Lykkepartiet er et parti, der har et mål om at ændre måden, der bliver ført politik på i Danmark.
Sådan beskriver det tidligere folketingsmedlem René Gade sit nystiftede parti, han her til formiddag har præsenteret for offentligheden.
- Lykkepartiet er en mulighed for alle demokratiske mennesker i Danmark for at blive politikere. Hvis du har en holdning. Hvis du ikke kan lide det eksisterende system, som vi har, hvor politik i høj grad er konflikt og spinkrig mellem partierne, siger René Gade.
Partiet vil gøre op med den gængse tanke om en statsministerpost, som vi kender fra i dag, og i stedet indsætte en ikke-politiker, men erfaren leder, udefra.
Derudover skal folketingsvalget falde på den samme dato hvert fjerde år, så regeringen ikke kan tage hensyn til meningsmålinger.
Og så mener René Gade, at tilliden til politikerne og det politiske system skal forøges.
Derfor vil partiet arbejde for mere åbenhed blandt andet i kommunikationen fra politikerne, så lovforslag og udspil "ikke fremtræder bedre, end de er," står der i partiets demokratiske program.
Ingen ideologi
Partiet adskiller sig fra andre partier ved ikke at have nogen ideologi. I stedet må politikerne gerne være uenige og stemme forskelligt, og politikerne må mene det, de har lyst til. Inden for lovens rammer.
I stedet vil partiet gå til opgaverne "nysgerrigt og uden frygt for at ændre mening og blive klogere".
Men hvis politikerne stemmer i øst og vest, når de sidder i folketingssalen, så ved jeg jo ikke, som vælger af Lykkepartiet, hvad jeg får?
- Hvis du stemmer på Lykkepartiet, så siger du på én gang for alle ja til det repræsentative demokrati, som vi har i Danmark. Du stemmer ikke på en holdning men på at systemet virker. Så får vi forskellige personer ind med forskellige overbevisninger, der er gode til at være ærlige og søge viden, siger René Gade.
- Så går du ikke så meget op i præcis hvilken retning, de påstår de får landet i, fordi når det kommer til stykket, så skal du indgå kompromisser. Så vi får de bedste demokrater ind.
Det er da det modsatte af at være repræsentativ, hvis I ikke står for noget eller repræsenterer noget ud over demokratiske principper?
- Nej vi repræsenterer hele Danmark. I dag er der måske 150.000 mennesker, der er medlemmer af partierne. Det vil sige, partierne agerer efter en lille gruppe vælgere et sted for at blive genvalgt. Her agerer vi efter hele Danmark. Hvis en, jeg ikke stemmer på fra Lykkepartiet kommer ind, så må jeg jo selv stille op eller sørge for at flere stemmer på den kandidat, jeg vil have ind, siger han.
René Gade vil ikke afsløre, hvem - eller om nogle andre tidligere politikere - stiller op for Lykkepartiet.
Kendt ansigt i politik
René Gade er ikke et nyt ansigt i dansk politik. Fra 2015 til 2019 var han Folketingsmedlem for Alternativet i Vestjyllands Storkreds. Men allerede i 2016 besluttede han ikke at genopstille.
- Jeg skal iltes for ikke at blive suget ind i Christiansborgs usunde politiske kultur. Derfor genopstiller jeg ikke til næste folketingsvalg, skrev han på sin Facebookprofil allerede i december 2016 - halvandet år efter folketingsvalget.
Og nu er René Gade altså så blevet "iltet" og har skabt "Danmarks demokratis lovende fremtid," som han skriver på twitter fredag morgen.
- •
Du kan læse Lykkepartiets demokratiske program herunder:
- •
1. Statsministeren skal findes uden for partierne og det politiske system. Partierne bag regeringsgrundlaget udpeger en erfaren leder som kandidat til statsministerposten. Ved accept af udpegelsen skal lederen sikre den bedst mulige og mindst partipolitiserede implementering af regeringsgrundlaget - til glæde for hele Danmark.
- •
2. Hvis et folketingsmedlem udpeges til minister, skal vedkommende udtræde permanent af Folketinget i indeværende valgperiode og erstattes af en stedfortræder. Erstattes ministeren efterfølgende af en ny minister, kan den afgående minister ikke vende tilbage til Folketinget.
