Thornings nytårstale har lixtal som en letlæst børnebog

Årets nytårstale har det laveste lixtal af alle Helle Thorning-Schmidts nytårstaler. Samtidig bruger hun ordet 'jeg' rekordmange gange.

Helle Thorning-Schmidts nytårstale for 2015 sat op som en ordsky. Ordene 'vores' og 'Danmark' dominerer.

Lixtallet på statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) nytårstaler daler for hvert år, der går.Mens tallet således var 28 i den første tale fra 2012, nåede dette års nytårstale kun op på et lixtal på 24, når man analyserer talen på skrift.Dermed holder Helle Thorning-Schmidts seneste nytårstale et sprogligt niveau på højde med letlæste børnebøger, viser en gennemgang af de seneste års fire nytårstaler, som DR Nyheder har lavet.

Lixtal er en forkortelse for ordet læsbarhedsindex og bruges til at beskrive, hvor nem en tekst er at læse og forstå.Og her er en score på 24 det laveste, man kan opnå. Det svarer til en tekst, der er 'meget let at læse for alle, som børnelitteratur'.Bruger ordet 'jeg' mere og mereSamtidig er statsministerens taler blevet mere og mere personlige som årene er gået.Det fremgår tydeligt, hvis man sammenligner antallet af gange, hvor ordet "jeg" bliver benyttet over årene.I 2012 blev ordet 'jeg' brugt 13 gange, i 2013 var det 16 gange, i 2014 var det 25 gange og i 2015 blev ordet 'jeg' brugt ikke færre end 37 gange.Se hele Helle Thorning-Schmidts nytårstale i videoen herunder. Klik på play:Det samme har Carsten Madsen, lektor ved Center for Retorik på Aarhus Universitet, hæftet sig ved.- Der var en tendens i talen i år til, at Helle Thorning gerne ville fremstå så handlekraftig som muligt. Og det er klart, at hvis man kobler ordet “jeg” med aktive verber, så kan det fremstå, som om hun har truffet beslutninger.Simpelt sprog kan virke fladtPå samme måde er det simple sprog og det lave lixtal også et bevidst valg fra statsministerens side, vurderer Christian Kock. Men modsat brugen af ordet 'jeg' kan forsimplet sprog hurtigt ende med at fjerne nuancerne i budskabet.- Der er rigtig mange superkorte sætninger i talen, og de er med til at trække lixtallet ned, siger han.Her ender sproget med at blive så banalt, at der ikke er nogen vendinger, man husker efter talen. Christian Kock, professor i retorik på Københavns UniversitetIfølge Christian Kock kan det simple sprog være et forsøg på at virke folkelig fra Helle Thorning-Schmidts side og tale til så mange danskere som muligt.- Men folk er ikke så primitive, at de ikke kan forstå et par bisætninger og noget mere komplekst. Her ender sproget med at blive så banalt, at der ikke er nogen vendinger, man husker efter talen.Du kan gense eller genhøre alle landets statsministres nytårstaler tilbage fra 1940 til i dag på Statsministeriets hjemmeside.">http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:54a57d6f6187a210b0c83591Retoriker: Thorning viser handlekraft ved at bruge 'jeg'Ifølge retoriker Christian Kock fra Københavns Universitet, så er der en god grund til, at Helle Thorning-Schmidts taler bevæger sig i en retning, hvor hun bruger ordet 'jeg' mere og mere.- Selv om hun er landets statsminister, er der mange, der anser Helle Thorning-Schmidt for at være en blank personlighed, siger han.- Ved at bruge ordet 'jeg' mere kan hun gøre talen mere personlig, træde mere i karakter og samtidig fremstå som om, hun har taget ansvar for flere af de beslutninger, som regeringen har truffet.

Det samme har Carsten Madsen, lektor ved Center for Retorik på Aarhus Universitet, hæftet sig ved.- Der var en tendens i talen i år til, at Helle Thorning gerne ville fremstå så handlekraftig som muligt. Og det er klart, at hvis man kobler ordet “jeg” med aktive verber, så kan det fremstå, som om hun har truffet beslutninger.Simpelt sprog kan virke fladtPå samme måde er det simple sprog og det lave lixtal også et bevidst valg fra statsministerens side, vurderer Christian Kock. Men modsat brugen af ordet 'jeg' kan forsimplet sprog hurtigt ende med at fjerne nuancerne i budskabet.- Der er rigtig mange superkorte sætninger i talen, og de er med til at trække lixtallet ned, siger han.Her ender sproget med at blive så banalt, at der ikke er nogen vendinger, man husker efter talen. Christian Kock, professor i retorik på Københavns UniversitetIfølge Christian Kock kan det simple sprog være et forsøg på at virke folkelig fra Helle Thorning-Schmidts side og tale til så mange danskere som muligt.- Men folk er ikke så primitive, at de ikke kan forstå et par bisætninger og noget mere komplekst. Her ender sproget med at blive så banalt, at der ikke er nogen vendinger, man husker efter talen.Du kan gense eller genhøre alle landets statsministres nytårstaler tilbage fra 1940 til i dag på Statsministeriets hjemmeside.

Facebook
Twitter