at I stemte gult. Nu er du minister, er det så ikke en god lejlighed til at få ryddet op i symbolpolitikken?

- Jeg mener faktisk, at der skal ryddes op i symbolpolitikken på udlændingeområdet. Alt, hvad der er galt med ulændingeloven, er, at den hele tiden bliver ændret. Jeg appellerer til, at folk tager en dyb indånding og ser, hvordan tingene fungerer. Så kan vi bagefte sætte os ned og finde en god løsning.

Både dig, Mette Frederiksen og borgmestrene i de store byer kritiserede den tidligere regering for det her. Astrid Krag har sagt, at man ikke skal lovgive om håndtryk. Kan du forstå, at folk undrer sig over, at vi har fået en ny regering, men at det, som I kritiserede, stadig består?

- Det er her jeg appellerer til, at vi alle sammen forsøger at undgå at gribe til hovsa-politik. Vi skal prøve at teste tingene af, før vi ændrer lovgivningen. Vi syntes, det var dumt at skrive det ind i lovgivningen, fordi der ikke var nogen problemer. Nu kan jeg bare ikke se nogen grund til, at Folketinget skal mødes tre gange og behandle et lovforslag, som vi ikke engang har testet af endnu, siger Mattias Tesfaye.

Facebook
Twitter