Det kan koste dig på pengepungen, hvis du som arbejdsløs ikke er villig til at smide niqaben eller burkaen, når du bliver tilbudt et job.

Det fremgår af et svar fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) til Folketinget, hvor det fremgår, at to ud af landets 10 største kommuner har skåret i borgeres offentlige ydelser i forbindelse med, at de har sagt nej til et job, hvor det ikke har været tilladt at bære niqab eller burka.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen slår videre fast i svaret, at han nu vil forsøge at skabe klarhed over reglerne.

Derfor vil han sende et brev ud til landets borgmestre, hvor han gør det klart, at kommunerne skal overholde reglerne om sanktioner på kontanthjælpsområdet.

Vigtigt at kunne sige fra

Det var Dansk Folkepartis integrationsordfører, Martin Henriksen, som i november ønskede at få svar på, hvorvidt et jobcenter kan skære i borgeres offentlige ydelse, hvis de takker nej til et job med begrundelsen om, at de ikke må bære niqab eller burka.

Derfor glæder han sig over svaret fra Troels Lund Poulsen.

- Det er vigtigt, at vi i det danske samfund har lov til at sige fra over for islamistiske tendenser, og burka og niqab og sådan set også det muslimske tørklæde er udtryk for en ideologi, der deler mennesker op i rene og urene, siger Martin Henriksen og fortsætter:

- Derfor er det vigtigt, at vores private og offentlige virksomheder har mulighed for at sige fra over for det her, siger han.

EU-dom: Virksomheder må gerne forbyde ansatte at bære tørklæde

Svaret fra beskæftigelsesministeren kommer knap en uge efter, at EU-domstolen fastslog, at private virksomheder gerne må forbyde kvindelige ansatte at gå med tørklæde, ligesom de har ret til at fyre de ansatte, hvis de ikke overholder forbuddet.

Det skal dog være begrundet i en klar politik om, at virksomheden skal fremstå religiøst neutral og være et generelt forbud mod religiøse, politiske eller filosofiske symboler.