Thorning forsvarer udskældt spindoktor

Statsminister Helle Thorning-Schmidt afviser blankt kritikken af hendes personlige rådgiver.

Helle Thorning-Schmidt og hendes rådgiver Noa Redington på Christiansborg. (Foto: Nils Meilvang © Scanpix)

Elendige

meningsmålinger
og flere fodfejl har ført til kritik af statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) fra politiske
iagttagere
.

Men i søndagens udgave af Berlingske kommer kritikken fra Thornings egen folketingsgruppe, som langer ud efter Thornings personlige rådgiver Noa Reddington.

Helle står på mål

Men den kritik

afviser
statsministeren blankt på sit ugentlige
pressemøde
.

- Jeg vil bede folk om at tage den med mig og kritisere mig. Jeg vil gerne stå på mål rigtig længe for alle de folk, jeg har ansat, siger Helle Thorning-Schmidt til kritikken af hendes personlige rådgiver.

Kvalificerede folk i ministeriet

Hun understreger samtidig, at alle de medarbejdere hun har ansat i statsministeriet og det politiske sekretariat er ansat fordi, deres kvalifikationer er i top.

Anonyme
som
navngivne
kritikere siger i Berlingske, at Thorning har brug for bedre rådgivning, hvis hun skal genvinde magten ved næste
folketingsvalg
.

Direkte kritik bedre

Det bliver tolket som et forsøg på at ruske Thorning op, inden Thorning selv risikerer kritik fra gruppen. Men det er der ikke brug for ifølge statsministeren selv.

- Hvis man har et udestående med den måde, jeg fører

pressemøde
på eller andet, jeg gør, skal man rette kritikken mod mig. Jeg synes, det må være sådan, at det er den politisk ansvarlige leder, der tager kritikken, understreger statsministeren.

Flere års erfaring

Noa Reddington er 40 år og har været Thornings spindoktor siden januar 2008.

Han var dermed også med til at bringe Socialdemokraterne til magten.

Facebook
Twitter