- •
3. For hvert ministerembede fremlægger statsministeren tre ministerkandidater, som er indstillet af de regeringsbærende partier. Ministeren vælges blandt de tre kandidater ved afstemning i Folketinget. For at opnå valg som minister kræves almindeligt flertal. Opnår ingen af kandidaterne flertal ved første afstemning, foretages en ny afstemning blandt de to kandidater med flest stemmer.
- •
4. Statsministerens mulighed for at udskrive folketingsvalg, efter hvordan meningsmålingerne står, skal afskaffes. Folketingsvalg skal ske hvert fjerde år på en fastlagt dato.
- •
5. Vederlagskommissionens anbefalinger skal træde i kraft i tilpasset og opdateret form som lovet af tidligere regeringer, så politikerne ikke de facto bestemmer deres egne løn- og pensionsvilkår.
- •
6. Lovforslag og politiske udspil fra regeringen skal være retvisende kommunikeret, så de ikke fremtræder bedre, end de er. Frem for alt skal der være åbenhed om slagsider og kendte mangler.
- •
7. Afsløres en minister i bevidst at lyve eller modarbejde folkestyret – indiskutabelt og med fuldt overlæg – skal ministeren gå af, efter at et parti har fremsat en mistillidserklæring. Dette effektueres ved afstemning i folketingssalen, hvor mindst 33 % af medlemmerne skal stemme for.
- •
8. Hastelovgivning skal begrænses, så lovgivningsprocessen kun kan fremskyndes i tilfælde, hvor det er absolut nødvendigt af hensyn til nationens sikkerhed. Al hastelovgivning skal vedtages med kvalificeret flertal (2/3) og skal indeholde en solnedgangsklausul på maksimalt et år.
- •
9. Folketingsmedlemmernes immunitet skal ophæves.
- •
10. Folketingsmedlemmernes geografiske spredning skal fremmes ved brug af teknologi. Det skal være muligt at udføre flest mulige arbejdsopgaver uden fysisk fremmøde. Herunder deltagelse i folketingsdebatter, udvalgsmøder m.v. Afstemninger i folketingssalen skal kunne foretages digitalt, så længe at minimum ét medlem fra et parti er fremmødt i salen og kan berigtige,at den digitale afstemning stemmer overens med den, partikollegaen inden da har oplyst som sit valg.
- •
11. Et folketingsmedlem må deltage i maksimalt to internationale udvalgsrejser årligt, medmindre det sker for egen regning. Ministre og partiledere er undtaget.
- •
12. Ethvert folketingsmedlem skal deltage i 3 ugers praktik hvert år indenfor et, for det enkelte folketingsmedlem, relevant politisk fagområde.
- •
13. Folketingsmedlemmer og ministre skal deltage i én af årligt to mulige udviklingsdage, hvor formålet er at fremme samarbejdet f.eks. gennem idræt, leg, ledelses- og kommunikationsøvelser - på tværs af partierne.
- •
14. Enhver artikel der offentliggøres i et medie på baggrund af en henvendelse fra et parti eller en politiker skal indeholde mediedeklaration, hvoraf kilden fremgår.
- •
15. Der skal opbygges en fælles vidensbase og ekspertoversigt for alle fagområder, så det ikke er netværk, partistørrelse, erfaring m.v., der afgør om den enkelte folkevalgte får adgang til relevante oplysninger og information.
- •
16. Lobbyregisteret skal genindføres.
- •
17. Offentlighedsloven skal tilpasses, så den ikke kan udnyttes til mørklægning af sager eller dokumenter.
- •
18. Der skal være øget åbenhed og gennemsigtighed vedrørende bidrag til politiske partier, kandidater og vælgerforeninger. Alle kontante bidrag over 2.400 kroner årligt samt andre ydelser og gaver af tilsvarende værdi (f.eks. betalte annoncer, rejser, fri bil, valgmateriale o.l.) skal være offentligt tilgængelige med angivelse af giver, modtager og bidragets værdi. Ved bidrag fra organisationer og virksomheder gælder dette uanset beløbsstørrelse.
- •
19. Der skal sikres transparens omkring organisationer og virksomheder, der indtræder i offentlige råd og kommissioner, så offentligheden til enhver tid kan se, hvilke interesser organisationens økonomiske grundlag hviler på.
- •
20. Folketingsgruppestøtten føres tilbage på 2016-niveau, således at politikerne i højere grad må samarbejde og søge viden udenfor det partipolitiske og hos Folketingets ikke-partiske medarbejdere. Det sparede beløb investeres i en kontinuerlig styrkelse af netop Folketingets ekspert- og udvalgskompetencer.