Tidligere departementschef advarer mod Finansministeriets magt

Finansministeriet våger over alle ministerier. Dybt problematisk, mener forhenværende topembedsmand.

Jesper Zwisler har været departementschef for fire forskellige socialministre. Her ses han ved ministeroverdragelsen, da Benedikte Kiær (K) overlod Socialministeriet til Karen Hækkerup (S). (Foto: Malte Kristiansen © Scanpix)

De offentligt ansatte embedsmænd i Finansministeriet har en enorm politisk magt og blander sig helt ned i enkelte detaljer i de forskellige fagministerier.

Det er konklusionen fra tidligere departementschef Jesper Zwisler, som i perioden 2011-2015 var ansat som øverste embedsmand i Socialministeriet.

Jesper Zwisler fortæller i P1’s politiske magasin 'Slotsholmen', at Finansministeriet sidder på en enorm magt i dansk politik.

- I allerhøjeste grad. Mere end man forestiller sig, siger Jesper Zwisler.

Han sad som departementschef i Socialministeriet under de tidligere ministre Benedikte Kiær (K), Karen Hækkerup (S), Annette Vilhelmsen (SF) og Manu Sareen (R).

- Det, der sker, når en minister starter, er, at vi ret hurtigt fortæller vedkommende: ”Der er grænser for, hvor meget du kan, minister. Og hvis vi ikke sikrer os, at det, vi gør, er godkendt og i overensstemmelse med det, som man beslutter og mener i Finansministeriet, så kan du lige så godt glemme det”, siger Jesper Zwisler.

Dybt problematisk

Den tidligere departementschef nævner de årligt tilbagevendende forhandlinger om satspuljen – også kaldet ”de fattiges finanslov” - som eksempel på, at Finansministeriet reelt har taget styringen over et konkret stykke politik, som ellers hører under Socialministeriets ressort.

Udover at beslutte hvor mange penge, der bliver tildelt satspuljerne, er Finansministeriet også inde over selve det faglige indhold og vurderer i hvor høj grad, at eksempelvis hjemløse skal tilgodeses.

- Der var simpelthen en person fra Finansministeriet, som sad og fulgte forhandlingerne og rapporterede frem og tilbage. Vedkommende var også med, når vi sad i det relativt fortrolige rum med ministeren og ligesom skulle finde en landingsbane. Det gjorde vi aldrig uden, at Finansministeriet var med.

- Det har været dybt problematisk, at en fuldmægtig eller specialkonsulent fra Finansministeriet i realiteten har siddet og defineret, hvad der var god socialfaglig indsats eller god integrationsindsats ovre hos os, siger Jesper Zwisler.

En lignende kritik kom i efteråret fra daværende kulturminister Bertel Haarder (V), som også mente, at Finansministeriet blander sig for meget.

- Det er blevet sværere at være minister, og en af årsagerne er, at Finansministeriet i dag ned i detaljen blander sig i, hvordan det enkelte ministerium bruger penge, sagde Bertel Haarder i oktober til Kristeligt Dagblad.

Selvjustits i fagministerier

Det ekstra sæt øjne fra Finansministeriet medfører ifølge Jesper Zwisler, at fagministerier som Socialministeriet automatisk begynder at indføre en form for selvcensur.

Det sker, hvis ministeriet på forhånd har en formodning om, at Finansministeriet ikke har tænkt sig at godkende beslutninger truffet af det enkelte ministerium.

Konkrete ideer fra topembedsmænd når i nogle tilfælde aldrig frem til ressortministerens bord.

- Det betyder, at der er en vis selvjustits i ministeriet i forhold til, hvad vi overhovedet vil bringe til torvs overfor ministeren. Det kan godt være, at vi nogle steder tænker, at det her fagligt set er et rigtig godt initiativ, og at det kan være med til at løse nogle af de problemer, som borgerne oplever, og som vi står overfor som et moderne velfærdssamfund, siger Jesper Zwisler.

- Men hvis det ikke er på linje med det, som vi ved man godkender ovre i Finansministeriet, så ved vi, at vi lige så godt kan glemme det, siger han.

Den tidligere departementschef, der i dag er ansat som kommunaldirektør i Herlev Kommune, understreger, at der i hans øjne ikke er nogen tvivl om, at ”Finansministeriet skal have en central position”.

Men det går ofte for vidt, mener han.

- Mit problem er, når det kommer til at fylde alt for meget. Så bliver det, som man politisk kan gå ind og drøfte, simpelthen for smalt. Dermed bliver de løsninger, vi kan levere i forhold til de udfordringer og problemer, som det moderne velfærdssamfund har i dag, simpelthen ikke gode nok, siger Jesper Zwisler.

DR Nyheder har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Finansministeriets departementschef, Martin Præstegaard.