Alle skal arbejde lidt mere, så vi kan bidrage med flere penge til det danske forsvar tidligere end ellers planlagt.

Sådan lyder argumentet fra SVM-regeringen, når de foreslår at afskaffe store bededag.

Men det mener tidligere socialdemokratiske finansminister Bjarne Corydon er "lidt for smart i en fart".

Det fortæller han i dagens udgave af DR's politiske podcast, Slotsholmen.

- Det lugter måske lidt mere af snyd her, end det ellers gør, når man bruger det her "kryds".

Nu bliver det måske lidt nørdet - men hæng på. For vi skal lige omkring logikken bag det politiske kryds, inden vi går videre.

- Logikken er, at man skaffer penge et sted og kommunikerer, at man vil sende dem et andet sted hen. Og det er et budskab, der er til at forstå. Det er grundlæggende samme metode, som man ser anvendt i dag fra store bededag til forsvar, siger Corydon.

Bjarne Corydon brugte manøvren med det politiske kryds, da han var rådgiver i Socialdemokratiet, inden han endte med at blive finansminister for selvsamme parti i Helle Thorning-Schmidts regering.

I dag er han administrerende direktør og ansvarshavende chefredaktør for Dagbladet Børsen.

Men, siger han også: Der er tale om et trick.

- Det passer jo ikke. Det er jo ikke rigtigt. For man skriver ikke seddelnumrene ned i statsfinanserne. De penge, der kommer ind, kommer i den store kasse og bliver brugt til alle formål – ikke kun til et bestemt formål. Derfor er det mere kommunikation, end det er realitet.

Mangler penge til flere ting

Og så til det næste.

For når regeringen bruger krydset, som de blandt andet gjorde, da de præsenterede regeringsgrundlaget, så er der tale om et "lidt tyndt trick", mener den tidligere finansminister.

Det er det, fordi vi alle sammen skal arbejde mere for altid, mens pengene kun skal bruges midlertidigt, fordi udgiften blot er fremrykket tre år, inden det alligevel var aftalt, at to procent af bruttonationalproduktet skulle bruges på forsvaret.

Samtidig er det ifølge Bjarne Corydon heller ikke sådan, at de penge, som kommer ind i statskassen, øremærkes til det, en given politisk aftale slår fast, at de skal finansiere.

Derfor mener han lige så godt, at regeringen kunne have argumenteret for afskaffelsen af en helligdag på en smartere måde.

- Det ville have været bedre, hvis man havde givet en mere alvorlig redegørelse: At der faktisk mangler en hel del penge til mange formål. Ikke bare forsvaret.

Bjarne Corydon henviser til, at den nye regering vil bruge penge på velfærden, bruge penge på klimaet og sænke skatten på arbejde. Og at "der er brugt så mange penge de foregående år, at der ikke er meget mere at give af".

- Det havde været en mere virkningsfuld fortælling at tage det brede samfundsperspektiv og sige, at hvis vi vil de her ting i fællesskab i Danmark, så er det ikke gratis, og så må vi yde noget mere for at finansiere det, siger Bjarne Corydon.

'Jeg synes, der er en meget direkte sammenhæng'

Det er ikke kun fra Bjarne Corydon, at regeringens manøvre møder kritik.

De Konservatives leder, Søren Pape Poulsen, kalder det for "rent spin", mens Enhedslistens Mai Villadsen blandt andet har sagt, at det er for at finansiere skattelettelser til de rigeste.

Men for finansordfører i Socialdemokratiet Benny Engelbrecht er det en helt almindelig manøvre, at man angiver, hvad der skal finansiere det initiativ, som man foreslår politisk.

Og når det er sagt, er han ret sikker på, at man vil kunne se en direkte sammenhæng mellem afskaffelsen af store bededag og øgede udgifter til forsvaret.

- Det vil være en forudsætning for at kunne lave det her løft af forsvaret. For kan man ikke afskaffe en helligdag eller finde anden finansiering, så vil man heller ikke kunne lave det her løft af forsvaret. Så jeg synes, det har en meget direkte sammenhæng, siger Benny Engelbrecht i Slotsholmen.

Spørgsmål: Men det er jo en overfinansiering – I skal bruge pengene i tre år, og så skal vi arbejde mere i al evighed?

- Eller vi kan bruge det til for eksempel at finansiere den grønne omstilling, svarer Engelbrecht.

Det er bare ikke det, der er kommunikeret?

- Vi taler om noget, der kommer til at ligge efter 2030. Det er rigtig dejligt at kunne se frem til, at der måske er nogle penge, som vi kan bruge efter 2030. Men i den virkelige verden er vi nødt til at forholde os til, hvordan vi finansierer ting frem til 2030.

Anerkender du ikke argumentet om, at de penge, som kommer, ikke er øremærket til, hvor de skal ud?

- I et stort perspektiv er det jo rigtigt. Men i det nære perspektiv, hvor man laver en konkret aftale, så vil der næsten altid fremgå, hvordan det anvendes, og hvordan det skaffes, så indtægter og udgifter balancerer.

Det er ikke angivet i regeringsgrundlaget, hvor mange penge det forventes, at der vil komme ind med afskaffelsen af en helligdag. Derfor er det uvist, om det overhovedet er tilstrækkeligt - eller måske alt for meget til det, der skal bruges på et løft af forsvaret.

Hvordan kan man sige: "Det her skal finansiere det, vi vil", når man ikke engang ved, hvor mange penge, der kommer på bordet?

- Det er klart, at vi håber på, at det her til fulde og hele kan dække de øgede forsvarsomkostninger. Det er jeg også ret tryg ved, at vi får nogle gode tal på, siger Benny Engelbrecht.