TIDSLINJE 20 år med DF: Det startede med protest, Pia, en ph-lampe og potteplanten

I dag er de landets næststørste parti. Det lå langt fra i kortene, da udbryderne i 1995 besluttede at danne Dansk Folkeparti.

Pia Kjærsgaard flytter ind i sit nye kontor efter bruddet med Fremskridtspartiet og dannelsen af Dansk Folkeparti. (Foto: JAKOB DALL © Scanpix)

Tirsdag den 6. oktober kan Dansk Folkeparti løfte de danske flag ned fra hylderne og lade dem blafre på Christiansborgs gange.

Partiet kan nemlig fejrer 20 års fødselsdag og se tilbage på en række år, hvor kanonvalg har overtrumfet det kaos, partiet blev født på.

Det sker på dagen, hvor partiets forhenværende leder og stifter, Pia Kjærsgaard, sætter sig i Folketingets formandsstol og åbner folketingsåret som den første kvinde og DF'er i den stol.

1.Stiftelsen

Efter et tumultarisk landsmøde i Fremskridtpartiet i 1995 forlader Pia Kjærsgaard partiet.

- Kristian Thulesen Dahl og - og - og.. tøsedrenge, fik Kresten Poulsgaard fremstammet i et mindeværdigt TV-klip fra Fremskridtspartiets mildt sagt kaotiske landsmøde i 1995, hvor partifællerne for rullende kameraer kaldte hinanden "idioter" og det, der var værre.

Pia Kjærsgaard får nok, og den 6. oktober sprænger en nyhedsbombe på Christiansborg, som har afgørende betydning for den nyere politiske danmarkshistorie:

Pia Kjærsgaard stifter Dansk Folkeparti sammen med tre andre folketingsmedlemmer fra Fremskridtspartiet - Kristian Thulesen Dahl, Ole Donner, og Poul Nødgaaard.

Mærkesagerne for det nye parti er: Strammere udlændingepolitik, bedre ældreomsorg og modstand mod EU.

Det nye Dansk Folkeparti på vej til pressemøde om dannelsen af det nye parti. Fra venstre: Ole Donner, Pia Kjærsgaard, Kristian Thulesen Dahl og Poul Nødgaard. (Foto: KELD NAVNTOFT © Scanpix)

2. DF kommer i Folketinget

Allerede ved det førstkommende valg stryger det nye parti i Folketinget.

Den 11. marts 1998 stemmer 252.228 på Dansk Folkeparti. Det svarer til 7,4 procent af stemmerne.

3. Ikke-stuerene

Er der et citat, som har stået centralt i Dansk Folkepartis historie, så er det ordene fra daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S), der fra folketingets talerstol i 1999 sagde:

- Uanset hvor mange anstrengelser man gør sig. Set med mine øjne, stuerene, det bliver I aldrig.

Nyrups karakteristik af Dansk Folkeparti kom i kølvandet på en kontroversiel udtalelse fra Pia Kjærsgaard, der på Dansk Folkepartis årsmøde havde foreslået at udvise både forældre og bedsteforældre til indvandrere, der begik grov kriminalitet.

Se eller gense det politiske forslag fra Pia Kjærsgaard (DF), som fik Poul Nyrup til at sige, at DF aldrig blev "stuerene":

4. Nej til euroen

Pia Kjærsgaard betegner selv "nej’et" ved folkeafstemningen om euroen i 2000 som sin største politiske sejr.

Med sloganet "For kronen og fædrelandet" fører den danske "nej-dronning" en kampagne, der er medvirkende til, at 53 procent af danskerne forkaster den fælles europæiske mønt.

5. Smider folketingsmedlemmer ud

En større kontrovers mellem DF-toppen og tre af partiets egne folketingsmedlemmer kulminerer ved, at partitoppen ekskluderer folketingsmedlem Mogens Andreasen, mens folketingsmedlemmerne Inge Refshauge og Ole Donner selv melder sig ud.

Årsagen er blandt andet, at de tre folketingsmedlemmer er utilfredse med den høje grad af topstyring, som Pia Kjærsgaard ikke lægger skjul på, er nødvendigt for et parti som Dansk Folkeparti, der udspringer af det uroplagede Fremskridtparti.

6. Det store gennembrud

Ved valget i 2001 opnår Dansk Folkeparti det helt store gennembrud.

Udover at erobre 12 procent af stemmerne bliver Dansk Folkeparti tungen på den parlamentariske vægtskål: Anders Fogh Rasmussen (V) bliver afhængig af DF-stemmerne for kunne indtage statsministerposten.

- Nu er det os, der bestemmer, hvem der skal i regering, fastslår Pia Kjærsgaard på valgnatten.

