Tilvalgsordning: DF håber på alliance med nej-partierne

Dansk Folkeparti vil tage kontakt til de øvrige nej-partier i forsøget på at danne en fælles front forud for folkeafstemningen om retsforbeholdet.

Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt (til højre), håber på en alliance med de øvrige nej-partier frem mod folkeafstemningen om retsforbeholdet. (Foto: ASTRID DALUM © Scanpix)

Når Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) senere i dag har meldt datoen for en folkeafstemning om EU-retsforbeholdet ud, går valgkampen for alvor i gang.

Dansk Folkepartis første træk i forsøget på at få flest mulige danskere til at stemme nej er at danne fælles front med de øvrige nej-partier, der tæller Enhedslisten, Folkebevægelsen mod EU og Liberal Alliance.

- Vi vil tage kontakt til dem og prøve at finde fælles fodslag med de andre partier, der vil kæmpe for et nej. Det er velkendt, at de partier deler vor bekymring. Og så lægger vi selvfølgelig de områder, hvor vi er uenige, til side og forhåbentlig trækker samme vej for at få et nej, siger EU-parlamentariker Morten Messerschmidt (DF).

DF: Ikke særlig demokratisk

Ved middagstid spiser statsministeren frokost med lederne af de partier, der gerne ser det nuværende EU-retsforbehold erstattet af en såkaldt tilvalgsordning.

Ordningen betyder, at et flertal i Folketinget kan tilslutte landet de enkelte dele, som ellers ligger under retsforbeholdet.

Ved frokosten i Statsministeriet ventes ja-partierne at blive orienteret om datoen for en folkeafstemning om retsforbeholdet. Foruden Venstre er det De Konservative, Socialdemokraterne, de Radikale og SF.

Retsforbeholdet, som det fungerer i dag, afholder Danmark fra at deltage i det fremtidige europæiske politisamarbejde, Europol.

Dansk Folkeparti anbefaler et rungende nej, fordi partiet mener, at Danmark afgiver suverænitet, hvis vi stemmer ja.

- Vi vil selvfølgelig af al kraft forklare danskerne, at det i givet fald er sidste gang, man bliver spurgt om EUs rets- og udlændingepolitik, hvis det bliver et ja. For så overdrages al beføjelse på de her områder nemlig til Folketingets EU-venlige partier, der skal sidde og skalte og valte, hvad vi skal være med i og ikke med i, siger Morten Messerschmidt:

- Det er ikke særlig demokratisk. Det rigtige ville være at holde flere folkeafstemninger, siger han.

LA: Plads til nuancer

Liberal Alliance er ikke umiddelbart tilhængere af at danne fælles front med Dansk Folkeparti i valgkampen, men indgår gerne i et konstruktivt samarbejde.

- Vores udgangspunkter politisk er forskelligt, og de nuancer skal der være plads til. Vi skal ikke kaste os ind i en valgkamp hvor man forsøger at forsimple tingene. Vi skal gøre os umage for at få detaljerne frem, siger EU-ordfører Christina Egelund:

- Hvis man tager to forskellige partier og ensretter deres argumenter, så er det en forsimpling, og det er ikke nogen god ide. Jeg synes, det kunne være befriende med en debat, der er grundig og saglig og med nuancer, siger hun.

Retsforbehold siden 1993

Danmark har siden 1993 haft retsforbeholdet, som har betydet, at Danmark gradvist er gledet ud af EU-landenes fælles retspolitik.

Vi har dog kunnet fortsætte med at være med i det fælleseuropæiske politi- og straffesamarbejde, som blandt andet omfatter Europol.

Men det kommer snart til at ændre sig, da Europol overgår til at blive et såkaldt 'overstatsligt samarbejde'. Det danske forbehold blokerer dog for, at vi fortsat kan deltage i politisamarbejdet, og det er ifølge de EU-positive partier et problem.

Derfor vil partierne have tilvalgsordningen, hvor politikerne fra sag til sag kan tage stilling til, om Danmark skal nikke ja til ny EU-lovgivning på retsområdet. Heriblandt Europol-samarbejdet.

Derudover har de EU-positive med den nyindgåede aftale prøvet at afgrænse, hvilke dele af EU's retssamarbejde, som de mener, Danmark bør koble sig på med en tilvalgsordning.