Tina Nedergaard går af

Undervisningsminister Tina Nedergaard går af som minister af personlige årsager.

Undervisningsminister Tina Nedergaard fremlægger her de danske resultater af PISA-undersøgelsen 2009. (© DR)

Undervisningsminister Tina Nedergaard trækker sig som minister. Det oplyser Undervisningsministeriet.

Hun trækker sig af personlige årsager.

- Statsministeren har i dag meddelt, at integrationsministeren træder tilbage. Der kommer derfor en ministerrokade. Derfor har jeg i dag meddelt statsministeren, at jeg i forbindelse med denne rokade af private årsager ønsker at udtræde af regeringen, lyder det fra Tina Nedergaard i en pressemeddelelse fra Undervisningsministeriet.

Omkostningerne er for store

Det er afhensyn til sit familieliv, at ministeren vælger at trække sig.

- Det har været meget spændende at være undervisningsminister. Men at være minister er også et hårdt job, og omkostningerne er blevet for store for mig og min familie. Det er årsagen til, at jeg i forbindelse med rokaden ønsker at stoppe som minister, siger hun.

- Selvfølgelig er det tæt på et valg, men jeg mener, at statsministeren skal have en undervisningsminister, som ikke er h æmmet af dårlig samvittighed i forhold til sit barn, siger Tina Nedergaard.

Facebook
Twitter