Det lykkes dog ikke Pia Kjærsgaard at overtale Anders Fogh til at droppe de Konservative fra at komme med i hans regering. Men den politiske indflydelse på VK-regeringen viser sig hurtigt – ikke mindst da udlændingeloven bliver strammet.

Pia Kjærsgaard da hun i 1995 meddelte dannelsen af Dansk Folkeparti på Christiansborg. (Foto: KELD NAVNTOFT © Scanpix)

7. Fyrer minister

Op gennem nullerne hedder det stærkeste makkerpar i dansk politik Pia Kjærsgaard og Anders Fogh Rasmussen.

Mens Dansk Folkeparti især har indflydelse på udlændingepolitikken og får ældrechecken indført, nyder Fogh samtidig godt af at have et loyalt støtteparti, der år efter år lægger stemmer til finansloven og også går med til skattelettelser.

De Konservative reduceres i det store hele nærmest til en parentes.

"VOK-samarbejdet" døber Pia Kjærsgaard selv VKO-samarbejdet for at synliggøre de Konservatives plads i magtrækkefølgen.

En enkelt gang bestemmer Dansk Folkeparti sig for at fyre en minister. Det sker i 2006, da de meddeler statsminister Fogh, at de ikke længere har tillid til den konservative Lars Barfoed som fødevareminister efter en større skandale med fødevarekontrollen.

8. Eksklusionerne

I 2006 er der igen massiv uro i Dansk Folkeparti.

Partiets hovedbestyrelse ekskluderer en række lokalformænd fra partiet.

Det sker efter, at de pågældende i interviews med Ekstra Bladet og TV2 har åbnet op for, at tidligere og nuværende sympatisører med Dansk Front og nazist-bevægelsen DNSB kan optages som medlemmer af Dansk Folkeparti.

Mogens Camre får nu også en advarsel fra Pia Kjærsgaard. Thulesen Dahl er mere diplomatisk:

9. Sjælden tilbagegang

Efterlønnen bliver kraftigt forringet i 2011 med Dansk Folkepartis aktive deltagelse. Det sker, selvom Pia Kjærsgaard ellers har fastslået, at hun vil stå vagt om efterlønnen.

Det fører til noget så usædvanligt for DF som en vælgertilbagegang i meningsmålingerne.

I september 2011 oplever Dansk Folkeparti sin hidtil eneste tilbagegang ved et folketingsvalg og taber tre pladser i Folketinget.

Samtidig mister Dansk Folkeparti sin helt centrale placering og indflydelse i dansk politik, da Helle Thorning-Schmidt (S) indtager statsministerposten.

10. Tronskiftet

Den 7. august 2012 vågner det politiske Danmark op til en overraskelse af de større. Ganske uventet meddeler Pia Kjærsgaard sin afgang som partiformand.

- Jeg har oplevet så mange gange, at en partiformand er gået på en dårlig måde. Enten er blevet gået, tvunget ud eller har tabt et valg efter en kanondårlig valgkamp. Så har jeg tænkt, at det skal aldrig overgå mig, lyder begrundelsen fra Pia Kjærsgaard.

På spørgsmålet om, hvordan hun har været med til at ændre Danmark i sine mange år i dansk politik, svarer hun:

- I al beskedenhed har jeg nok været med til at fremme ytringsfriheden.

Helt som ventet udpeger hun Kristian Thulesen Dahl som sin efterfølger som formand for Dansk Folkeparti.

Sådan så Kristian Thulesen Dahl ud som ung mand. I dag er 46 år. (Foto: BENT MIDSTRUP © Scanpix)

11. Næststørste parti

20 år efter stiftelsen bliver Dansk Folkepartis landets største borgerlige parti og det næststørste parti i Folketinget.

Ved valget i juni 2015 stemmer over 21 procent af danskerne på liste O.

Under de efterfølgende forhandlinger med Lars Løkke Rasmussen (V) må Kristian Thulesen Dahl dog sande, at Løkke ikke vil imødekomme partiets krav om blandt andet grænsekontrol.

Dansk Folkeparti kommer ikke i regering, men Pia Kjærsgaard bliver Danmarks første kvindelige formand for Folketinget.

Det er stort set kun gået en vej for Dansk Folkeparti i meningsmålingerne de seneste par år. Kilde: dr.dk/politik (Foto: Emma Toft Web og Mobil)

Mandag aften kl. 20:00 sender DR1 programmet "20 år med Dansk Folkeparti". Det sker i anledning af, at Dansk Folkeparti fejrer 20 års fødselsdag tirsdag den 6. oktober.

Facebook
Twitter