Tilskud til hurtigt internet kan komme med i grøn boligjobordning

Fra årsskiftet skal alle kunne få skattefradrag til etablering af bredbåndsforbindelser i private hjem, foreslår Dansk Folkeparti inden de afsluttede forhandlinger om boligjobordningen.

Især folk i udkantsområderne vil kunne nyde godt af et skattefradrag for udgifter i forbindelse med etablering af bredbånd, mener Dansk Folkeparti. (Foto: claus fisker © Scanpix)

Når der fra januar ændres på boligjobordningen, bør der også gives skattefradrag til etablering af hurtigt internet. Sådan lyder et forslag fra Dansk Folkeparti, inden partierne bag den nye grønne boligjobordning mødes her til formiddag, til det der kan blive de afsluttende forhandlinger om den nye ordning.

- Det vil være oplagt at bruge boligjobordningen til at sikre, at alle kan få fradrag til en hurtig bredbåndsforbindelse. Målet er helt klart at hjælpe flere danskere til at få hurtigere bredbånd. Der er jo tyndt befolkede områder af Danmark, hvor der er så langt imellem husene, at det ikke kan betale sig for teleselskaberne at etablere hurtigt bredbånd, siger Dansk Folkepartis skatteordfører Dennis Flydtkjær.

Han tilføjer, at forslaget kan medvirke til, at flere ønsker at bosætte sig i landområderne.

- Der er jo ikke ret mange familier, der ønsker at bo et sted, hvor der ikke er hurtigt internet, siger Dennis Flydtkjær.

En mere grøn ordning

Aftalen om at fortsætte boligjobordningen – også kaldet håndværkerfradraget – indgik regeringen med Dansk Folkeparti, SF og Alternativet kort efter valget i juni i år. Her blev det besluttet at gennemføre den hidtil kendte boligordning med tilbagevirkende kraft i 2015.

Det vil sige, at man kan trække op til 15.000 kr. fra i skat til opgaver i hjemmet – på samme vilkår, som var gældende i 2014 og årene forinden. Men fra i 2016-17 skal ordningen være mere grøn, aftalte partierne.

Her tænkes blandt andet på energivenlige boligforbedringer som eksempel udskiftning af vinduer, der vil reducere boligens energiforbrug, isolering eller klimatilpasning, så man er forberedt på de oversvømmelser som følge af klimaforandringer. Samtidig bliver skattefradraget i 2016 og 2017 sat op til 18.000 kroner pr. person.

De 18.000 kroner bliver ifølge forhåndsaftalen fordelt på 6.000 kroner, der er øremærket til serviceydelser som eksempelvis rengøringshjælp, men man vil kunne få fradrag for håndværkerydelser med en grøn profil for 12.000 kr. om året. Og det er netop den grønne del af boligjobordningen, som Dansk Folkeparti mener også bør kunne bruges til udgifter i forbindelse med hurtigt internet.

Hvad har hurtigt internet med det grønne at gøre?

- Det er ikke en direkte forbindelse. Men det har den sideeffekt, at bedre bredhånd vil give flere mulighed for at arbejde hjemmefra, og så behøver de jo ikke at gå ud og starte bilen for at køre på arbejde. Dermed vil man mindske trængslen på vejene, siger Dennis Flydtkjær.

Forsigtig opbakning fra Alternativet

Samme miljømæssige fordele forudser Alternativets finansordfører Josephine Fock, der tager positivt imod forslaget. Hun tager dog forbehold for, hvordan den præcise udformning af boligjobordningen i øvrigt vil se ud.

- Det er bestemt en relevant diskussion. Det, der kunne være interessant ved forslaget, er, at folk i Udkantsdanmark, der i dag har dårlig netforbindelse, i højere grad vil kunne arbejde hjemme et par dage om ugen. Men hvis forslaget skal indgå, så er det en del af en samlet pakke i forhold til af få en grøn boligjobordning, siger Josephine Fock.

Hverken SFs skatteordfører Lisbeth Poulsen, Venstres skatteordfører Louise Schack Elholm eller skatteminister Karsten Lauritzen (V) ønsker at kommentere sagen. Dermed er det et åbent spørgsmål, om der vil være flertal for skattefradrag for hurtigt internet.

Dennis Flydtkjær, regner du med at forslaget bliver gennemført?

- Det håber jeg i hvert fald meget. Og det, jeg hører fra de andre partier, er, at de er meget positive over for forslaget. Men vi skal selvfølgelig have lukket aftalen helt, inden vi kan juble, fastslår Dennis Flydtkjær.

Den nye boligjobordning forventes at koste cirka 800 millioner kroner om året.