Statsministeren Helle Thorning-Schmidt kræver på sit pressemøde i statsministeriet, at den sultestrejkende al-Khawaja løslades fra det fængsel han sidder i i Bahrain.
- Khawajas tilstand er meget kritisk. og vi fortsætter vores indsats på alle niveauer, siger hun.
Hun kalder sagen meget alvorlig menneskelig set og i forhold til hele det arabiske forår.
Internationalt pres
Helle Thorning-Schmidt oplyser, at hun har skrevet til Bahrains konge og til landets premierminister om at løslade den sultestrejkende dansk-bahrainer.
Udenrigsminister Villy Søvndal (SF) har sendt et officielt brev til sin kollega i Bahrain og anmodet om, at den danske statsborger udleveres. Men myndighederne i Bahrain har endnu ikke afgjort sagen.
Mens USA er gået ind i sagen, kritiserer Emilie Turunen, der er medlem af EU-parlamentet for SF, EU for ikke at gøre nok. Men den kritik er Helle Thorning-Schmidt ikke enig i. Hun mener EU yder fin hjælp i sagen.
Ikke en kongelig affære
Helle Thorning-Schmidt vil heller ikke drage sagen op på et kongeligt niveau. Sidste år fik konge, af Bahrain Storkorset af Dronning Margrethe d. ll, og det har statsministeren ingen planer om at kræve tilbage.
- Det at uddele ordner har aldrig været en del af vores undenrigspolitik. Det er derfor, jeg siger, at det her sag skal løses politisk. Ingen andre kan løse den her sag, siger hun.
Thorning: Ministerlønninger skal ned
Ud over sagen fra Bahrain havde Statsministeren også andre ting på dagsordenen. Blandt andet en lavere løn til hende selv.
Helt frem til 2015 skal Helle Thorning-Schmidt og hendes ministerhold indstillle sig på at få færre penge i løn. ministerlønnen bliver sænket med 5 procent frem mod 2015.
Ifølge hende bør alle bidrage i en krisetid, og det gælder også landets ministre.
Thorning: SF arbejder hårdt og godt
Statsministeren vil ikke blande sig i den ballade, der har været omkring SF op til deres landsmøde i den kommende weekend.
Hun vil hverken kommentere på SF eller andre partiers interne diskussioner, men hun vil tilgengæld gerne rose SFs ministerhold.
- Jeg synes, at SF's ministre arbejder rigtig godt og arbejder hårdt for at indfri regeringens løfter, siger hun.