TIDSLINJE Håndværkerfradraget: Fire år med had og kærlighed

Medierne har flere gange skrevet nekrologer på det milliarddyre håndværkerfradrag, men det er gang på gang er blevet genindført.

Et af argumenterne for håndværkerfradraget er, at det skal give mindre sort arbejde. (Foto: Colourbox.com © ColourBox.com)

Den omdiskuterede boligjobordning - også kendt som håndværkerfradraget - har været meget igennem, selvom den kun har eksisteret i fire år.

Vi har samlet de vigtigste tidspunkter for ordningen her.

1. juni 2011:

VK-regeringen vedtager håndværkerfradraget – den såkaldte boligjobordning. Danskerne kan få skattefradrag for omkostninger til praktisk hjælp i hjemmet og til istandsættelse af boligen. Ordningen bliver planlagt til at løbe som forsøg fra den 1. juni 2011 til og med 2012.

Fradraget gives til personer, der er fyldt 18 år og kan maksimalt udgøre 15.000 kr. om året pr. person. Det svarer til en besparelse på cirka 5.000 kroner i skat.

Inspirationen til ordningen kommer fra Sverige, som har haft lignende fradrag i et års tid.

Årsskiftet 2012/2013 :

Håndværkerfradraget stopper, efter den nye regering er kommet til.

Februar/marts 2013 :

Regeringen overvejer at genindføre håndværkerfradraget.

April 2013 :

Håndværkerfradraget bliver genindført, så det gælder for 2013 og 2014.

Januar 2014 :

Der er blevet mindre sort arbejde, viser tal fra Danmarks Statistik, og Dansk Byggeri giver håndværkerfradraget æren for det.

Årsskiftet 2014/2015 :

SR-regeringen afskaffer håndværkerfradraget ved udgangen af 2014, fordi regeringen ikke mener, at milliardomkostningen til ordningen står mål med antallet af job, ordningen gav.

Foråret 2015 :

Venstre lover at genindføre håndværkerfradraget frem til 2018.

Sommer 2015 :

Håndværkerfradraget bliver genindført med tilbagevirkende kraft for hele 2015, efter Venstre er kommet tilbage til magten. Ordningen fra næste år skal målrettes energirigtige renoveringer.

August 2015 :

Nye skøn viser, at ordningen vil koste 1,1 milliarder kroner i 2015, mens ordningen kun vil give 600 arbejdspladser – 4400 færre end forventet.

Oktober 2015 :

Vismænd udgiver rapport med konklusionen, at der ikke er gode argumenter for ordningen, og at den ikke har nogen nævneværdig effekt på sort arbejde.

16. oktober 2015 :

Krakas analyse viser, at beskæftigelsen vil vokse med 2.100 personer, hvis man fjerner grænsen for, hvor meget man kan få i fradrag og samtidig gør håndværkerfradraget permanent.

Kilder: Skat og DR Nyheder