Thorning: Husk der er mennesker bag tallene

Næppe var tv-duellen mellem Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen gået i gang, før den grundlæggende uenighed mellem de to om efterløn kom frem.

(© DR)

Spørgsmålet om efterløn kom straks på bordet, da statsminister Lars Løkke Rasmussen og socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt mødtes i en tv-duel som start på valgåret 2011.

Fra starten af debatten måtte Lars Løkke forsvarede sin beslutning om at forslå at efterlønnen afskaffes helt for alle under 45 år og gradvist udfases for andre.

Han måtte også forsvare, at han så sent som for tre måneder siden ikke var villig til at bringe efterlønnen i spil.

Blev statsminister sammen med krisen

- Man kan ikke diskutere alting samtidigt, sagde han og mindede om, at han overtog statsministerposten, da Danmark blev ramt af en stor økonomisk krise.

- Den skulle jeg først og fremmest føre landet igennem med lave menneskelige omkostning, nu må jeg konstatere, at efterlønsforliget fra 2006 ikke var ambitiøst nok, siger Lars Løkke Rasmussen.

Smart efterlønsordning

Helle Thorning-Schmidt er derimod tilfreds med efterlønsreformen, som hun kalder en rigtig smart ordning.

Og så mindede hun om, at der er mennesker bag tallene.

- Jeg synes det er flot, når økonomer bare siger afskaf efterløn uden at forstå, at det er mennesker det handler om. At man beder 70-årige om at gøre rent og lægge tag, siger Helle Thorning-Schmidt.

Facebook
Twitter